2023
Præsident Johnson og præsident Cordon besøger Afrika
Maj 2023


Præsident Johnson og præsident Cordon besøger Afrika

Hovedpræsidenterne for Hjælpeforeningen og Unge Kvinder tog til Det Østlige og Centrale Afrika i marts for at mødes med sidste dages hellige og regeringsledere og besøge humanitære steder. Hjælpeforeningens hovedpræsident Camille N. Johnson og Unge Kvinders hovedpræsident Bonnie H. Cordon begyndte deres ni dage lange rejse i Nairobi i Kenya.

Præsident Cordon rejste til Kenya, Uganda, Den Demokratiske Republik Congo og Republikken Congo. »Vi har talt med regeringsledere, der har haft et ønske om at hjælpe familier, og vi har været så imponerede over de ledere, der ønsker at følge Jesus Kristus,« sagde præsident Cordon. »Som troende ledere deler vi et fælles mål om at hjælpe med at opbygge familier, så det har været bemærkelsesværdigt.«

Præsident Johnson rejste til det nordøstlige Uganda med UNICEF (FN’s Børnefund) og mødtes med sidste dages hellige i Lubumbashi i Den Demokratiske Republik Congo. »Det kræver en indsats for at nå udover vores egne medlemmer for at imødekomme behov – humanitære behov – hos verdens børn, og vi fandt dem. Det var storslået,« sagde præsident Johnson om turen med UNICEF. »Det var hjertevarmende og hjerteskærende på samme tid, men jeg tog derfra med et håb.«