Seminar
Moroni 2-3: Præstedømmemyndighed


»Moroni 2-3: Præstedømmemyndighed«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Moroni 2-3«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Moroni 2-3

Præstedømmemyndighed

Billede
ung pige bliver bekræftet

Sand præstedømmemyndighed fra Gud er vigtig i Frelserens kirke. I nogle af Moronis sidste ord til fremtidige generationer underviste han om myndigheden til at udføre præstedømmeordinancer. Ved at gøre det bevarede han vigtige sandheder om, hvordan præstedømmet skal bruges. Denne lektion kan hjælpe jer til at forstå præstedømmemyndigheden i Frelserens kirke.

Hjælp eleverne til at fokusere på Jesus Kristus. Tænk over, hvordan skrifterne underviser om principper, der hjælper os til bedre at forstå Frelseren. Bed eleverne om at se efter, hvad de kan lære om Jesu Kristi kraft, barmhjertighed og indflydelse ud fra de evangeliske principper, de finder i skrifterne.

Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at tale med en præstedømmebærer eller en, der tjener i en kirkekaldelse. Eleverne kan spørge den person, hvordan han eller hun har det med at modtage Frelserens myndighed til at udføre sine pligter.

Mulige læringsaktiviteter

Gem før lektionen en ting, du skal bruge under lektionen, såsom kridt, tuschen eller dine skrifter. Bed eleverne om at finde det, og spørg, hvorfor der er brug for det til lektionen.

Mind eleverne om, at mange tydelige og dyrebare sandheder gik tabt under det store frafald (se 1 Ne 13:26-27, 32). Moronis skrivelser belærer om vigtige sandheder om organiseringen af Frelserens kirke, som gik tabt under frafaldet.

»Af værdi«

Moroni var en af de sidste præstedømmebærere i sin uddeling på det amerikanske kontinent. Han vidste, at når han døde, ville vigtig kundskab om Frelserens kirke og hans præstedømmemyndighed gå tabt. I nogle af Moroni sidste ord skrev han, hvad han følte kunne være »af værdi« for fremtidige generationer (Moro 1:4). Han skrev om præstedømmets myndighed og ordinancer, der kun er tilgængelige i Frelserens kirke.

Da den opstandne Frelser besøgte nefitterne, »rørte han med sin hånd de disciple, som han havde udvalgt« og »gav dem magt til at give Helligånden« (3 Ne 18:36-37). I sin optegnelse medtog Moroni nogle af Frelserens instruktioner til de tolv nefitiske disciple om, hvordan man overdrager Helligåndsgaven.

For at øge elevernes deltagelse kan du overveje at bede eleverne om at arbejde sammen med en klassekammerat eller i små grupper til følgende aktivitet. Eleverne kan enten studere Moroni 2 eller3 og derefter fortælle en, der studerede det andet kapitel, hvad de har lært. Følgende oplysninger kan bruges til at vejlede eleverne i deres studium.

Myndighed til at give Helligåndsgaven

Læs Moroni 2:1-3, og se efter, hvad Moroni sagde, der er af værdi.

  • Hvad finder I i disse vers, som I føler er af værdi?

  • Ud fra det, I allerede ved, hvilken præstedømmemyndighed er så nødvendig for at overdrage Helligåndsgaven?

  • Hvilke sandheder kan vi lære af Moroni 2?

En sandhed er, at bærere af Det Melkisedekske Præstedømme overdrager Helligåndsgaven til døbte kirkemedlemmer ved håndspålæggelse.

  • Hvorfor tror I, at overdragelsen af Helligånden er så vigtig? (Læs en beretning, der viser dette i ApG 8:14-24).

  • Hvordan kan kundskaben om, at myndigheden til at overdrage Helligåndsgaven kommer fra Frelseren, påvirke jeres følelser i forhold til denne gave?

  • Hvordan har Helligåndsgaven velsignet jeres liv?

Ordination af andre til embeder i præstedømmet

Moroni forklarede dernæst, hvordan man ordinerer præster og lærere.

Læs Moroni 3:1-4, og se efter, hvordan enkeltpersoner ordineres til embeder i præstedømmet.

  • Hvad bemærkede I ved, hvordan enkeltpersoner ordineres til embeder i præstedømmet?

Eleverne kan læse og linke Trosartiklerne 1:5 med Moroni 3.

Selvom Moroni 3 specifikt nævner ordination i præsternes og lærernes præstedømmeembeder, gælder myndigheden også for alle, der har kaldelser i Frelserens kirke.

  • Hvorfor er det nødvendigt for personer, der tjener i Frelserens kirke, at have hans myndighed?

Medbring om muligt en præstedømmemyndighedslinje til klassen.

Præstedømmets myndighed kommer fra Jesus Kristus. Mens alle, der har kaldelser i Kirken, har præstedømmets myndighed, har de, der er ordineret til embeder i Det Aronske eller Det Melkisedekske Præstedømme, en præstedømmemyndighedslinje. Denne linje viser en præstedømmebærers myndighed tilbage til Jesus Kristus. Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan anmode om en optegnelse over deres myndighedslinje på ChurchofJesusChrist.org. Kirken giver ikke attester på præstedømmemyndighedslinjer til aronske præstedømmebærere. Men hvis en aronsk præstedømmebærer blev ordineret af en melkisedeksk præstedømmebærer, vil han kunne få kendskab til myndighedslinjen for den mand, der ordinerede ham.

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

At handle med guddommelig myndighed kræver mere end en social kontrakt. Den kan ikke frembringes gennem teologisk uddannelse eller ved fuldmagt fra en menighed. Nej, i Guds bemyndigede arbejde må der være kraft større end den, der allerede besiddes af folk på kirkebænkene eller på gaderne eller på præsteseminaret – en kendsgerning, som mange oprigtige religiøst søgende vidste og åbent erkendte i generationer op til genoprettelsen …

[Præstedømmets myndighedslinje for hver præstedømmebærer i Kirken] går i en ubrudt kæde tilbage til himmelske budbringere, der kom til selveste Guds Søn med denne enestående gave fra himlen (Jeffrey R. Holland, »Vores tydeligste kendetegn«, Liahona, maj 2005, s. 44).

Overvej at vise eleverne en kæde. Forklar, at det første led i kæden repræsenterer Jesus Kristus og det andet led, dem, han ordinerede til præstedømmet. Det tredje led repræsenterer dem, de ordinerede og så videre, gennem generationer til præstedømmebærere i dag, der repræsenteres ved det sidste led i kæden.

  • Hvorfor er det vigtigt, at præstedømmets myndighed kan spores tilbage til Jesus Kristus?

  • Hvordan kan kendskab til denne forbindelse til Jesus Kristus påvirke, hvad I føler om ordinancer, kaldelser eller velsignelser, I modtager gennem præstedømmet?

Eleverne kan fortælle om forberedelsesaktiviteten for klassen.

De kan også gennemgå Moroni 2 og3 og se efter ligheder mellem kapitlerne og fortælle, hvad de har fundet frem til.

Del det, I har lært

Hvis det kan være nyttigt for eleverne at vise deres forståelse af det, de har studeret i Moroni 2-3, kan I overveje at drøfte følgende scenarie.

Forestil jer, at I har et familiemedlem, der skal døbes og konfirmeres, ordineres til præstedømmet eller indsættes til en kaldelse. Hvad kan du dele med dem fra Moroni 2 eller3 for at hjælpe dem til at forstå betydningen af den begivenhed?