Omvendelsens glæde og gave – Nylige budskaber fra profeter og apostle

»Gud er ikke uden følelser. Han passer på os med al den kærlige forælders blide følelse. Jeg forestiller mig den glæde, han følte ved at vide, at [hans elskede Søn] med tiden ville vinde en glorværdig triumf over synd og død – åbne dørene til himmelske muligheder, så I og jeg en dag kunne leve sammen med vores kære igen.

Men jeg tror også, at hans glæde blev dæmpet af den fuldkomne kundskab om det, der ventede hans elskede Søn … Den selvsamme Søn ville lide, som ingen nogensinde havde, og ej heller kunne lide.

Men fordi vor himmelske Fader elsker os så højt, tillod han disse glædelige og smertefulde begivenheder at følge deres rette kurs. Fordi verden havde brug for at blive frelst, og fordi I og jeg har brug for at frelse, sendte han os en Frelser …

Lad os tage imod Guds fuldkomne og dyrebare gave. Lad os kaste vores byrder og synder for Frelserens fødder og opleve den glæde, der kommer af omvendelse og forandring. Lad os følge Jesus Kristus og efterligne hans liv.«

»En ung person spurgte mig engang: ›Præsident Ballard, hvad føler Gud for mig, når jeg begår fejl?‹ Måske har I også undret jer over det.

Gud elsker alle sine børn, og han forstår, at livet er en oplevelse for os alle. Vi er ikke fuldkomne. Vi vil begå fejl. Han har givet os sin Søn, Jesus Kristus, for at hjælpe os til at ændre os og føre os gennem jordelivet.

I sidste ende bør vi lære at leve, som han ønsker, vi lever, men uanset hvor hurtigt vi ændrer os og udvikler os, er hans kærlighed til os uforanderlig, fordi vi er hans børn.

Mine brødre, jeg vidner nu for jer om, at Herren Jesus Kristus kan hjælpe os med at ordne alt det, der behøver at blive ordnet i jeres liv, i kraft af sit sonoffer.«

»Vi bør prøve at få gavn af at se på det, der er gået forud. Jeg beder jer indtrængende om at huske, at fortiden skal læres af, men ikke leves i. Vi ser os tilbage for at hente gløderne fra strålende oplevelser, men ikke asken.

Og når vi har lært det, vi skal, og har taget de bedste oplevelser med os, så ser vi fremad og husker på, at tro altid peger mod fremtiden. Tro berører altid velsignelser og sandheder og begivenheder, som endnu skal finde sted.

Nogle af jer undrer sig måske – især når vi lever med den daglige tumult i verden omkring os i dag – ›Er der nogen fremtid for mig?‹ Hvad indeholder et nyt år for mig? Vil jeg være i sikkerhed? Vil livet være sundt? Kan jeg stole på Herren og på fremtiden?

Husk dette: Tro stoler på, at Gud har store ting i vente for enhver af os, og at Kristus i sandhed er ›ypperstepræsten for de goder, der skal komme‹ (Hebr 9:11).

Hold blikket rettet mod jeres drømme, uanset hvor langt væk I er. Oplev at se omvendelsens, tilgivelsens, tillidens og den guddommelige kærligheds mirakler, som forvandler jeres liv i dag, i morgen og for evigt. Det er et nytårsforsæt, som jeg beder jer om at beholde.«

»Frelserens uendelige forsoning ændrer fuldstændigt den måde, vi kan se vores overtrædelser og ufuldkommenheder på. I stedet for at dvæle ved dem og føle os uforbederlige eller uden håb, kan vi lære af dem og være håbefulde. Omvendelsens rensende gave tillader os at efterlade vores synder og fremstå som en ny skabning.«

»Vores hjerte forandres af de sandheder, vi lærer i templet om Gud og Jesus Kristus – og af de løfter, vi aflægger om at elske og tjene. Vi fokuserer mindre på det, vi ønsker, og mere på at rette vores vilje ind efter Guds … Herrens hus’ primære funktion er, at vi bliver forvandlet og bliver nye skabninger i Kristus.

I verden forsøger man ofte at ændre sig udefra. Mange tror, at det at ændre en persons omstændigheder er den bedste måde at ændre en person på.

Gud virker dog typisk indefra. Hvis vi lader ham, kan Gud forandre vores hjerte – og så bliver vi velsignet med evner og styrke til at ændre vores omstændigheder.

I de hellige templer ændrer det, vi lærer og lover at gøre, os indefra, hvilket gør os i stand til at blive mere hengivne Jesu Kristi disciple.«

»Nogle af jer tror måske nok, at Jesus Kristus er Guds Søn, og at han bragte et altomfattende og evigt sonoffer. Men I tror måske også, at hans forsoning virker for alle andre – men ikke for jer. I udøver tro på Frelseren, men tror måske ikke, at alle hans lovede velsignelser er tilgængelige for jer eller kan virke i jeres liv. Jeg opfordrer jer til ikke alene at lære om Herren, men også til at lære ham at kende.«

Frelseren formanede os til at blive som han er. Vi lærer Herren at kende, når vi gennem hans forsonings kraft stræber efter at blive som ham. Vi lærer Herren godt at kende, når vi tjener ham og arbejder i hans rige. Vi lærer Herren at kende mere fuldt ud, når vi ikke blot tror på ham, men også tror på ham og hans løfter.

At tro på ham – vitterligt at antage hans kraft og løfter for at være sande – kan fylde vores liv med perspektiv, fred og glæde. Hans forsoning er individuel; den er personlig. Og den er for os alle.«

»Frelseren befriede os ikke for personligt ansvar for, hvordan vi lever vores liv, da han betalte straffen for vores synder. Skrifterne har siden begyndelsen konsekvent kundgjort værdien af arbejde, flid, at arbejde af al kraft, forbedre vore talenter og sørge for vores familie.

Min udfordring til jer er at undersøge jeres mål og afgøre, hvilke der vil give jer mulighed for at opfylde familieforpligtelser, holde jer på jeres pagtssti og give jer den glæde, som Herren ønsker for jer. Husk, at når I har et mål, kan I spare tid og kræfter ved at planlægge fremadrettet og ikke gå glip af vigtige krav og tidsfrister.

I behøver ikke at være bange på trods af de farer og udfordringer, I vil møde. I vil blive velsignet og beskyttet, når I søger retskafne, værdifulde mål; planlægger og arbejder med beslutsomhed; og stoler på og fokuserer på tro, omvendelse, frelsende ordinancer og Frelserens sonoffer, når I holder ud til enden. Fokus på templet vil hjælpe jer til at nå disse mål.

Jeg vidner om Jesu Kristi guddommelighed. På grund af ham behøver vi ikke at frygte, for i ham er vores glæde fuldkommen.«

»Jeg har selv erfaret, at når en af mine kære eller en ven foreslår ting, jeg er nødt til at ændre, dukker det naturlige menneske i mig sommetider op og siger: ›Du ser det ikke fra mit synspunkt‹ eller ›Hvem er du til at dømme?‹ – selvom de har ret. Eller jeg tænker måske endda: ›Måske skulle du arbejde på dig selv.‹ Men når jeg knæler ydmygt for min himmelske Fader og i dyb oprigtighed spørger: ›Fader, hvad har jeg brug for at ændre?‹ ›Hvorfor skal jeg omvende mig?‹ ›Hvad er det, jeg mangler?‹ Kommer der en rolig følelse over mig, og på det rette tidspunkt hører jeg ham. Og hans sandhed, hans evige sandhed, trænger ind i mit hjerte.

Ærlig, oprigtig personlig bøn i disse stille stunder åbner for en mulighed for åbenbaring fra vor himmelske Fader. Vi hører ham. Han taler til os. At prøve at lytte til Åndens stille tilskyndelser og love vor himmelske Fader, at jeg vil være mere opmærksom på de ting, jeg kan forbedre, synes for mig at give mig en større evne til at høre ham.

Virkelig forandring sker sjældent på en dag. Jeg ved, at det ikke gør for mig. Men med tiden bliver vi mere, end vi var. Når vi hører ham og handler på den åndelige vejledning, vi modtager fra ham, udøser han sin ånd og sin godkendelse over os. Der er intet bedre end det – at føle hans billigelse, føle hans Ånd. Helligånden bekræfter vor himmelske Faders kærlighed til os. Og jeg ved i mit tilfælde, at han forsikrer mig om, at selv disse små fremskridt hjælper mig til at komme ham nærmere.«

»For nylig spurgte en missionær mig: ›Er vi hyklere, hvis vi ikke holder alle de befalinger, vi underviser folk om?‹ Det var et rigtig godt spørgsmål! Jeg tænkte, at jeg ville dele mit svar her. Jeg ved, at jeg ikke behøver at være fuldkommen for at blive kaldet til at være medlem af De Tolv Apostles Kvorum. Jeg ved bedre end nogen anden, at jeg ikke er fuldkommen. Så skal vi være fuldkomne for at tjene Herren? Selvfølgelig ikke. Det handler ikke om det.

Der er stor forskel på oprør og svaghed. Så det er hyklerisk at undervise i en befaling, som I ikke har til hensigt at holde. Det ville være hyklerisk. Men at undervise i befalinger og derefter snuble og omvende sig – det er ikke hyklerisk, fordi I har til hensigt at holde befalingen. Når vi gør tingene med oprigtig hensigt, betyder det, at vi har til hensigt at holde befalingerne. Så der er ikke noget hyklerisk ved at undervise om pagtsstien eller ved at undervise om Guds befalinger, når man rent faktisk har til hensigt at holde dem alle. I ved og kan vidne om, at det vil medføre velsignelser at holde disse befalinger.

I Mormons Bog står der i Moroni 6:8: ›Men så ofte som de med oprigtig hensigt omvendte sig og stræbte efter tilgivelse, blev de tilgivet.‹ Den hykleriske del kommer, hvis vi begår en fejl og ikke omvender os og ikke har til hensigt at omvende os. Retskaffenhed er, at vores handlinger og tro er i harmoni – det er sådan, vi prøver at leve vores liv. Men er det hyklerisk, hvis vi ikke altid kan gøre det? Nej, det er hele formålet med omvendelse, er det ikke? Vi kan omvende os fra det, som vi trods af vores gode indsats ikke lykkes med. På grund af Jesu Kristi forsoning er tilgivelsen virkelig.«

»Mine kære venner, jeg vidner for jer om, at når vi omvender os oprigtigt fra vores synder lader vi Kristi sonoffer virke fuldt ud i vores liv … Omvendelsens gave er et udtryk for Guds velvilje mod sine børn, og det er en demonstration af hans uforlignelige magt til at hjælpe os med at overvinde de synder, vi begår.«