2023
Ældste Ahmad S. Corbitt
Maj 2023


»Ældste Ahmad S. Corbitt«, Liahona, maj 2023.

Nye kaldelser

Ældste Ahmad S. Corbitt

Generalautoritet og halvfjerdser

Ældste Ahmad S. Corbitt siger, at det at tjene over hele verden som rådgiver i Unge Mænds hovedpræsidentskab var med til at give »en større evne til at lytte til profetisk og apostolsk vejledning og undervisning med større omsorg og tro.«

Ældste Corbitt blev kaldet til at tjene i Unge Mænds hovedpræsidentskab i april 2020 og har brugt de sidste tre år på at arbejde sammen med andre ungdomsledere for at styrke den opvoksende generation og invitere dem til at være aktivt involveret i arbejdet med frelse og ophøjelse.

»Jeg tror ikke, at min følelse af, at det haster med at styrke den opvoksende generation, nogensinde vil blive mindre,« siger han. »De vil blive bedre ledere, end vi er, fordi de er vokset op med muligheder for at udføre arbejdet med frelse og ophøjelse på højere og helligere måder.«

Ahmad Saleem Corbitt, der er 60 år, blev født den 16. august 1962 som søn af James Earl Corbitt og Amelia Corbitt i Philadelphia i Pennsylvania i USA. På sin 18-års fødselsdag tilsluttede Ahmad sig Kirken og fulgte sin mor og nogle af sine søskende ned i dåbens vande. Hans stedfar blev døbt året efter.

Da han havde gået på Ricks College (nu Brigham Young University-Idaho) og tjent i San Juan-missionen i Puerto Rico fra 1982 til 1984, mødte han Jayne Joslin på en UV-tempeltur. Parret blev gift i juni 1985 i templet i Washington D.C. De har seks børn.

Ældste Corbitt har taget uddannelser fra det, der nu er Stockton University i New Jersey og fra Rutgers University School of Law. Han har tjent som præsident for Santo Domingo Øst-missionen i Den Dominikanske Republik, stavspræsident, rådgiver i to stavspræsidentskaber og højrådsmedlem.

Ældste Corbitt har arbejdet som advokat, i offentlige stillinger, som leder af Kirkens kontor for informations- og internationale anliggender i New York og som områdemissionsspecialist.