Kom og følg mig 2024
24.-30. juni: »Gå ind til Herrens hvile.« Alma 13-16


»24.-30. juni: ›Gå ind til Herrens hvile.‹ Alma 13-16«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Mormons Bog 2024, 2023

»24.-30. juni. Alma 13-16«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: 2024, 2023

Billede
Alma og Amulek går ud af fængslet

Illustration af Alma og Amulek. der bliver udfriet af fængsel, af Andrew Bosley

24.-30. juni: »Gå ind til Herrens hvile«

Alma 13-16

På mange måder havde livet i Ammoniha været godt for både Amulek og Ze’ezrom. Amulek var »en mand af ikke ringe anseelse« med »mange slægtninge og venner« og »megen rigdom« (Alma 10:4). Ze’ezrom var en dygtig advokat, der gjorde »mange forretninger« (Alma 10:31). Så ankom Alma med en opfordring til at omvende sig og »gå ind til Herrens hvile« (Alma 13:16). For Amulek, Ze’ezrom og andre krævede det at tage imod denne opfordring ofre og førte endda til næsten ubærlig modgang.

Men historien slutter selvfølgelig ikke her. I Alma 13-16 erfarer vi, hvad der i sidste ende sker med mennesker, der tror »på Kristi kraft til frelse« (Alma 15:6). Nogle gange er der udfrielse, nogle gange helbredelse – og andre gange bliver tingene ikke lettere her i livet. Men »Herren tager [altid sit folk] op til sig i herlighed« (Alma 14:11). Herren giver os altid »kraft i forhold til [vores] tro … på Kristus« (Alma 14:28). Og tro giver os altid »håb om, at [vi] vil få evigt liv« (Alma 13:29). Når I læser disse kapitler, kan I finde trøst i disse løfter, og I kan få en bedre forståelse af, hvad Alma mente, da han talte om at gå ind til »Herrens hvile« (Alma 13:16).

Forslag til læring i hjem og i kirke

Alma 13:1-19

Billede
ikon, seminar
Præstedømmeordinancer peger mig mod Jesus Kristus for forløsning.

Almas ord i Alma 13 åbenbarer stærke sandheder om Guds præstedømmes kraft og dets formål – at forberede os til at gå ind til »Herrens hvile« eller evigt liv (Alma 13:16). I kan eventuelt nedskrive mindst én sandhed for hvert vers i Alma 13:1-19. Her er nogle forslag, der kan hjælpe jer i gang:

Vers 1.Præstedømmet kaldes også »[Guds] Søns orden« (se også L&P 107:1-4).

Vers 2.Gud ordinerer præster for at hjælpe mennesker med at se til hans Søn for forløsning.

Hvad finder I ellers? Hvad føler I omkring præstedømmet, når I overvejer disse sandheder?

Har I nogensinde tænkt på præstedømmeordinancer som en gave fra Gud, der kan hjælpe jer til at »se frem til hans Søn for at få forløsning«? (V. 2; se også v. 16). I kan lave en liste over ordinancer, I har modtaget, såsom dåb, bekræftelse, nadveren, indsættelse til en kaldelse, myndighed til at velsigne, trøste eller helbrede, en patriarkalsk velsignelse og tempelordinancer. Tænk over jeres oplevelser med ordinancer som disse. Overvej symbolikken, der er involveret, og den Ånd, I følte. Hvordan peger hver af disse ordinancer hen mod Jesus Kristus for forløsning?

Nogle mennesker tror fejlagtigt, at ordinancer – og præstedømmets myndighed til at udføre dem – ikke er nødvendige. Hvordan ville I svare på den idé? Her er to generalkonferencetaler, der kan inspirere jeres tankegang. Vælg en, og skriv de svar ned, der kommer til jer: Russell M. Nelson, »Åndelige skatte«, Liahona, nov. 2019, s. 76-79; Dale G. Renlund, »Præstedømmet og Frelserens forsonende kraft«, Liahona, nov. 2017, s. 64-67.

Se også Lære og Pagter 84:19-22.

Billede
unge mænd ved et nadverbord

Præstedømmeordinancer hjælper os til at se hen til Jesus Kristus for at modtage forløsning.

Alma 13

Herren indbyder mig til at gå ind til sin hvile.

Opfordringen til at »gå ind til Herrens hvile« (Alma 13:16) gentages ofte i Alma 13. Måske kan I efter hvert vers se, hvor ordet »hvile« forekommer, og tænke over, hvad hvert vers lærer jer om, hvad »Herrens hvile« kan betyde. Hvordan adskiller den sig fra fysisk hvile? Hvordan finder vi den?

Se også Russell M. Nelson, »Overvind verden og find hvile«, Liahona, nov. 2022, s. 95-98; »Kom kun til Herren«, Salmer og sange, nr. 60.

Alma 14

I tider med lidelse må vi stole Herren.

Det kan være, at I, ligesom mange andre mennesker, undrer jer over, hvorfor der sker forfærdelige ting for folk, der prøver at leve retskaffent. Det kan være, at I ikke finder alle svarene på dette svære spørgsmål i Alma 14, men der er meget at lære af den måde, som Alma og Amulek tacklede tragedie på. Hvad lærer deres ord og handlinger jer om, hvorfor Herren nogle gange tillader, at retskafne mennesker lider? Hvilket råd kan Alma og Amulek give os, når vi oplever svære prøvelser?

Se også Romerne 8:35-39; 1 Peter 4:12-14; Lære og Pagter 122:5-9; Dale G. Renlund, »Oprørende uretfærdighed«, Liahona, maj 2021, s. 41-45.

Vær altid rede. Undervisningsmuligheder forsvinder hurtigt, så benyt jer af dem, når de opstår. En tragedie i verden kan for eksempel være en mulighed for at dele principper fra Alma 14 om, hvorfor Herren nogle gange tillader, at de uskyldige lider.

Alma 15:16, 18

Det kræver ofre at være en sand discipel.

Det kan være interessant at lave en liste over de ting, som Amulek opgav for at efterleve evangeliet (se Alma 10:4-5; 15:16), og sammenligne den med en liste over det, han modtog (se Alma 15:18; 16:13-15; 34:8). Hvad er I villige til at ofre for at blive en mere trofast Jesu Kristi discipel?

Se flere forslag i denne måneds nummer af Liahona og Til styrke for de unge.

Forslag til undervisning af børn

Eftersom denne søndag er den femte søndag i måneden, opfordres primarylærere til at bruge læringsaktiviteter i »Tillæg B: Forbered børn til et helt liv på Guds pagtssti

Alma 13:1-2, 16

Præstedømmets kraft hjælper mig til at komme Kristus nærmere.

  • En måde at hjælpe jeres børn til at se, hvordan præstedømmets kraft leder os til Kristus, er ved at vise dem billeder af, hvordan præstedømmets kraft bruges (se Evangelisk kunst, nr. 103-110). Jeres børn kan hjælpe jer til at komme i tanke om måder, hvorpå Jesus brugte sin kraft (se fx Matt 26:26-28; Mark 5:22-24, 35-43; Evangelisk kunst, nr. 38-41). I kan derefter læse Alma 13:2 sammen og tale om, hvordan præstedømmets kraft hjælper os til at »se frem til [Guds] Søn« og blive mere som ham.

    Billede
    dåb
    Billede
    Jesus ordinerer apostlene
  • Hvorfor gav Gud os præstedømmeordinancer? Hjælp jeres børn med at finde svar i Alma 13:16. Hvis de har brug for hjælp til at vide, hvad en ordinance er, findes der lister i Kirkens Håndbog, 18.1 og 18.2. Måske kan I og jeres børn tale om jeres oplevelser med at modtage disse ordinancer. Hvordan hjælper de os til at »se frem til [Jesus Kristus] for at få forladelse for [vores] synder«? En sang som »Når jeg skal døbes« (Børnenes sangbog, s. 53) kan hjælpe jeres børn til at tænke på andre grunde til at være taknemmelige for præstedømmeordinancer.

Alma 13:10-12

Jesus Kristus kan gøre mig ren.

  • Når I har læst disse vers sammen, så overvej, hvordan I kan hjælpe jeres børn til at visualisere det, de underviser om. Måske kan I vaske noget sammen. Hvordan har vi det, når vi er snavsede? Hvordan har vi det, når vi bliver rene igen? Hvordan svarer disse følelser til det, vi føler, når vi synder og derefter omvender os og bliver rene gennem Frelserens forsoning?

Alma 14:18-29

Vor himmelske Fader styrker mig, når jeg har tro på Jesus Kristus.

  • Denne uges aktivitetsside kan hjælpe jer – eller jeres børn – til at fortælle historien i Alma 14:18-29 (se også »Kapitel 22: Almas mission til Ammoniha«, Historier fra Mormons Bog, s. 58-63). Fremhæv, at Alma og Amulek fik styrke på grund af deres »tro, som [var] på Kristus« (Alma 14:26). I kan også tale om engang, hvor Gud gav jer kraft »i forhold til [jeres] tro.« Hvordan kan vi være trofaste ligesom Alma og Amulek?

Alma 15:3-12

Jesus Kristus kan forandre hjerter.

  • Ze’ezroms forandring i hjertet gennem Jesus Kristus er inspirerende. Overvej at gennemgå med jeres børn, hvad de lærte i sidste uge om Ze’ezrom. Derefter kan I sammen læse Alma 15:3-12 for at opdage, hvordan han ændrede sig. Hvad lærer vi af Ze’ezroms oplevelse om Herrens kraft? (Se »Ze’ezrom Is Healed and Baptized«, video, Evangelisk Bibliotek).

Se flere forslag i denne måneds udgave af Vores Ven.

Billede
Alma og Amulek i fængsel

Alma og Amulek i fængsel [Alma and Amulek in Prison], af Gary L. Kapp