2011
13. trosartikel
Januar 2011


Linje på linje

13. trosartikel

Vi tror, at vi skal være ærlige, pålidelige, kyske, velgørende og dydige, og at vi skal gøre godt mod alle mennesker; faktisk kan vi sige, at vi følger Paulus’ formaning: Vi tror alt, vi håber alt, vi har udholdt meget og håber at kunne udholde alt. Hvis noget er dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt, så tragter vi efter det.

Vi tror!

Billede
President Gordon B. Hinckley

»[Denne] trosartikel er et af de grundlæggende udtryk for vores teologi. Vi bør overveje den igen og igen. Når vi så fristes til at gøre noget tarveligt eller uærligt eller umoralsk, vil denne storslåede og altomfattende udtalelse om vores adfærdsmønster med kraft dukke op i vores sind.«

Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) »Frygt ikke at gøre godt«, Liahona, feb. 2000, s. 5.

Kyske

»Den menneskelige seksualitet er ikke blot et fysisk anliggende. Faktisk begynder kyskhed og troskab i ånden, ikke i kroppen. De er udtryk for vores ånds tilstand. Når vores ånd er i harmoni med evangeliske sandheder, ønsker vi at efterleve høje standarder, og vores handlinger afspejler det ønske. Derfor er kyskhed og troskab mere end seksuel afholdenhed inden ægteskabet og seksuel troskab i ægteskabet. De er udtryk for kvaliteten af vores åndelige liv.«

Terrance D. Olson, »Sandheden om moralsk renhed«, Liahona, okt. 1999, s. 31-39.

Velgørende

At være velgørende er at være venlig og gavmild, eller sagt med andre ord – at gøre godt. Mens Jesus Kristus virkede her på Jorden, »færdedes [han] overalt og gjorde vel … for Gud var med ham« (ApG 10:38). Når du lever et velgørende liv, styrker og opbygger Gud dig.

Paulus’ formaning

Se Filip 4:8, som er en del af et brev fra apostlen Paulus til de hellige i Filippi.

Søg efter dette

Læs afsnittet »Underholdning og medier« i Til styrke for de unge (s. 17). Er den underholdning, som du vælger, i overensstemmelse med disse standarder og med den trettende trosartikel? Overvej at skrive i din dagbog om, hvordan du er blevet velsignet ved at træffe kloge medievalg.

Dydige

Billede
Elaine S. Dalton

»Dyd ›er et tanke- og adfærdsmønster, som er baseret på høje moralske standarder‹ (Forkynd mit evangelium, s. 118). Det omfatter kyskhed og moralsk renhed. Dyd begynder i hjertet og i sindet … Det er summen af tusinder af små beslutninger og handlinger … Dydige kvinder og mænd besidder en stille værdighed og indre styrke. De er selvsikre, fordi de er værdige til at modtage Helligånden og vejledes af den.«

Elaine S. Dalton, Unge Pigers hovedpræsident, »Vend tilbage til dyden«, Liahona, nov. 2008, s. 78-80.

Maleri: Robert T. Barrett © 1984; fotografi af søster Dalton: Busath Photography