2023
Ældste Christophe G. Giraud-Carrier
Maj 2023


»Ældste Christophe G. Giraud-Carrier«, Liahona, maj 2023.

Ældste Christophe G. Giraud-Carrier

Generalautoritet og halvfjerdser

Da ældste Christophe G. Giraud-Carrier begyndte sit voksenliv, havde han store planer – om at begynde på en intens universitetsuddannelse, få uddannelsen udsat for at tage på fuldtidsmission, gifte sig med sin teenagekæreste og derefter begynde familielivet og karrieren som ingeniør i sit hjemland Frankrig.

Mens missionen og ægteskabet gik som planlagt, var der andre forventninger, der ikke blev indfriet. Udsættelsen skete ikke, men det gjorde en overførsel til Brigham Young University (BYU), efterfulgt af et ønske om at undervise på universitetsniveau. Der var ikke mange universitetsjob at få i Frankrig for en, der var uddannet uden for landet, så opdragelse af familien, at få en anden karriere og tjene i Kirken kom i forskellige lande og efter Herrens tidsplan.

»Alene det faktum, at der er sket meget få ting på den måde, som vi havde planlagt, har gjort, at vi begge har indset, at hvis vi lader Herren gøre tingene på sin måde og tage os steder hen, så er det der, han ønsker, at vi skal være, og det er der, vi kan tjene,« siger ældste Giraud-Carrier. »Det har hjulpet os til at lære at stole på ham og stole på, at han kan få mere ud af vores liv, end vi ellers kunne.«

Christophe Gérard Giraud-Carrier blev født den 21. januar 1966 i Lyon i Frankrig som søn af Gérard Giraud-Carrier og Annie Giraud-Carrier. Efter sin fuldtidsmission i Montreal-missionen i Canada giftede han sig med Isabelle Sophie Mauclair i juli 1988 i Cholet i Frankrig. De blev beseglet tre dage senere i templet i Bern i Schweiz. De har otte børn.

Efter ældste Giraud-Carrier havde fået en bachelor-, kandidat- og doktorgrad i datalogi fra BYU, arbejdede han som seniorlektor på Bristol University i England og seniorleder for ELCA Informatique i Schweiz, inden han tilbragte 19 år som professor i datalogi på BYU.

Da ældste Giraud-Carrier blev kaldet som generalautoritet og halvfjerdser, tjente han som præsident for Provo 16. Stav for unge voksne i Utah. Tidligere kirkekaldelser omfatter tjeneste som præsident for Lyon-missionen i Frankrig, højrådsmedlem og biskop.