Tro på Herren Jesus Kristus

Jeg indbyder ydmygt Helligånden til at være til stede, når vi nu drøfter et vigtigt evangelisk princip: Tro på Herren Jesus Kristus. Jeg anerkender og værdsætter med stor kærlighed de store eksempler i mit liv på sand tro og trofasthed. Jeg vil gerne udtrykke min dybeste kærlighed og taknemlighed til agtværdige forældre, familie, præstedømmeledere, kære missionærer, vidunderlige børn og en dejlig evig ægtefælle. Jeg erkender mit eget behov for og ønske om større tro som discipel og vidne for Kristus. Der har aldrig været større behov for tro i mit eget liv end nu.

Som forældre har vi fået en befaling om at lære vore børn »at forstå læren om omvendelse, tro på Kristus, den levende Guds Søn« (L&P 68:25). Dette kræver mere end blot at anerkende tro som et evangelisk princip. »At tro er at have tillid til noget eller nogen« (Bible Dictionary, »Faith,« s. 669). Sand tro må have Jesus Kristus som midtpunktet. »Tro er et princip med kraft og styrke« (Bible Dictionary, s. 670). Det kræver, at vi handler og ikke blot tror. Tro er en åndelig gave fra Gud, som kommer gennem hans Helligånd. Den kræver en korrekt forståelse og kendskab til Jesus Kristus, hans guddommelige egenskaber og perfekte karakter, hans lærdomme, forsoning, opstandelse og præstedømmekraft. Lydighed mod disse principper udvikler fuld tillid til ham og hans ordinerede tjenere samt forvisning om hans lovede velsignelser.

Der er intet andet, som vi kan være fuldstændigt sikre på. Der er intet andet fundament i livet, der på samme måde kan bringe fred, glæde og håb. I usikre og svære tider er tro virkelig en åndelig gave, som er vores yderste indsats værd. Vi kan give vore børn uddannelse, undervisning, sport, kunst og materielle goder, men hvis vi ikke giver dem tro på Kristus, har vi ikke givet meget.

»Tro vækkes ved at høre deres vidnesbyrd, som har tro« (Bible Dictionary, »Faith«, s. 669; se også Rom 10:14-17). Ved jeres børn, at I ved? Ser og mærker de jeres overbevisning? »Stærk tro udvikles gennem lydighed mod Jesu Kristi evangelium« (Bible Dictionary, s. 669).

Ældste Bruce R. McConkie har udtalt: »Tro er en Guds gave, der gives som belønning for personlig retskaffenhed. Den bliver altid givet, når der er retfærdighed til stede, og jo større lydighed mod Guds lov, desto større tro bliver man givet« (Mormon Doctrine, 2. udg, 1966, s. 264). Hvis vi ønsker mere tro, må vi være mere lydige. Når vi gennem vores eksempel lærer vore børn at være skødesløse eller tilfældige med hensyn til at adlyde Guds bud, forhindrer vi dem i at modtage denne afgørende åndelige gave. Tro kræver, at vi er indstillede på at være lydige selv i de små og enkle ting.

Ønsket er en partikel af tro, som udvikles i os, når vi oplever guddommelig sandhed. Det er som en åndelig fotosyntese. Helligåndens indflydelse, som fungerer med Kristi lys i ethvert menneske, skaber det, der åndeligt svarer til en kemisk reaktion, en gennemgribende forandring i hjertet, eller et ønske om at vide. Håb udvikler sig, når trospartikler bliver til molekyler, og når der gøres bare en lille indsats for at efterleve de sande principper.

Når man begynder at udvikle lydighed, opnår man særlige velsignelser, og troen opstår. Ønske, håb og tro er en del af troen, men tro som et stærkt princip kommer af konsekvent at udvise en lydig adfærd og indstilling. Personlig retskaffenhed er et valg. Tro er en gave fra Gud, og de, der er i besiddelse af den, kan modtage enorm åndelig kraft.

En særlig slags tro udvikles, når vi fokuserer hele vores hjerte, sjæl, sind og styrke. Det kan ses og føles i øjnene på en god missionær, en tapper og dydig ung kvinde, og hos retfærdige mødre, fædre og bedsteforældre. Det kan ses i den enkeltes liv – ung som gammel – i ethvert land og enhver kultur, uanset hvilket sprog, de taler, i enhver situation eller fase i livet. Det er »troens øje,« som profeten Alma talte om (se Alma 5:15-26) – evnen til at fokusere og holde ud og konstant holde fast i de sande principper uden vaklen, selv når mørkets tåge virkelig omgiver os. Den slags tro er særlig stærk.

»For det må nødvendigvis være sådan, at der er en modsætning i alt … Derfor gav Gud Herren mennesket, at det skulle handle selv. Og se, mennesket kunne ikke handle selv, medmindre … det blev tilskyndet af den ene eller den anden« (2 Ne 2:16). Og sådan er det med tro. Det kan være fristende at vælge tvivl og vantro frem for tro.

Da Jesus vendte tilbage fra den ophøjede åndelige oplevelse på Forklarelsens Bjerg, henvendte en desperat far, hvis søn havde brug for hjælp, sig til ham. Faderen bad inderligt: »Hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.«

Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.

Straks råbte drengens far: ›Jeg tror, hjælp min vantro‹« (Mark 9:22-24).

Tro og frygt kan ikke eksistere side om side. Den ene må vige for den anden. Det er ganske enkelt, at vi alle har brug for bestandigt at opbygge tro og overvinde kilderne til destruktiv vantro. Frelserens sammenligning mellem tro og et sennepsfrø viser denne virkelighed (se Matt 13:31-32). Se sådan på det: Vores nettomængde af anvendelig tro er det, vi stadig kan udvise, når vi har fratrukket vore kilder til tvivl og vantro. I stiller måske jer selv dette spørgsmål: »Er min nettomængde af tro positiv eller negativ?« Hvis jeres tro overstiger jeres tvivl og vantro, er svaret nok ja. Hvis I lader tvivl og vantro kontrollere jer, er svaret nok nej.

Vi har et valg. Vi får det, som vi konstant fokuserer på. Fordi der er en modsætning i alt, er der kræfter, der nedbryder vores tro. Nogle er følger af Satans direkte indflydelse. Men i andre tilfælde kan vi kun bebrejde os selv. De stammer fra vore personlige tilbøjeligheder, indstillinger og vaner, som vi kan lære at ændre. Jeg tænker særligt på seks former for »nedbrydende« indflydelse. Overvej deres indflydelse på jer eller jeres børn.

Den første er tvivl. Tvivl er ikke et evangelisk princip. Den kommer ikke fra Kristi lys eller Helligåndens indflydelse. Tvivl er en negativ følelse, der hænger sammen med frygt. Den opstår på grund af manglende tillid til sig selv eller sine evner. Den er uforenelig med vores guddommelige identitet som Guds børn.

Tvivl fører til modløshed. Modløshed skyldes uopfyldte forventninger. Kronisk modløshed fører til lavere forventninger, et mindre ønske, og det bliver sværere at følge Ånden (se Forkynd mit evangelium, 2004, s. 10). Modløshed og fortvivlelse er modsætninger til tro.

Modløshed fører til forvirring, et manglende fokus. Forvirring fjerner det fokus, som troens øje kræver. Modløshed og fortvivlelse er to af Satans mest effektive redskaber, men de er også dårlige vaner.

Forvirring medfører manglende flid, mindre hengivenhed for at forblive tro og trofast og fortsætte trods trængsler og skuffelse. Skuffelse er en uundgåelig del af livet, men den behøver ikke at føre til tvivl, modløshed, forvirring eller manglende flid.

Hvis man ikke vender om, fører denne vej uundgåeligt til ulydighed, som underminerer troens grundlag. Så ofte er resultatet vantro, den bevidste eller ubevidste benægtelse af tro.

Vantro er det, som skrifterne kalder et forhærdet hjerte. Det er ikke længere at kunne føle.

Disse seks destruktive tendenser – tvivl, modløshed, forvirring, manglende flid, ulydighed og vantro nedbryder og ødelægger vores tro. Vi kan vælge at undgå eller overvinde dem.

Svære tider kræver større åndelig styrke. Tænk over Frelserens løfte: »Hvis I har tro på mig, skal I have magt til at gøre hvad som helst, jeg anser for tjenligt« (Moro 7:33).

Jeg erklærer ydmygt, at Gud vor himmelske Fader lever og elsker hver eneste af os, hans børn. Jesus Kristus er vor Frelser og Forløser. Han lever og leder selv sin kirke gennem præsident Monson, hans salvede profet. Fordi Kristus lever, smiler håbet os altid i møde. I et troens hjem er der ikke grund til at frygte eller tvivle. Vælg at leve i tro, og ikke i frygt. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.