Seminar
Moroni 1: Jeg vil ikke fornægte Kristus


»Moroni 1: Jeg vil ikke fornægte Kristus«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Moroni 1«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Moroni 1

Jeg vil ikke fornægte Kristus

Billede
Moronis Bog

Det har aldrig været let at følge Jesus Kristus. Hen mod slutningen af Mormons Bog åbenbarede profeten Moroni, at Kristi tilhængere blev sendt i døden, medmindre de fornægtede Frelseren (se Moro 1:2). Fordi Moroni nægtede at fornægte Jesus Kristus, blev han tvunget til at vandre rundt, hvor end han kunne, for at finde sikkerhed og holde sig skjult for lamanitterne. Måske har I følt jer alene, når I har prøvet at efterleve jeres tro og forblive tro mod Frelseren og hans kirke. Denne lektion kan motivere jer til altid at følge Jesus Kristus og ikke fornægte ham.

Stil spørgsmål, der indbyder til selvransagelse. Spørgsmål, der opfordrer eleverne til at tænke over skrifterne, deres nuværende situation, deres følelser for Frelseren eller anvendelsen af principper, kan indbyde Ånden til at undervise dem.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på erfaringer, som de eller en, de kender, har gjort sig ved at følge Jesus Kristus, selv om de følte sig alene eller blev forfulgt.

Mulige læringsaktiviteter

At møde modstand

Brug et øjeblik på at tænke over, hvordan I plejer at agere, når I er omgivet af folk, der måske ikke deler jeres normer eller overbevisninger om Gud.

Overvej at vise dette diagram på tavlen. En anden mulighed kan være at have fire forskellige farvede papirer, som eleverne kan holde op under aktiviteten. Det kan være med til at inddrage eleverne i lektionen.

Billede
grønne, gule, orange og røde felter

Farverne i dette diagram kan være en hjælp til at forestille jer forskellige grader af modstand, som Jesu Kristi disciple kan komme ud for. Grøn kan repræsentere ingen modstand. Gul og orange kan antyde øget modstand, mens rød kan symbolisere den hårdeste modstand.

Når du har introduceret det, som farverne i diagrammet repræsenterer, kan du overveje at fortælle om personlige erfaringer eller oplevelser, der blev fortalt om ved generalkonferencen, om nogen, der har mødt modstand som Kristi disciple. Bed eleverne om at vælge den farve, de føler, der bedst beskriver intensiteten af hver situation. Det kan være med til at indlede en samtale om at være tro mod Jesus Kristus.

Præsident Thomas S. Monson (1927-2018) tjente i militæret som ung mand og så mange eksempler på heltemod. Han fortalte om følgende eksempel.

Tænk på hvilken farve, I vil vælge for at repræsentere graden af modstand, som denne unge mand oplevede. Hvordan tror I, at I ville handle i en lignende situation?

Et af dem, jeg husker bedst, var det stilfærdige mod, som blev udvist af en 18-årig matros – fra et andet trossamfund – der ikke var for stolt til at bede. Af de 250 mænd i kompagniet var han den eneste, der hver aften knælede ned ved siden af sin køje, trods de andres spottende tilråb og ondskabsfulde spøgefuldheder, og med bøjet hoved bad han til Gud. Og han vaklede aldrig. Han tøvede aldrig. Han havde mod (Thomas S. Monson, »Vær modig og stærk«, Liahona, maj 2014, s. 67).

  • Hvad skiller sig ud for jer i dette eksempel?

  • Hvad tror I, der er svært ved altid at følge Jesus Kristus? Hvad kan hjælpe jer?

Skriv nogle andre situationer, hvor det kan være udfordrende at følge Jesus Kristus. Prøv at forestille jer specifikke detaljer, og overvej, hvilken farve på diagrammet der passer bedst til hver situation.

Det er selvfølgelig meget lettere at tale om vores forpligtelse over for Jesus Kristus, end det er at stå fast i det øjeblik, vi bliver udfordret. Når I studerer, så søg efter den motivation, I har brug for til at forblive tro mod jeres overbevisning om Jesus Kristus og standarderne i hans genoprettede kirke.

Moroni jages af lamanitterne

Da Moroni fik ansvaret for at føre og bevare det nefitiske folks optegnelser, mødte han også modstand.

Læs Moroni 1:1-4, og tænk over, hvordan I kan bedømme den modstand, han mødte.

For at få en bedre idé om, hvordan livet må have været for Moroni, kan I også se »Moroni opfordrer alle til at komme til Kristus« fra tidskode 00:00 til 03:59, som findes på ChurchofJesusChrist.org.

  • Hvor intens vil I vurdere, at modstanden mod Moroni var?

  • Hvad kan vi lære af Moronis eksempel?

En sandhed, vi kan lære, er, at vi kan være tro mod Jesus Kristus under alle forhold og ikke fornægte ham.

Overvej at skrive denne sandhed på tavlen. På den måde kan eleverne se den, når de læser forskellige eksempler på mennesker, der efterlever denne sandhed.

  • Hvorfor er det vigtigt for os at være tro mod eller loyale over for Jesus Kristus?

  • Hvilke oplevelser tror I, at Moroni havde, der hjalp ham til at være så loyal over for Jesus Kristus?

  • Hvad ved I om Jesus Kristus, der kan motivere jer til ikke at fornægte ham?

Overvej at markere Moronis ord i vers 3. I kan også skrive jeres navn ved siden af Moronis for at motivere jer til altid at følge Jesus Kristus.

Bed eleverne om at komme med eksempler på personer i skrifterne, der var tro mod Jesus Kristus under svære omstændigheder. Overvej at bruge nogle af nedenstående eksempler. Anfør kontekst efter behov. Hjælp også eleverne til at indse, at Jesus Kristus altid er loyal og tro mod os. Han var villig til at dø for hver og en af os.

Viser vores engagement

Det kan være et godt tidspunkt for eleverne til at fortælle om deres forberedelser til klassen. Du kan hjælpe eleverne til at gøre dette ved at stille et spørgsmål som følgende.

  • Hvornår har I eller nogen, I kender, vist forpligtelse over for Kristus under vanskelige omstændigheder?

    Overvej at få eleverne til at svare på følgende spørgsmål i deres studiebog.

  • Er der nogen situationer, hvor I møder modstand, når I følger Jesus Kristus?

  • Hvad kan I gøre for at være tro mod Jesus Kristus under disse omstændigheder?

For at hjælpe eleverne til at tænke over, hvad de har lært i denne lektion, kan du overveje at bede dem om at lave en plakat eller et opslag på de sociale medier, der kan motivere dem og andre til at forblive tro mod Kristus under alle forhold. De kan placere det et sted, hvor det motiverer dem personligt eller dele det med andre. Tilvejebring de materialer, som eleverne har brug for, og instruktionerne til denne aktivitet. Hvis det er muligt, kan du vise et nyligt eksempel fra tidsskriftet Til styrke for de unge. Nedenfor er der et eksempel.

Billede
plakat om Jesu Kristi forsoning

Eleverne kan begynde med at se efter et billede, de kan bruge, i afsnittet »Billedsamlinger« i www.ChurchofJesusChrist.org/media. Hjælp dem derefter med at finde skriftsteder om at være tro mod Jesus Kristus, som de kan medtage i deres budskaber. De kan bruge et vers fra Moroni 1, et skriftsted, de selv finder, eller et fra en liste, du kommer med, såsom følgende.

Giv eleverne tid nok til at lave deres opslag eller plakat, og giv dem mulighed for at fortælle deres klassekammerater, hvad de har lavet. Husk at lægge mærke til, hvordan du kan skabe et trygt miljø, hvor eleverne ved, at det, de har skabt, er værdsat og meningsfuldt.