2010–2019
Ouchel Reng: Ngungil Lomelilt
October 2016


Ouchel Reng: Ngungil Lomelilt

A ouchul el reng a diak el dil sebechel e ng dirrek el mui er a deureng leng Osobel el ngar ngii.

Rodam me a rodos, sera ak teruich me a erung a rekik, e aki telungalek el kilie er a Göteborg,er a bkul a daob er a ongos er a Sweden. Ko er a di meketeklii, tiang a belual a kmal kmeed er kemam el Elder Per G. Malm,1 el mlad er tial mlo merek el ulengull a skuul. Aki kmal mis er ngii. Aki kmal tmeu a rengmam er a klengariou el reng er ngii me a ungil omesiou me a okesiul a kmal ungil el telungalek er ngii. Aki dirrek el meluluuch me a ikel bekeredechel el klengeltengat er a Dios bo lobengterir.

Be kord el okeim el rak er a mla memong, aki mlo er a ikelesia er a klou el lulemekbeches er ngii el blai. A ta er a Sunday, e a sechelik er a Steffan,2 el di mle ta el deacon er tial branch, a ulutkeu er ngak er a ikelesia loba klemeriar reng. Aki mlo er tial lubeng lulech el me er a chapel, e ngii otebedii er a poket er ngii a klou el hanabi me a bebil er a mases. Ng sel reng er a klengeasek el melasem a tekoi, e ak ngiluu tial hanabi a metutii tial kes er ngii. Ng mla er a uldesuek a mekodir tial kes ruchei er a lobuu. E ng di ak dilul a chekngelel a imak er a kulokeu, e tomir ngil hanabi. A Steffan me ngak a ulemes e tobedang a delbengam er tial kes er a di lorael klungang a ngeuil.

Tial hanabi a ulebuu, me a tial lubeng a mui er a chat el mo er a chapel. Aki ulereched el meruu a ikal beriid el derstelkib er tial hanabi e mok a mado el melasem el loltobed er a bul, e lourureng mel dimlak a chad el milsekemam. E ng mle ungil leng dimlak a chad me a klalou el miltemall.

Ma le mermang a rechad er a ikelesia el me er a ongdibel, e te mlo melchesuar er a kmal limis el mesisiich el bau. Ng diak el lak el metungel. Tial bau a di oridii sel chedaol el reng er tial ongdibel. Le te di mle mekesai el Priesthood er a Aaron—me a direke dilubech el tekoi—e ngak kurous er a chedaol el belsoil, e ng di ngdiak kulchesuar el keltmokl el melai er ngii. Ma bocha el kirek, e ak diak kulai er a blauang me a ralm. Ng mle mekngit a tsios er ngak. Ak merengang, e mle medengei el tekoi el blak relii a tiremii a rengul a Dios.

A bocha le merek a ikelesia, e a branch president, Frank Lindberg, ulsemuch e klungal chad el chebellang, a ulengit mek bo er a obis er ngii. Mak mo dengchokl e ngii ulemes er ngak e lou beltik el reng e melekoi el kmo ng ulemes el dimlak kulai er a chedaol el belsoil. Nguleker er a moktek. Ng ko er a di mla rengii er a bedengek a kmo ngmedengei. Ak mle ungil medengei el kmo a rebek el chad a mle medengelii a tekoi el ktilmelii. Uriul er a ak sbedii, e nguleker el kmong ngera ak melchesuar. Mak medidelangel, e outekangel el melekoi er ngii el kmo ak mlo mekngit e medengei el mla oitechetur a rengul a Dios.

A President Lindberg a milkengii a mechut el lecheklel a Doctrine me a Covenants e ulengit er ngak mek chiuii a bebil er a bades . Mak milnguiu el klou a ngerek:

Momtab, ngikel mla ouchel a rengul er a kengtil, a kusubes er ngii, e Ngak, el Rubak, a mla mo diak kudengei.

E tia kid sel bo modengei alsekum a chad a mla ouchel a rengul er a kengtil—momtab, ng mo mechei e mo imikl.3

Ng diak kubes er a beltkil a rengul a President Lindberg er a kukisii a medak er a bok merek el menguiu. Lokiu tial reng, e ng silbedak el kmo ng melchesuar el di ungil ak luut el mo melai er a chedaol el belsoil. Se er a ktobed er a obis er ngii, e ak milchesuar er a diak kutebengii el deureng.

Tial bedengel a deureng a ta er a uldelomel el redechel a kle ouchel el reng. A tekoi el ouchel el reng a belkul sel “dolchesuar ruriul” er a de “mengodech.”4 A le Swedish, e ng tekoi el kmo omvänd, el belkul a kmo “obult.”5 Ngkel melchesel a kle kristiano el, C. S. Lewis, a miluches el kirel a usbechelel mesel teletael el kirel a omeloched. Ng milketeklii el kmo a ouchel el reng a uldimukl “er sel deluut el mo er a merang el rael. A cheleuid el lochur a desemecheklii el mo ta besul,” ng melekoi, “e ng di sel kuk mobiteklang me ke mesa chelbirukel e luetang el mo mengedechuul er ngii el di ua mulmuchel er a uchelel, e ng meringel e kung el molemolm.6 A dolodech a blekerdeled e obult el morsel “meral rael” a telkib er a kle ouchel el reng, kmal di telkib. A meral kle ouchel el reng a dirrek el luldimukl er a domult a rengud me a reng el mo er a Dios mesel doltngakl a klengit.7 E losaod er ngii a Ezekiel el kmo, sel douchel e ke de “moikrii a … klengit, … e otirakl a ikel klebechel e llach e melmalt; … el urrengelii sel telbiil, … [e] merael ngara blekeklel a klechad, el diak ke doruul a delengerengel.”8

E ng di tiang a diak el mui el lomsodel. Ng diak el bo lungil el meketeklii sel klisiich el rullii a kle ouchel el reng me loureor, sel mlo meketmokl el tngakireng er a Osebeled. A meral kle ouchel el reng a kirel ngar ngii a klaumerang el ngara Rubak el Jesus Kristo, klaumerang el kmo Ngii a sebechel ngodechid, klaumerang el kmo Ngii a sebechel lousubes er kid, me a klaumerang el kmo Ngii a mo ngosukid el oridid er a lmuut el betok el chelbirukel. Tial teletael er a klaumerang a rullii aTngakireng er Ngii meng mesisiich er a elsel a klengar er kid. Sel bo “dolchesuar ruriul” e “obult” e lokiu a ulengesuel Osobel, e ng sebeched el melchesuar e ultuil er Ngii er a telbiil me a deureng er a klausubes. A lak a Osobel, a ikel luldelid el lurrunguled me a deureng er a ouchel el reng a remiid e mekdebechii a mengelengalk el blekeradel. E ng di sel dongismuk e loumerang er Ngii, e ke de obult leng Ngii el sebechel e kongei e lousubes a klengit.

A President Boyd K. Packer a olterkokl er sel telbiil er a omeletkel a kle ouchel el reng er a Ongeua el buil 2015 el lulebongel el klou el longdibel e le bla rengii. Ng ulecholt er sel klisichel a Tngakireng er a Osobel el mlo mekungil er a teletael el ngak a mesa el lorekemel a kemanget el taem er a llomes el milngai er a okeim el rak er a losiou el apostol. A President Packer a dilu el kmo: “A Tngakireng a diak a ultil, el diak a lecheklel. Se le ketmeklii a keltmokl. … e ng di obkar, e sel lokerur a di merkong e lungil.”9

Meng mellemolem:

“Sel Tngakireng, el sebechel el mekerengid el rokui, a diak e lolachitnged. Se belkul a kmo ngdiak el iior er a ikel bla deruul malechub e ke de mla reker malechub e ng milkerang e dilubech a tekoi, le alsekum e ke de meral lou uchel er a rengud, [e a Osobel] a mla tibir el Ngii a mo olsobel. E se er a le bo lolsobel, e se ikid e a milsemechokl. …

“… A Tngakireng … a sebechel smuld el mo beches a bekl terached el diak el iior er a kmong chetiteuokel malechub e ng millemolem malechub e ng telal taem e lomelekl.”10

Sel cheridel a Tngakireng er a Osobel a diak a ulebengellel er a klungel me a delchel, el kirem e kirek. E ng di tiang a diak el bo loremlid. El di ua profet Lehi er a le sodii, er a uriul el “demosisechakl el moungil” el mo “medengelii a ungil er a mekngit,”11 e ke de “mededaes el melilt er a mimokl e diak a ullebengelel klengar, e lokiu ngkel klou el Melubet er a rokui el chad, malechub e ke de ngiltii a kelebus me a kodall.”12 A ta er a belkul, e a ouchel el reng a kmal di iior er kid.

Ng sebeched—e bebil er a taem e ng sebechel—el ngodech a dolilt. A ikal dolilt altang ko er a diak dolchesuar el mekngit, e ng di a ikang a tomer er kid me ke de meral mo chetid e mocha oleiit er a ngercheled el meral louchel a rengud. Tia kid okesiu, ng sebeched el melilt el moltelchakl er a rebebil. Se er a ak teruich me a eru rekik el ngara Göteborg, e ng mle sebechek e lotelcheklii a Steffan. Ngii e a ngiluu sel klou el hanabi me a ikel mases el me er a ikelesia er a kot el luchul. E ng di a doltelchakl er a rebebil, me lak el kengtid, a rullid meng diak domtab a blekeredeled. Sel de uaisei, e ke dochau a ngercheled el kirel a blekerdeled el mo er a rebebil. Mesel ngercheled sel doietii, e ke de oridii a usbechelel me a klisiched el mouedikel. Ngdi kid el mla sisebid er a kereor meng dikea de chad el ngar ngii a klisiched el kutmokl a klebechel el lomeruul.13

A ta er a omelilt el torebengii a ouchel el reng sel lolngeasek a telemeled. Sel tekoi er a hanabi el dilubech er a Göteborg, e ng dimlak a chad el metemall, dimlak a klalou el metemall, e a miting a di millemolem. Locha di mle beot a dedul kmo ngdiak a uchul me douchel a rengud. E ng di sel dolngeasek a telemeled, me a le mlak a bleketakl el telmall, a oridii sel reng e lobult. Tial teletael er a uldasu a torbengid meng diak dolchesuar el kmo a telemeled me a kengtid el mo er a diak a ullebengelel a ngar ngii a belsel.

Ng di ta er a rolel sel domdasu el kmo a kengtid a diak a belkul le Dios a betik a rengul mo lemuut er a le ngar ngii a de tilmellii. Ke de mechetakl el moumerang a ikel chelbeldil a Nehor e lolsisechakl er a rechad er a Zarahemla: “El rokui el chad a di mo suobel er a uriul sils, e diak el kirir el medakt malechub el bekikl, … e, le ulebongel, te rokui el chad el nguu a diak a ullebengelel klengar.”14 E ng di tial lolngibes el reng e luldasu a blulak. A Dios a meral betik a rengul er kid. E ng di, a ikel doruul a ngar ngii a belkul mo re Ngii. Ngii a mla masech a bleketakl el lolkael el kmo ng kirel ua ngera blekerdeled. Ke domekedong a ikang el llach. Sel kengei, me a klengar er kid el diak a ullebengelel a ultuil er a blekeredeled, luldimukl er sel soad lokiu a kle ngariou el reng el meral louchel a rengud.15

A lmuut el tang, ke de oridii a meral kle ouchel el reng sel dolilt el meliakl er a Dios er a ikel lechul. Leng diak el ngerang, alsekum a chedaol el belsoil a diak el chedaol, e ng diak a belkul sel bul sel hanabi el mlo mengesang er sel longdibel er a chedaol belsoil er a Göteborg. Lak ke de meterkakl el di omekbeot a delengerengel el blekeradel e loltngakl malechub e ke de olechib er kid er a Dios el Ngii a liluches a lechul. A meral ouchel reng a kirel metebngar sel chedolel a Osobel me a klemerang er a urrelel er a ikal luriul klebesei.

Me lak dolchib er kid, e de ngiltii a kle ouchel el reng. Ngokiu a kle ouchel el reng, e ke de obult, el di uai ngkel mlo meleuachech el ngalek el ngar sel cheldecheduch,16 e dolbedebek er sel belkul er a ullebongel el kirel a blekerdeled. Sel dodengei el kmo a kengtid a ngar ngii a le ngedechii er a deureng er kid er a ullebongel, leng diak el di de meral lou uchel ke de dirrek el meral melasem el moungil. Sel bo de chebangel ongarem, e ngultebechel el di kid e loker kid, el ua ikel tekingel a William Shakespeare:

Ng mekerang a bok, doseb alsekum mak mla mechitikaik er a tekoi el sokok?

Ng berrous, ng telil, ng telkib el reng er a deureng el riedang.

Ng techa merukem er a di telkib el temel omilil e cheuarem el ta el sandei,

Malechub e ng ngoterur a mo er a ullebongel el melai e ra omotsia?17

Alsekum meng dikea desa ullebongel e leng kirel a omotsia, e ng sebeched el melilt el mo ouchel a rengud. Leng sel Tngakireng er a Jesus Kristo, e ng ngar ngii a ta er a techall. El ko er a osisiu a belkul, el sebeched el rousii a omotsia el mekngit a belkul el de ngiluu el lemuut el nguu sel lurrunguled el diak a ullebengelel. Di ua Osobel el milketeklii, “A Rubak el Losebeled a mlo cheuarem er a kodall e lokiu a tech me a ringel el kirir a rokui el chad me a rokui el chad bo lou uchel a rengrir a bo loltirakl er Ngii.”18

A Jesus Kristo a sebechel lousubes leng Ngii a mlo mad el kirel a kengtid.19

A Osebeled a mililt el mousubes leng sel diak a mo uai ngii el klubechub me a beltik el reng er Ngii.

A Osebeled a soal el losubes le tia a ta er a ikel chedaol teletelel.

E, sel Ngii a Ungil Mengkernged, Ngii a mo mui er a deureng sel dolilt el mo ouchel a rengud.20

Me sel dolchesuar a tmolech el klengit el reng el kirel a omerelled,21 e sel dolilt el louuchel a rengud, e ke de mereched el siotai er a Osobel el me er a klengar er kid. A Amulek a ulsisechakl el kmo, “Ng mla mo diak el kired el melemolem el mengididai a rengud, le tia kid sel taem me a sils el kiriu el mo suobel; alsekum me ke de mo ouchel a rengud e diak ke mongididai a rengmiu, e ng di mereched sel klou el luldasu el losobel el modars el me rekid.”22 Ng sebeched el melchesuar a tmolech el klengit el reng el kirel omereled e a osisiu el taem e ke de melchesuar er a deureng el loba ulengesuir a Osobel.

Sel klemerang el kmo kid a sebeched el louuchel a rengud a ungil chais er a ebangkelio!23 A klengit el reng a “mesuld.”24 E ke de mo mui er a deureng, e a beredel a kengtid a mengubet, e mo “budech a uldesued.”25 Ke de mo mededaes el diak dolchesuar a chelbuul e lechotel er a klengit. Ke de mo mui er sel mengasireng el kerdel a Dios e “diak ke de luut el cheuarem.”26 A ouchel el reng a diak el dil sebechel e ng dirrek el klou el deurreng leng Osebeled el ngar ngii. Ak direke medengelii sel reng el blo kulchesuar er ngii er a elsel a obis er a branch president ruriul er sel tekoi er a hanabi. Ak mle medengei el kmo ak mengubet. A blo kulechesiu el klengit el reng a ririid, a tsios er ngak a mlo ungil, e a renguk a mlo kebekakl.

Rodam me a rodos, ma bo dongesimer er tial longdibel, e ak siotai er kemiu el mo melchesuar er a mui el deureng er a klengar er kemiu: deureng er sel luldasu el kmo sel Tngakireng er a Jesus Kristo a klemerang; deureng er sel sebechel Osobel, el kongei, e soal el lousubes; me a deureng el melilt el mo ouchel a rengud. Mei me dotireklii a osisecheklel Osobel el mo “oba deureng … el ngara madedok el ralm me de sobel.”27 A kureng me dolilt el mo ouchul a rengud, el mo imikl a kengtid, e debult a rengud me a reng el mo oltirakl er a Osobel. Ak medengelii el kmong ngar. Ngak a sioning e blechoel el melai er sel diak a uai ngii el lulekereu, klubechub, me a beltik el reng er Ngii. Ak meluluuch me a ikel lolsobel el klengeltengat er a Tngakireng er Ngii bom ngai—e mellemolem er a chelsel a klengar er kemiu,28 el di uai ngak. Loba ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. A Elder Per Gösta Malm (1948–2016) mle mesiou el ta er a chedal a General Authority er a Rokeuid er a rrak er a 2010 el mo lmuut er a kodellel. Ng ka milchell er a Jönköping, Sweden, e ngii me a bechil, Agneta, a mlar ngii a delengcheklir er a Göteborg, Sweden. Chelsel a kmal mle ungil el cheldechedechal er a ongdibel er a Ongeteruich el buil er a rrak er a 2010, e a Elder Malm a dirrek el milsaod er a klengar er ngii er a Göteborg (mesa “Rest unto Your Souls,” Liahona, Nov. 2010, 101–2).

  2. Mal ta Steffan a diak le meral ngklel a sechelik, e ng cheldecheduch a mildung loba kengei er ngii

  3. Doctrine and Covenants 58:42–43.

  4. A tekoi er a Greek el metanoeo a belkul a kmo “‘el mo mesa mengodech uriul,’ (meta,‘uriur,’ el belkul a ‘mengodech,’ noeo, ‘el mo mesa’; nous, ‘er a uldasu, el longolel a domtab a ungil el tekoi’)” (mesa James Strong, The New Strong’s Expanded Exhaustive Concordance of the Bible [2010], Greek dictionary section, 162).

  5. Omsodek er a tekoi omvänd. Om a sebechel belkul a “obitokl.” Vänd a sebechel a belkul el kmo “mo obult.”

  6. C. S. Lewis, The Great Divorce (1946), 6. A ngara uchelel sel babier, e a Lewis a miluches el kmo a bebil a melasem el loldak er a babeluades me a beluu er a ngau er a bai lolilt er a ta rengii. Ng melekoi el kmo a re bebil rekid omdasu el kmo “ulekeroul malechub omengituuk a bai locha meltii a mekngit el mo ungil. … A kumdasu e tial lomeruul a klou el cheleuid el tekoi. …Kid a diak ke de kie er a beluulechad el rokui el rael a remurt el bedul sel blengel e diak el rokui, alsekum e ng melmolem el mo kemanget el taem, a mekekokil el mocha kebtech er sel blengel. …

    “A kumdasu e ng diak el bekl el chad el melilt el mo merael er a chelebirukel el rael a mo remiid; e ng di sel mo olsobel er tir a uldimukl er ngii sel lobterir el mo er a melmalt el rael. … A mekngit a sebechel doridii, e ng di ngdiak el sebechel el ‘dongetmokl’ er ngii el mo ungil. A taem a diak el bo le semecheklii. A mekngit a dongeroid er ngii el mekekokid … leng diak a ngodech el rolel”(5–6).

  7. Mesa Bible Dictionary, “Repentance.”

  8. Ezekiel 33:14–15.

  9. Sel kle sioning er a President Boyd K. Packer er sel miting er a re meredel el mle uldimukl er a klou longdibel er a Ongeua el buil 2015 a diak el lechukl. A ikal tekoi ak ngilai er a kuk di babilngek, el kliluches er sel taem.

  10. Boyd K. Packer, “The Plan of Happiness,” Liahona, May 2015, 28.

  11. 2 Nephi 2:5.

  12. 2 Nephi 2:27.

  13. Mesa 2 Nephi 2:26.

  14. Alma 1:4. A Nehor me a rechedal a diak el loumerang er a kle ouchul el reng (mesa Alma 15:15).

  15. Mesa Russell M. Nelson, “Divine Love,” Liahona, Feb. 2003, 12–17.

  16. Mesa Lukas 15:17; dirrek mesa bades 11–24.

  17. William Shakespeare, The Rape of Lucrece, lines 211–14.

  18. Doctrine and Covenants 18:11.

  19. Mesa Isaiah 53:5.

  20. Mesa Luke 15:4–7; Doctrine and Covenants 18:10–13.

  21. A meral louchel reng a uldimukl er a “tmolech el klengit el reng” (2 Corinthians 7:10). Elder M. Russell Ballard a mla olsisechakl el kmo: “Tirkel mla mecheuid, a Osobel a mla chotii a rael el sobechekelterir. E ng di ngmo meringel. A Ouchel reng a diak el beot; ngmo kemanget el taem—meringel el taem!” (“Keeping Covenants,” Ensign, May 1993, 7). Elder Richard G. Scott a dirrek e lulsisechakl el kmo, “Bebil er a taem e a ikel rolel a ouchel reng a omuchel el chetiteuokel e meringel” (“Finding Forgiveness,” Ensign, May 1995, 77). Me sel tmolech el klengit el reng me a ringel a uldimukl er sel urrelel a ouchel el reng, e ng di sel mo dubech e ruriul a mui el deureng lesel klengit a mla mesuld me ke de melchesuar er ngii.

  22. Alma 34:31; smisichii omsodel.

  23. Mesa Bible Dictionary, “Gospels.”

  24. Enos 1:6.

  25. Mosiah 4:3.

  26. Mosiah 27:29.

  27. Isaiah 12:3.

  28. Mesa Mosiah 26:29–30. A Dios a mla yaksok el mousubes, alsekum e ng mla er ngii er a rengum e meruul a mekngit e omdasu el kmo sel klechubchub el reng er a Osobel a mo rullii meng beot er kau a mo ouchel a rengum e tilecha sel kmal chetil a Dios (mesa Hebrews 6:4–6; 10:26–27). Elder Richard G. Scott a dilul kmo: “Sel kot e lungil chais el mo er a ngii dil chad el seual lobes a ikel mle kengtil a kmo a Rubak a mes a chelitechetud el ngod er a dengerngered. A Rubak a mla omeklatk er kid el kmo a chad el meruul a delngerengel e diak el ouchel er a rengul a mo ngmai a kelebsengel, a Rubak se losaod a chelitechut, e ng blechoel lobengkel a klechubchub el reng(“Personal Strength through the Atonement of Jesus Christ,” Liahona, Nov. 2013, 83).