Selbechakl el Cheldull er a Blai
Kid a ngara tokubets el teletael mo mengideb er a Israel ra ikal erul beluu loltirakl er a uldesuel a Chedam.
A President Russell M. Nelson, el betik er a rengud el profet, a mla omeketakl er a tokubets el ngercheled el ngii olngeseu el mengideb er a berberiid el Israel e kudmeklii a beluulechad el kirel a Ongeru Lemei a Jesus Kristo.1 A Demal a bedenged er a reng a semeriar er a Rengelekel el mo selbechakl el cheldull er a blai.
A moktek er a Demad er a Babeluades el mengideb er a Rengelekel el mo remei er a babeluades a diak lultuil ra klungiaol ra tial beluuelchad, deruchelled ra beluu, skuled, chad er ker, a lechub eng klechad er kid. A moktek ra Dios a ultuil ra llemalt, oltirakl a Llechul, e ngmai chedaol ruoll e mengull a telbiil el deruul.2
A chedaol ulekrael osisechakl el uase kid a rokui el odam ma odos e “di osisiu ra medal a Dios” a moktek er tial klou el ureor el mengideb. Tial osisechakl a mesterir a re kmal sorir tirkel chad el kakerous a deruchellir ma lechad er ngii beluu el mo kiei ra ungil klengar. Ngungil a rengud e teloi er tiaikid lomeruul. Osisiu, ng soad a rokui el ngelekel a Dios el mei er Ngii e ngmai a diak a ulebengelel klengeltengat el Ngii odars lokiu a ebangkelio er Ngii.3 A tekingel a Rubak ra uchelel a Doctrine and Covenants eng Kmo, “Morenges kemiu el chad el ngara cheroid; me kemiu el ngara iuns, bom dak e morrenges.”4
Ng soak sel kot el bades er a Doctrine and Covenants el melekoi el kirir a rechad el kiei a “iuns.” Ngarngii a kldei el tokubets lomesiou el blak ngarngii e kiei er a iuns. Ak mle kot el mesiou el ngeasek el misionari el mora British Isles, ongerung ak mle beches el General Authority el mora Huriping, e okor e mo Area President er a Pacific Islands, luldimukl ra Polynesia.
Aika el kldei el basio a kmal mla mo ungil mechudel a roumerang el mo ra ebangkelio ra Jesus Kristo. A remisionari mle kot el kmerd ra British Isles er sera 1837. Tiang a tal rak ruriul ra Joseph Smith ra loterkeklii a Kirkland Temple, el Moses a ulutii a “kiis el mengideb ra Israel ra ikel eua el saus ra beluulechad, ma olutir a reteruich el kebliil ra ikel beluu ra diluches.”5 A uchelel a ungil ureor ra British Isles a merael a chisel. Sera 1851, eng kmeed el tedobech ra rechedal a Ikelesia a a tirkel ulebult e metecholb e mle kiei ra British Isles.6
Sera 1961, e a Elder Gordon B. Hinckley a mlo oldingel e milchelii a urerel a misionari ra Huriping. Seikid el taem eng di mle chimo el chad ra Huriping oba Melchizedek Priesthood. Mengasireng, leng ngarbab ra eai el dart me a okeim el telael a chedal a Ikelesia er chelechal sils ra Huriping. Ak chemat ra rechad ra Huriping; ng dmolech a beltikereng er tir ra Osobel.
A kuk locha diak a mla medengelii a ureor ra misionari el ngara Iuns ra Polynesia. Ng ulemuchel er sera 1844 el Addison Pratt er sera lebora dodengelii er chelechang el French Polynesia.7 Betok el chad ra Polynesia a dimla oumerang ra diak a ulebengelel telungalek e kilengei ra Jesus Kristo el Osobel. Chelechal sils eng kmeed el lluich ma eim el basent ra re Polynesians, el kiei ra Iuns ra Polynesia, a chedal a Ikelesia.8
Ng mle tal krengesii a teruich ma euid a rekil ngalek el redil ra cheroid el iuns ra Tahiti el ongeuid el telcheroll el chedal a ikelesia. Ng mereng a sulir a rebeldekel el mle obult er sera 1845 ra Tubuai, erul rak ruchei ra re kot el chedal a Ikelesia lekerd ra Salt Lake Valley.9
A osischekled a bleketakl el uase ngmorngii a taem el rokui el chad a mo nguu e rongesii a klemechel ebangkelio. Aikal okesiu a di telkib ra klou el siasing. A President Nelson a blechoel melekoi el kirel a ongideb ra Israel a “kot el klou el chelbengeled, … moktek, ma … ureor ra beluulechad er chelechal sils.”10
Mol muut ra Olutel a Ikelesia ra Jesus Kristo, luldimukl a Babier ra Mormon ma chedaol ocholt ma kiis ra priesthood el ngilai a Profet Joseph Smith, ea klemedengei er kid ra omengideb ra Israel a mle kedeb.11
A ngakl el “Israel” a mlo ngklel a Jacob.12 Ng mlo ngakl el melutk er tirkel ulchellel a Abraham lokiu a Isaac ma Jacob. Sel kot el yaksok ma telbiil el mora Chedam el Abraham a ngara Abraham 2:9–10, el kmu el kmo:
“Ak mo rullau el mo obdois el beluu, …
“Ak mo omekngeltengat ra [rokui el beluu] lokiu a ngklem; le tirkel rokui el mo nguu Ebangkelio a mo oungakl ra ngklem, e mo ulengakl el ngelekem, e mo oldanges er kau, el demerir.”
Ngar sel Ongdibel ra Babeluades ruchei ra demechell, ea uldasu ra mo suobel a milsaod e mlengai a kengei er ngii. Ng mle uldimukl a bebil ra llach ma chedaol ruoll ra priesthood ruchei ra uchelel a beluulechad el kirel omengideb.13 Ng dirrek el mle uldimukl a osisechakl ra mimokl melilt.
Uriul ra telal dart el rak el mesisiich el chad, ra taem ra Saul, David, ma Solomon, ea Israel a milterakl. A kebliil ra Judah ma telkib ra kebliil ra Benjamin a mlo rengedel a Judah. Tirkel mlo medechel, el du el kmo te teruich el kebliil, a mlo rengedel a Israel.14 Uriul ra erul dart el rak el kakeakl, e sel kot el bridel a Israel a ulemuchel er sera 721 BC el teruich el kebliil ra Israel a mlengai el mo kelebus ra king ra Assyria.15 Uriul e te mlora diluches ra beluu.16
Sera 600 BC ra uchelel a Babier ra Mormon, a Chedam el Lehi a ngiltiterir a rebebil ra rechad ra Israel el mo ra Merikel. A Lehi a mle medengelii a bridel a Israel el ngii a chad er ngii. A Nephi a melekoi a tekingel kmo a blai ra Israel a “domekesiu er ngii ra kerrekar el olive, el rechelel a mo metuk e obriid ra beluulechad el rokir.”17
Tial doleker ngii el-uase ng Beches el Beluu, e a reksi ra re Nephites ma Lamanites el ngara chelsel a Babier ra Mormon a mlo merek ra AD 400. A rulchellel a Chedam el Lehi a berberiid ra Beluu ra Merikel.18
Tia kmal bleketakl el selaod ra Mormon el ngara 3 Nephi 5:20, el kmo: “Ngak a Mormon el meral ulchellel a Lehi. Ngarngii a uchul ak oldanges ra Dios er ngak ma Osobelek el Jesus Kristo, el ngii a ngiltiterir a demad el tuobed ra beluu ra Jerusalem.”19
Ng bleketakl el sel kmal techel a reksi ra rechad ra Israel a cherellel, klemechel, urerel, me a ngerchelel a Rubak e Osobeled, el Jesus Kristo.20
Uriul ra kodellel a Osobel ma Okisel ra kodall, e a ongerung el bridel a Judah a dilubech ra 70 AD me a 135 AD er sera, rechad ra Rom a lomekcharm e loldechelakl, er a re Jews me lobriid er sel taem el mora ikel-lodengei el bebil ra beluu.
A President Nelson a mla olisechakl, “A Babier ra Mormon a mlei el olangch el kmo a Rubak a mla omuchel el mengidb [ra] rengalek ra telbiil.”21 Ng uaisei, el Babier ra Mormon, a mloiuiid lokiu a Profet Joseph Smith loeak a sengk ma klisiich ra Dios, a melutk el kirel a Lehi ma rulchellel, beriid el Israel, ma re Isentael el mla merodel el mo ra kebliil ra Israel. Sel dai er a bliongel er a 1 Nephi 22 a kmo a, “Israel a mo obriid ra beluulechad el rokir—e a re Isentael a mo olngeseu e sobechekiii a Israel loba ebangkelio ra uriul klebesei.” Sel dai ra Babier ra Mormon a kmo a tara moktek er ngii a mo “mengesuseu ra re Jew ma re Isentael el kmo a Jesus a Kristo.” Ngokiu Oluut ma Babier ra Mormon, ea uldasu ra mengideb ra Israel a kmal mla oberk.22
Tirkel kongei ra ebangkelio ra Jesus Kristo, el diak el iior ra uchelir, a mo tebechedel a omengideb ra Israel.23 Tial omengideb ma kmal betok el templo el mla modechor ma mla muchais, e kid a tokubets el kldmokl el mo mengideb ra Israel ra ikal eru el beluu loltirakl ra uldesuel a Chedam.
A President Spencer W. Kimball, el mesaod el kirel tial meral mengideb er a Israel, a dilul kmo: “Elechang, e tial mengideb er a Israel a uldimukl er ngii a mo chedal sel meral ikelesia me a … morngii a klemedengei el kirel a meral Dios. … Ngii di el chad, el mo, kongei ra mla moluut el ebangkelio, e osiik el mo mengull ra Rubak el teloi ra Resanto er sel beluu le kiei er ngii, a mla soiseb ra chelsel omengideb ra Israel el sebechel mo ngmai a dikesel a klengeltengat ra Resanto er chelechal uriul klebesei.”24
“A omengideb ra Israel er chelechang a uldimukl a belted.”25
Sel domes er ngii el bleketakl osenged, e a rechedal a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo a klou a techellir el mo oubeltikereng, omerk, siotai, e olngeseu el mengideb ra Israel, el mo nguu a cherrengelel aikel klengeltengat ra telbilel a Rubak. Tia uldimukl a rechad ra Africa ma Europe, South ma North America, Asia, Australia, me tirkel ngara iuns. “Le tekingel a Rubak a mora rokui el chad.”26 “Tial omengideb a melemolem el dilmerekmo a remelemalt bol mekideb el mora le cheldull er ngii a re Santo ra rokui el beluu.”27
Ng dirkak a bleketakl el mesaod el kirel omengideb el uaia President Russell M. Nelson: “Ngii dil taem el kau a rulii a ngii di el ngerang el ngoseuir a ngii dil chad—er a tara ikal eru el beluu—el nguu a telbakes el mo meruul a telbiil lobengkel a Dios e ngmai a meklou a belkul chedaol ruoll ra techolbechelid ma ruoll ra templo, e kau olngeseu el mengideb ra Israel. Ng uaisei el kmal beot.”28
Ngar ker a Ikelesia er chelechal sils? Aikal okolem ma eru el rak ra kumuchel el mesiou a mision ra 1960, e a iidisir a remisionari el mesiou lokiu okedong ra profet a mla mechisois el mle 7,683 el mo 62,544. A iidisel a mision meng mla mo er bab el mle 58 e chelechang 411. A iidisir a rechedal a ikelesia a mla mechisois el mle 1,700,000 e chelechang kmeed el 17 milion.
A Covid-19 a dirrek el tirrebengii a techelled lomerk ra ebangkelio. Ng dirrek el milskid a techall lousbech a beches el klekedall, el kmal mo ngosukid er tia lomengideb. Aki mereng a saul ra rechedal a ikelesia ma remisionari el blak a rengir loureor el mengideb ra beriid el Israel. A ulekeroull a melemolem ra ngii di el ker, oumesingd a South America ma Africa. Aki dirrek el mereng a saul el betok el chad ra beluulechad a mla onger ra mesisiich el okedongel a President Nelson el mo melisiich ra ureor ra misionari. Eng di, a blakerreng er kid el mo oubeltikereng, omerk, e siotai a sebechel kmal mo klou.
A klou a belkul telengtengil a ureor ra misionari a mora dersta el chedal a ikelesia el mo olengchelel a llomes29 er sel de kiei er ngii.30 Ng diak el sebeched el omart er kid. A ungil blekerdelel a Kristo el dolab el bekokouii, melemalt, deurreng, me a meral beltikereng el mora rokui el chad a sebechel mekdebechii a diak di llomes lomekrael el mo er tir ng dirrek el klemedengei el kmo ngarngii a basio ra chedaol ruoll ra mo suobel ma ngar el mo cherechar ra mla moluut el ebangkelio ra Jesus Kristo.
A kulengit me modengei el uase ngarngii a meang el klengeltengat sel domerk ra ebangkelio ra Jesus Kristo. A chedaol llechukl a mesaod el kirel a deurreng ma budech, klausubes ra klengit, selbechakl ra ongetikaik, ma olengeseu el klisichel a Dios.31 Sel domes lengelakl er tial klengar, e kid a mo kldmokl el mo omerk ra ebangkelio el mo er tirkel “ngara ilkolk e kelebus el klengit a uchul er sel belurir a redeleb.”32
A tokubets el nglunguchek ra chelechal sils a mora bek el ngalek, ngeasek el sechal, ngeasek el redil, telungalek, chelechad, Relief Society, ma klas el mo omes el uase ng mekera dersta el chad me kid el rokui a bo dedak e dekaingeseu el mengideb ra Israel el Rubak ma betik ra rengud el profet a mla dmu er kid.
Kede mengull ra mimokl lomelilt. Chelsel tial beluulechad, e te betok a diak el mei e bo loureor el mengideb ra Israel. Eng di te betok a mong, e a Rubak a mengerchir tirkel mla nguu ebangkelio er Ngii el mo melasm el mo olengchelel a llomes el mo ngosuterir a rebebil el mora Dios. Tia uchul a rodam ma rodos er kid el beriid ra beluulechad a mo ngara deurreng ra klengeltengat ma chedaol ruoll ra mla moluut el ebangkelio ra Jesus Kristo e mo selbechakl el cheldull ra blai.
A kuuchais ra sioning er ngak el apostol el kirel a chedaol moktek ra Jesus Kristo ma Chedam ra Babeluades el kired el ngara ngklel a Jesus Kristo, amen.