Gaver til at hjælpe os med at navigere i livet

Vor himmelske Fader har en plan for os, en plan for lykke. Hans plan er centreret omkring Herren Jesus Kristus og hans forsoning. Ved at følge Jesu Kristi lærdomme og eksempel bliver vi i stand til mere fuldt ud at forstå vores del i den plan.

I det første kapitel i Moses’ Bog finder vi en kort, men dyrebar udtalelse, som ganske enkelt beskriver Guds værk – nemlig: »At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket.«¹

På vores livs rejse for at vende tilbage til og blive mere som vor Fader, er vi ikke ladt alene. Gud har givet os de nødvendige gaver til at hjælpe os i vores liv på jorden.

»Åndelige gaver er velsignelser eller evner skænket af Gud til sine børn.«² Disse gaver hjælper os med at navigere vores liv mod evige mål.

Det er en stor trøst at vide, at der er en plan, der giver os en Frelser, Jesus Kristus.³ Hans offer gør det muligt for alle mennesker, der retter sig efter hans evangeliske lærdomme, at blive tilgivet gennem omvendelse. Det er en stor trøst at vide, at der findes hjælp til os, så vore anstrengelser for at vende tilbage for at bo hos vor Fader i himlen kan lykkes. Det er en stor trøst at vide, at vi ikke sejler alene på et ukendt hav, når vi går gennem livets oplevelser.

En gave, der vil hjælpe os alle med at navigere i livet, er gaven, som han har givet til alle: Evnen og magten til at vælge.

Vore valg har den ubenægtelige kraft til at ændre vores liv. Denne gave er et ekstraordinært tegn på tillid til os og samtidig et højt værdsat personligt ansvar, som skal bruges klogt. Vor Fader i himlen respekterer vores frihed til at vælge og vil aldrig tvinge os til at gøre det, der er rigtigt, ej heller vil han hindre os i at træffe middelmådige valg.⁴ Hans invitation i forbindelse med denne vigtige og afgørende gave er imidlertid tydeligt udtrykt i skrifterne: »Men se, det, som er af Gud, opfordrer og tilskynder til bestandigt at gøre godt; derfor er alt det, som opfordrer og tilskynder til at gøre godt og til at elske Gud og til at tjene ham, inspireret af Gud.«⁵

Ordene »til bestandigt at gøre godt« viser den standard, vi skal anvende, når vi bruger vores handlefrihed.

Valg har konsekvenser tilknyttet, som måske eller måske ikke viser sig umiddelbart efter vore beslutninger. Anvendelse af de åndelige gaver, vi har fået, er afgørende for at forblive på den rette kurs.

For nylig brugte jeg en GPS- modtager i lommestørrelse, et fantastisk apparat, som består af en antenne rettet ind til frekvenser, som satellitter højt over jorden sender på, sammen med en skærm, der angiver min nuværende position på jorden.

I de sidste par årtier er disse apparater blevet brugt meget til videnskabelige formål, fremstilling af kort, landmåling og på det sidste til at forhindre mennesker i at fare vild, når de kører bil!

Menneskeheden har altid forsøgt at undgå at fare vild. I mit hjemland Portugal brugte navigatører »fra Lissabons kyst, over have, hvor sejl aldrig før var set,«⁶ i perioden med opdagelsesrejser i det 15. århundrede de bedste kort, stjernerne på nattehimlen og tidens mest avancerede sejlskibe til at finde deres mål. Trods alt dette var det ikke let for disse navigatører at sejle mod vinden, og mange gange sejlede de uendeligt længe, før de fandt vej på det store hav.

I modsætning hertil kan jeg i dag med denne GPS-modtager altid få omgående svar på spørgsmål som:

• Hvor er jeg?

• Hvor skal jeg hen?

• Hvad er den bedste vej dertil?

• Hvornår kommer jeg frem?

Med dette lille apparat opnår jeg en fornemmelse af tryghed, når jeg kører, og jeg stoler på, at det med usædvanlig præcision og nøjagtighed vil føre mig derhen, hvor jeg ønsker.

Men jeg husker en dag, hvor jeg kørte ned i en underjordisk parkeringskælder. Jeg blev præsenteret for en ny funktion i apparatet – en advarende stemme ramte mig: »Mistet satellitforbindelse.« Betonvæggene, der omgav mig, havde forstyrret satellitsignalet, og apparatet havde mistet forbindelsen.

Da jeg igen kom udenfor, forstod jeg, at der krævedes lidt ekstra tid, mens apparatet genfandt det nødvendige signal.

Vi har også i vores indre en »GPS«, der til alle tider lader os vide, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, så vel som at hjælpe os med at træffe rigtige valg.

»Vi er født med en naturlig evne til at skelne mellem rigtigt og forkert på grund af Kristi lys, der er skænket til hver eneste person (se L&P 84:46). Denne evne kaldes en samvittighed. Besiddelse af den gør os til ansvarlige personer.«⁷

Desuden er vi som medlemmer af Kirken blevet givet Helligåndsgaven til at trøste, beskytte og vejlede os.⁸

Men vores samvittighed kan som andre evner blive uvirksom på grund af synd eller misbrug.⁹ Hvis vi bliver ufølsomme over for det, der hører Gud til, mister vi også modtagelsen af det signal, vi behøver til at vejlede os. At holde befalingerne er vores bedste forsikring om at bevare et stærkt signal med det guddommelige.

Præsident Thomas S. Monson, vores elskede profet, har sagt: »Vores liv afhænger af de beslutninger, vi træffer – for beslutninger afgør vores skæbne.«¹⁰

Jeg vidner om, at et valg af det gode til sidst vil føre til lykke, mens forkerte valg slæber os ned til ulykke.¹¹ Ved at lære at vælge det, der er godt, og at holde befalingerne skaber det et mønster, der vil hjælpe os til, at -

• opnå tilfredsstillelse i livet,

• blive mere som vor Fader i himlen og hans Søn, Jesus Kristus, og

• kvalificere os til at arve alle de velsignelser, der er lovet de trofaste.

En anden gave, der vil hjælpe os med at navigere i livet er evnen til at tro på dem, der vidner om Jesus Kristus.¹²

Gennem vore profeter har Gud i alle tider – heriblandt vor egen – åbenbaret sin plan for lykke for enkeltpersoner og familier. De, som følger profeterne, modtager de velsignelser, Gud har lovet.

Vi kan altid stole på de levende profeter; deres lære afspejler Herrens ord og vilje. »Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne.«¹³

Teksten fra en primarysang opfordrer os til:

Jeg vidner om, at vor Fader i himlen er opmærksom på hver eneste, at han lytter til og besvarer vore bønner, og at han kommunikerer med sine profeter for at vejlede os. Når vi udvikler vores tro til at tro på og efterleve profeternes ord, vil vi styrke vores vidnesbyrd om planen for lykke og Jesu Kristi centrale rolle i den.

Gennem retten til at vælge og den iboende evne til at tro på dem, der vidner om Jesus Kristus, bliver vi i stand til at krydse livets store hav og nå vores evige mål.

Vi er denne weekend blevet undervist af profeter, seere og åbenbarere. Jeg er taknemlig for den vejledning, som vor Fader i himlen har givet os, og for hans Søn, Jesus Kristus, vor Frelser og Forløser. Jeg vidner om, at de lever og elsker os, og når vi følger de belæringer, vi har modtaget, vil vi træffe gode valg, vi farer ikke vild, og vi vil nå vores evige hjem. I Jesu Kristi navn. Amen.