2023
Ældste Alan T. Phillips
Maj 2023


»Ældste Alan T. Phillips«, Liahona, maj 2023.

Ældste Alan T. Phillips

Generalautoritet og halvfjerdser

Helt fra ældste Alan T. Phillips var ung, følte han, at Kirken var sand, men han håbede på et mere personligt vidnesbyrd om Frelseren, inden han tjente som fuldtidsmissionær.

»Jeg fastede, bad og gik ud i skoven,« siger han. »Jeg ledte efter det store svar.«

Så en uge, hvor hans familie var væk på en opgave, tog han alene til et nadvermøde.

»Jeg søgte ikke efter noget. Jeg var der bare – forberedte mig på nadveren og sang sammen med menigheden,« siger han. »For første gang sprang ordene og tanken om ›sårene i hans kød, de smerter, han led‹1 mig i øjnene og direkte ind i mit hjerte. Jeg følte, at han var virkelig for mig, ikke længere blot et begreb, ikke længere abstrakt. Han var i det øjeblik min Frelser.«

Ældste Phillips bad senere og takkede vor himmelske Fader og fortalte ham, at han ville være tro resten af sit liv mod denne nyfundne kundskab, som Gud havde givet ham.

Det var det øjeblik, hvor Frelserens eksistens blev bekræftet for ham. Han sagde, at alt andet i hans vidnesbyrd bygger på den sikre »grundvold« (Hel 5:12).

Alan Thomas Phillips blev født i Kent i England i juni 1970 og voksede op i Buckinghamshire i England. Han blev gift med Lindsey Iorg i juli 2005 i templet i Mesa i Arizona. De har fire børn og er medlemmer af Kirkens historiske Hyde Park Stav i London.

Ældste Phillips fik en bachelorgrad og en kandidatgrad fra London School of Economics and Political Science. Han har arbejdet for forskellige organisationer indenfor erhvervslivet, økonomi og uddannelse, deriblandt de sidste fire år som akademisk leder for Brigham Young University London Center.

Ældste Phillips tjente som fuldtidsmissionær i Manchester-missionen i England. Han har også tjent som rådgiver i det nordeuropæiske områdepræsidentskab, områdehalvfjerdser, stavspræsident, rådgiver i et stavspræsidentskab, højrådsmedlem og rådgiver i et biskopråd.

Note

  1. »O, se hvilken kærlighed«, Salmer og sange, nr. 114.