2010–2019
Melemalt el Chad er a Omerritel
October 2016


Melemalt el Chad er a Kerkeriil

Ng kmal di chimong a rolel el doritell a melemalt el kerkeriil, el di uaia Jesus Kristo, e ng di kired el mo uai Ngii.

Se er a le ngara beluulechad, e a Jesus Kristo a mle ungil merritel e tokubets el mellomes a rengul, e klou a rengul. Ngii a dodengelii er a chelsel chedaol llechukl el kmo ng “melemalt el chad er a kerkeriil” (2 Timothy 4:8; Moses 6:57), e a osisecheklel el mei er kid a kmo “bo mungil merritel”(mesa Joseph Smith Translation, Mateus 7:1–2 [er a Mateus 7:1, footnote a]) e “mnguu a klaumera er kau lotilii er a Reng el mekrolau el mo er a klungiaol … [e] bo melemalt a omorritel” (D&C 11:12).

Tial omellach el mortirkel teruich me a terung el Nephite a mo ngosukid el mo chad er a kerkeriil el uaia Rubak: “ Kemiu a mo oukerkeriil er tirkal chad, loltirakl a tekoi el bok beskemiu, el ngii a llemalt. A le uaisei, e ngera el teletelel a chad a kiriu el mo uai ngii? A kmal subedemiu, ko mo uai Ngak” (3 Nephi 27:27; smisichii a belkul). Bebil er a taem e ke de obes el kmo Ngii se er a ledelii tial tekoi el mo uai Ngii, e ng milsaod er ngii er a chelsel a tekoi el kirel a melemalt el omerritel.

Diak el melemalt el Omerritel

siasing/Llecheklel
Osobel lobengterir ar Farasis me a rechad er a omeluches

A mekngit a rengud er ngii el okesiu er a diak el melemalt el omerritel a mengai er a cheldechedechal a ririid el sib, el Farasis me a rechad er a omeluches a dimlak loba melemalt lomerritel er a Osobel me a rechad lulbengkel er a belsoil, el millekoi el kmo, “Ngika el chad a teloi er a remekngit, e omesoil el obengterir” (Lukas 15:2)—e dimlak lomtab el kmo tir me te dirrek el mla er ngii a kengterir. Me te uleba mekngit el reng loltuub, e tirkal chad er a omeluches me a re Farasis a dimlak lodengelii a deureng sel debetik er a mla remiid el sib.

siasing/Llecheklel
Osobel lobengkel a melaok a rengul el redil

Ng dirrek el tir el “chad er a omeluches me a re Farasis” el ngiluu ngikel “melaok a rengul redil” (Johanes 8:3) el mo er a Osobel lulemdasou el kmo Ngii a mo tirterii loltirakl a llach er a Moses (mesabades 5). Ko medengelii tial cheldecheduch, er se ra longellakl er tir el kirel a mekngit lomerritel me di blel tirel mo “merur a omerellir” e merolang “lou dersta er tir” (bades 9; smisichii a belkul). E Ngii a dula er ngika el redil el kmo, “Ngak meng diak kutubau: morael, e lak mluut el ruebet er a klengit. Me ngika el redil a kilbkellii a Dios er tia ikid el taem, e mlo oumerang er a ngklel” (Joseph Smith Translation, John 8:11 [in John 8:11, footnote c]).

siasing/Llecheklel
Osobel el mengedecheduch er ngkal melaok a rengul el redil

Sel kse er a sechal me a redil el ngara chelsel a dersta me a dersta er kid a soad el ko er a oltuub er a rebebil e diak dungil merritel er tir, malechub e ke de kmo kid a melemalt. Ng dirrek el dilubech el mo er a Jakobus me a Johanes, teru er a Apostol er a Jesus. Te ngilasech a rengrir er a rechad er a Samaria er a lak omengull er tir el mo er a Osobel (see Lukas 9:51–54):

siasing/Llecheklel
Osobel lobengkel a re mengeteklel

“Me tia er a lesterir el uaisei, e te dula el kmo, Rubak, ng diak bechikemam me ki motengelii a ngau er a eanged, el mekodeterir tirkal chad, el uaia rirellii a Elias?

“E ng di ngii a ulebult, el chokelterir, e dilu el kmo, Kemiu a diak modengei el kmo ngera el reng a ngar kemiu.

“Le Ngelekel a chad a dimlak el mei el me melemall a klengar er a rechad, ng mle olsobel er tir” (bades 54–56).

A “rungil merritel” er chelechal sils (D&C 107:74), a kirir el mengeroid er tir er a osisiu el teletael er a otuub, el uaia Jakobus me a Johanes er sel taem. A melemalt el chad er a omerritel a onger a kengterir a rechad loba chubechub me a ungil klemedengei. Okesiul tiang, a ngeasek el mla rullii a mekngit, a kirel sel letobed er a obis er a bishop e ng melchesuar a beltik el reng er a Osobel lokiu ngika el bishop e mui er a deureng me sel omekungil klisiich er a Tngakireng—e diak lomelchesiu el merur malechub e louketui er ngii. Le lak, e ngika el bishop a rullii ngika el ngeasek me ng mengal mo cheroid (mesa Luke 15:4).

Omellach

E ng di, a klechubechub a diak el cheridii sel usbechellel omellach. A tekoi el omellach a tekoi er a Latin el belkul a kmo discere, “mo mesuub,” malechub e ng discipulus, “chad el mesuub,” el rullii a chad el mo oltirakl malechub e ng omekesiu.1 A omellach loba teletelel a Rubak a sel moba beltik el reng me a kllou el reng lolisechakl. Chelsel chedaol llechukl e a Rubak a blechoel ousbech er a tekoi el mengokl sel losaod el kirel omellach (mesa, okesiu el ngara, Mosiah 23:21; D&C 95:1). A tekoi el mengokl a mengai er a tekoi er a Latin el castus, el belkul a kmo “bliochel malechub e ng klikiid,” me a mengokl a “mengikiid.”2

A denguu er a beluulechad, e a omerritel er a chutem a otuteklii a chad e osmerii er a blil a kelebus. A kuk domes er a bitang, e a Babier er a Mormon osischeklid el kmo sel sekum e ng mla er ngii er a rengud e ruebet er a klengit, e kid a di kid el “merritel er kid” (Alma 41:7) e osisebii a reng er kid er a klebus. Ngodech el tekoi, le ngike el merritel er tial teletael a oba kisel a chesechesel a blil a kelebus er a reng; “e a obengkel a ngerrelel e Ngii a kudmeklii a rael el uchul e a rechad a mo kebekakl er a ongetikaik” (mesa D&C 95:1; smisichii a belkul). A blekerdelel a melemlat el chad er a omerritel a chubechub, beltik el reng, olsobel, e diak loltuub.

A ngeasek el Joseph Smith a mlechokl e eua el rak el kekerongel ruchei er a lengai a kolt el sintsyu, “le ngii el dimlak loltirakl a llechul a Rubak.”3 A uriul, er a Joseph er a loriid aikel 116 el llel a babier, e ng liluut el mechokl. Ng uaisei el kmal mlo ouchel er a rengul, e ng di a Rubak a chiridii sel techellel el telkib el taem, le “Rubak a okelterir tirkel betik er a rengul me luchul e bol mousubes a kngterir” (D&C 95:1).

A Joseph a dilu el kmo, “A anghel a mlo ngara deureng er a lluut el meskak a Urim me a Thumim e millekoi el kmo a Dios a mla mo ungil a rengul er a blak el reng me a klengariou el reng er ngak, e betik a rengul er ngak le ngak el mlo ouchel a renguk er a kngtik e blak a renguk el ngara nglunguuch.”4 Le Rubak el mle soal losischeklii a Joseph a melodech a reng el suobel, e Ngii a milngerechir er a ouchel reng er ngii e dirrek el bol charm er a ringel—le mo chuarm a klou a belkul tebedechel a omellach.

Mo Chuarm

“Se er a irechar, e a mle belkul a mo chuarm a rullii a kmo ngerang malechub a techang el mo chedaol,”5 el ngii, a omak aikel eru el tekoi, el mo er a belkul a tekoi el mengokl—el ngii a “mengikiid.” Osisiu, se er a taem er a Israel er a irechar, e a klausubes a duubech lokiu a uldars er a klengit malechub a rebet, malechub a mo chuarm.6 Tial mo chuarm a diak di “lolutk el bedul sel klou e ulebongel el mo chuarm” ” (Alma 34:14) ng dirrek el mekdebechii a dmolech el omereng el saul el bedul a Tngakireng er a Osobel. Alsekum e ng diak el soad el mo chuarm el kirel a kengtid e ng ngosengesii a klisichel sel ngarbab el tngakireng er Ngii er a osisiu el klengit e rullii el mo uaia lak a belkul sel ringel el Ngii a mlo er ngii—el olengchelel a kmo ng diak doureng a saul el kirel.

A kuk bitang, e ngokiu a klebokel el teletael er a mo chuarm, e kid a meral subiia kmo ngerang el klou a belkul—el ngii a chubechub me a klausubes er Ngii, ea imamade “e ng ngikel rokui e lolab a Chedam” (D&C 84:38). Ng telengtengil a teletael er a ouchel reng, e a mo chuarm a uaia lechilt el omekungil a “telemall el reng” (Alma 42:18) lobengkel a “budech er a uldesued” (Mosiah 4:3). A lak bol charm, e a chad a mo metik el meringel el di ngii lousubes er ngii, le ngar ngii sel rengrir el urrekodel er a kmo ngerang el mekngit.7

Oungalek el ngii a Melemalt el Merritel

Me te mekesai er kid a mo mokedong el mo merritel, e ng di a osisechakl er a llemalt lomerritel a di osisiu el mei er kid el rokui, oumesingd a rechedam me a rechedil el ngar ngii a techellir er a bek el sils el mo ousbech aikal osisechakl el mo er a rengelekir. A kmal mo ungil losischeklii a ngalek a kot el klou a belkul er a ungil klaungalek, e a merritel lultuil er a beltik el reng a kmal klou a belkul er a ungil e melemalt el chad el merritel.

A President Joseph F. Smith a ulsisechakl, “Alsekum a rengalek a diak lorrenges a tekoi e meringel a domtebechel er tir, e bom ngara kllou el reng lobengterir el di merekmo bo mesisiich er tial blekeradel loba beltik el reng, … e seikid e kau a [mesmechokl] a blekerdelir er sel soam.”8

Ng ungil a bo dodengei el kmo sel dosuub el mellach, e a re profet a blechoel lomekesiu a blekerdelel a Kristo. A Doctrine and Covenants a meskid sel dodengelii el tekoi el kirel omellach:

“A Rubak a mla melekoi el kmo ng diak el sebeched loba klisichel a priesthood a lak dultuil er a ungil cheldecheduch, kllou el reng, bekokeuii, delemdemk me a beltik el reng;

“Lokiu a blekokeuii, me a klikiid el klemedengei, el ngii a smisichii a reng, e diak doltuub, me a diak el beot a rengud—

“Alsekum e ke de ultuil er a Chedaol Reng e mengokl er a chad, e ng kired lochotii a klou el beltik el reng ruriul” (D&C 121:41–43).

A chedaol llechukl osischeklid loungeroel “lultuil er a odbechel Chedaol Reng,” ng diak dultuil er a ngasechereng. A Chedaol Reng me a ngasechereng a diak el dak, le “ngike loba ngasechereng a diak el chedak, e bai chedal a diablong, el ngii a chedam er a ultok, el olngasech a rengrir a rechad el mo kautok” (3 Nephi 11:29). A George Albert Smith a ulsisechakl el kmo “a diak el ungil tekoi a diak el blechoel medung lultuil er a reng er a Rubak. A Reng er a Rubak a reng er a blekokeuii; ng reng er a kllou el reng, ng reng er a beltik el reng me a telkangel me a duch el reng. …

“… E ng di alsekum e kid oba mekngit el reng … el sebechel melemall, e tiang a diak lokiu a odbechel a Reng er a Demad er a Babeluades e }blechoel kmal mekngit.

“… A blekokeuii a ngii a klisiich el Dios a mla meskid el domdemk a medecherecher el reng e oroid a chelmekl el reng.”9

Sel Meral Teletelir a Rengeleked

A Osobel er a bo loldingel er a re Nephites, e Ngii a rirellii a mengasireng el tekoi lobengterir a rengalek

siasing/Llecheklel
Osobel lobengkel a ngelekir ar Nephite

“Me ng mocha olisechakl el mo er a rengelekel tial seked … , e milok a ngerir, me te milngedecheduch el mo er a redemerir a meklou e mengasireng el tekoi. …

“…Me te milsterir e rirngesterir tirkal ngelekir; oi, luldimukl er a retolechoi el milok a ngerir e millekoi a mengasireng el tekoi” (3 Nephi 26:14, 16).

Ng locha dimlak el sal kmal tirkal tolechoi el mla obok a ngerir e mengedecheduch, le Osobel a locha bai ulemokosengir me a dingerir tirkal di mechas ku rengrir el rechad er a blirir. Tirkal chedam me a rechedil a milsa telkib er sel mengasireng el sengk er a ulebongel el kelngar e mlo medengelii sel meral teletael er a klengar ruchei er tirkal ngelekir. Tiang locha diak el sal ngodechii a teletelir a rechedam me a rechedil el kirel a blekerdelir el mo er a rengelekir? Ng kmal soak tiakid el tekingel a Goethe: “A osengem er a [ngalek] a teletelel omerellem el mo er ngii, e a omerellem el mo er tir a mo klechad er [tir] er a ta er a klebesei.”10 Sel bo dodengelii sel meral teletelel a ngalek a sengk el ngii a meklemesii a chedaol osengel a melemalt el chad er a omerritel.

Ulebongel

A President Thomas S. Monson a mla olisechakl er kid el kmo, “Lak becherei a mondai el kirel semechekill me bol ngaruchei er a chad el kirel betik a rengum er ngii.”11 Ng meral klou a belkul tial osisechakl el kirel a melemalt el omerritel, oumesingd a mo er a rengeleked.

Ng kmal di chimo rael el kirel a melemalt el omerritel, el uaia loruul a Jesus Kristo, el ngii a kired el mo uai Ngii. A leuaisei, “e ngera el klechad er a sechal [me a redil] a kiriu el mo uai ngii? A kmal subedemiu el kmo, kom di mo uai Ngak (3 Nephi 27:27). El ngara ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Mesa “disciple,” etymonline.com.

  2. Mesa Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary, 11th ed. (2003), “chasten.”

  3. Karen Lynn Davidson and others, eds., Histories, Volume 1: Joseph Smith Histories, 1832–1844, vol. 1 of the Histories series of The Joseph Smith Papers (2012), 83.

  4. Teachings of Presidents of the Church: Joseph Smith (2007), 71; smisichii a belkul.

  5. Guide to the Scriptures, “Sacrifice,” scriptures.lds.org.

  6. Mesa Bible Dictionary, “Sacrifices.”

  7. Aikel ongarm el dodars el mo er a altar er a tebel er a chedaol belsoil er a bekl sandei a delemdemk el reng me a ngariou el spirit (mesa 2 Nephi 2:7; 3 Nephi 9:20; Doctrine and Covenants 59:8). A delemdemk el reng a ouchel el reng; a ngariou el reng a bekongesenges el (mesa D. Todd Christofferson, “When Thou Art Converted,” Liahona, May 2004, 12).

  8. Teachings of Presidents of the Church: Joseph F. Smith (1998), 299.

  9. Teachings of Presidents of the Church: George Albert Smith (2011), 225, 226, 228; smisichii a belkul.

  10. Modars el mo er a Johann Wolfgang von Goethe,brainyquote.com

  11. Thomas S. Monson, “Finding Joy in the Journey,” Liahona, Nov. 2008, 86.