2023
Ældste Robert M. Daines
Maj 2023


»Ældste Robert M. Daines«, Liahona, maj 2023.

Ældste Robert M. Daines

Generalautoritet og halvfjerdser

Ældste Robert M. Daines arbejdede som jura- og virksomhedsprofessor på Stanford University, da han blev kaldet til at tjene som morgenseminarlærer.

Som livslang sidste dages hellig kendte ældste Daines evangeliet, men noget ved kaldelsen skubbede ham til at studere skrifterne som aldrig før. Hans hustru, Ruth, siger, at han ofte gik tidligt i seng og stod op kl. 4.00, fordi han havde brug for tre timer til at forberede sig til sin daglige lektion med 15 elever.

»Nogle mennesker har talent; nogle er nødt til at arbejde hårdt,« siger han. »Jeg er i ›Du må hellere komme i gang med arbejdet‹-kategorien.«

Ældste Daines siger, at han fordybede sig i skrifterne i timevis hver dag, fordi han ønskede at kende og føle Frelserens kærlighed og så hjælpe eleverne med at skabe den samme forbindelse. Den 10 år lange erfaring fik en stor indflydelse på hans tro og vidnesbyrd.

»Jeg føler, at jeg virkelig blev omvendt og lærte Jesus Kristus at kende som seminarlærer i Palo Alto i Californien,« siger ældste Daines, der blev opretholdt som ny generalautoritet og halvfjerdser under aprilkonferencen 2023.

Robert Merrill Daines blev født i Bloomington i Indiana i USA den 28. juli 1964 som søn af Robert Henry Daines III og Janet Lundgren Daines. Han voksede op i Provo i Utah og giftede sig med Ruth Ann Glazier i templet i Salt Lake City i december 1988. De har fem børn.

Ældste Daines fik sin eksamen fra Brigham Young University, inden han fik en juraeksamen fra Yale University. Han har arbejdet for Goldman Sachs og sidenhen undervist på New York University og Yale. I de sidste to årtier har ældste Daines arbejdet som lektor og Pritzker professor i jura og virksomhedsstudier på Stanford University.

Ældste Daines tjente som fuldtidsmissionær i Zurich-missionen i Schweiz. Andre kirkekaldelser omfatter stavspræsident, højrådsmedlem, biskop og leder i børnehaven. Han tjente som stavspræsident, da han modtog sit nye kald.