2012
Missionærvenner
September 2012


Missionærvenner

»[Opfordr] alle til at komme til Kristus« (L&P 20:59).

Alex spurgte sin ven Jake, om han ville komme hjem og lege hos ham på lørdag. De havde det sjovt med at lege med racerbiler, da Jake lagde mærke til et billede, der hang på væggen.

»Hvem er det?« spurgte han og pegede på billedet af Thomas S. Monson.

»Det er præsident Monson,« sagde Alex.

Jake sagde ikke noget.

»Du ved, vores kirkes profet,« sagde Alex.

Jake så flov ud. »Vi går ikke i kirke mere,« sagde han.

»Hvorfor holdt I op med at komme?« spurgte Alex.

Jake trak på skuldrene. »Det ved jeg ikke.«

»Vil du med mig på søndag?« spurgte Alex. »Vi kunne gå i Primary sammen. Min lærer er rigtig god.«

Jakes øjne lyste op. »Jeg må spørge min mor, men jeg tror, at hun vil lade mig tage med,« sagde Jake.

Til frokost spurgte Alex sin mor: »Må Jake tage med mig i Primary i morgen?«

»Vi skal lige spørge Jakes mor først,« sagde mor. »Hvis hun siger ja, så må han selvfølgelig gerne tage med.«

Senere på dagen kom Jakes mor for at hente ham.

»Må Jake tage med mig i Primary i morgen?« spurgte Alex.

»Må jeg, mor?« sagde Jake. »Alex siger, at Primary er rigtigt godt. De hører historier, synger sange og lærer om personer i skriften.«

»Jeg er ikke helt sikker,« sagde Jakes mor og så usikker ud. »Vi har ikke været i kirke længe.«

»Kom nu, mor,« sagde Jake. »Jeg vil gerne med.«

»Jake er velkommen til at tage med os,« sagde Alex’ mor.

»Er du sikker på, at du vil med?« spurgte Jakes mor.

»Jeg er helt sikker!« sagde Jake.

»Så er det vel i orden,« sagde Jakes mor.

Jake gav sin mor et hurtig kram. »Tak,« sagde han.

Søndag morgen hentede Alex’ familie Jake. Han havde søndagstøj på. Efter nadvermødet gik drengene i Primary. Da de kom ind i klassen, sagde deres lærer: »Hvor er vi glade for, at du er her, Jake.«

Efter kirke kørte Alex’ familie Jake hjem.

»Tak fordi I tog mig med i kirke,« sagde Jake.

Alex’ mor smilte til ham. »Selv tak, Jake. Vi håber, at du vil med en anden gang,« sagde hun.

Den aften ved aftensmaden spurgte Alex: »Må jeg invitere Jake til at tage med os i kirke næste søndag?«

Mor nikkede. »Jeg vil følge dit eksempel og også invitere hans mor til at tage med os,« sagde hun.

»Du er en god missionær, Alex,« sagde far.

Alex blev forbavset. »Jeg var jo bare en ven,« sagde han.

»Det er, hvad en missionær er,« sagde mor, »en ven.«

Illustration: Lance Fry