2022
Udfrielse fra vores kampe gennem vor himmelske Fader og Jesus Kristus
Oktober 2022


Kun digitalt

Udfrielse fra vores kampe gennem vor himmelske Fader og Jesus Kristus

Vor himmelske Fader og Jesus Kristus kan befri os fra enhver trældom, der tynger os.

Billede
Jesus, der helbreder en mand

Nefi har sagt: »Herrens milde barmhjertighed er over alle dem, som han har udvalgt på grund af deres tro for at gøre dem mægtige, endog med magt til udfrielse« 1 Nefi 1:20.

Den udfrielse kan befri os fra alle former for trældom. Ældste L. Tom Perry (1922-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum underviste om, hvordan forskellige eksempler på udfrielse ses i Mormons Bog:

»Mange af historierne i Mormons Bog er beretninger om udfrielse. Da Lehi tog ud i ørkenen med sin familie, handlede det om udfrielse fra Jerusalems ødelæggelse. Beretningen om jereditterne er en historie om udfrielse, og det samme gælder beretningen om mulekitterne. Alma den Yngre blev udfriet af synd. Helamans tapre, unge krigere blev udfriet i kamp. Nefi og Lehi blev udfriet af fængsel. Temaet om udfrielse er gennemgående i hele Mormons Bog.« Hvilke andre eksempler på udfrielse i skrifterne kan I komme i tanke om?

Ligesom enkeltpersoner og samfund i Mormons Bog har vi alle brug for guddommelig udfrielse i livet. Nedenfor er nogle eksempler med links til andres oplevelser, der har følt den mægtige udfrielse, som vi kan modtage gennem vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Når I gennemgår deres historier, så overvej de byrder, der tynger jer ned, og bed om inspiration til at vide, hvad vor himmelske Fader ønsker, at I skal gøre i jeres liv for at opleve den udfrielse, som han og Jesus Kristus tilbyder os i alle ting.

Udfrielse fra tab og svære tider

  • I sin Trosskildring fortæller Rachel Lighthall, hvordan det at udvise tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og lære, hvordan vi sørger på den måde, som Gud ønsker, at vi sørger, hjalp hendes familie, efter de havde mistet deres hjem i en brand.

  • I »Et reservoir af vidnesbyrd« fortæller en person, hvordan det at trække på små vidnesbyrd om Kristus over tid hjalp efter at have erfaret om deres fars syndige liv.

  • I »I hans visdom, han, som ved alt« taler Christopher Deaver om, hvordan Kristi ord bragte ham og hans ven fred, efter de begge mistede deres fædre.

  • I »Et storslået nyt kapitel« taler Sylvie Cornette om, hvordan det styrkede hende at komme tættere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus i templet, efter hun var blevet enke og siden måtte forlade sit job på grund af en ulykke, der begrænsede hendes bevægelsesevne.

  • I »Et usendt svar« taler Elisabeth Allen om, hvordan Herren besvarede ethvert spørgsmål, hun havde, da hun kæmpede med sin brors selvmord.

  • I »Jesus Kristus kender den smerte, vi føler fra fordomme« fortæller Sónia N. om, hvordan det at vende sig til Frelseren og hans eksempel hjalp hende til at overvinde årtiers smerte på grund af fordomme.

Forløsning af synd

Udfrielse fra uventede omstændigheder

Udfrielse fra depression, ensomhed og sorg

Udfrielse fra verdens greb

  • I »Why Are We Here?« fortæller Gregorio Rivera, hvordan Herren tilskyndede ham og hans hustru til at flytte til et nyt sted for at hjælpe dem til igen at fokusere på det, der hører Gud til, og komme ham nærmere som familie.

  • I »Kom tilbage« fortæller Carlos Ferreira om, hvordan det at vende tilbage til aktivitet i Jesu Kristi evangelium var lige det, han havde brug for for at velsigne sin familie, da verden tyngede dem ned.