Handlefrihed: Vælg liv eller død

Ligesom i tidligere uddelinger har Gud givet alle sine børn i denne uddeling personlig handlefrihed. Denne gave har altid været menneskets arv under Guds styre og ledelse. [Vi] havde handlefrihed i himlenes himle, før verden blev til, og Herren beskyttede og forsvarede den dér mod Lucifers og hans tilhængeres angreb med det resultat, at Lucifer og en tredjedel af himlens hærskare blev nedstyrtet (se Åb 12:1–9; L&P 29:36–37; Moses 4:1–4). I kraft af denne handlefrihed er I og jeg og hele menneskeheden blevet skabt som væsener, der må stå til ansvar for vores livsførelse –det betaler sig ikke. De de gerninger vi gør i legemet.⁶

Det indgår i den guddommelige plan ikke at tvinge noget menneske ind i himlen, ikke at tvinge sindet, men at give det frihed til selv at handle. [Gud] forelægger sin skabning, mennesket, det evige evangelium, principperne for liv og frelse, og lader det derpå selv vælge eller forkaste med den klare forståelse, at det må stå til ansvar over for ham for følgerne af dets handlinger.⁷

Alle får, hvad de arbejder for. Det, som vi sår, det være sig godt eller ondt, det høster vi frugten af (se Gal 6:7; L&P 6:33).⁸

Herren har givet os befalinger, og vi må adlyde hans befalinger, hvis vi [ønsker at] få velsignelserne for lydighed.⁹

Jo nøjere vi overholder Guds befalinger, des mere sikre bliver vi i vores overbevisning om, at Gud er vores ven, og at han våger over os, og at hans Søn Jesus er vor talsmand hos Faderen, at han er blandt sit folk, og at han vil strides for sine helliges rettigheder og standse ethvert våben, som smedes mod Zion.¹⁰

Vi bør indprente vore børn de skadelige konsekvenser ved at begå synd eller bryde Guds love. De bør forstå, at de ved at bære sig forkert ad, vil opleve sorg og trængsler, som de let kunne undgå ved at gøre det rigtige, og de bør lære dette princip ved vejledning uden at skulle lide sorg og trængsler ved egen erfaring ved at bære sig forkert ad.¹¹

Jeg har aldrig begået en synd i denne kirke og dette rige, uden at det har kostet mig tusind gange mere, end det var værd. Vi kan ikke ustraffet begå synd. Vi kan ikke ustraffet lade hånt om noget råd, uden at det fører til sorg.¹²

Brødre og søstre, søg Gud, påkald ham i løndom, og hold jer til retskaffenhed og sandhed. Derved er der meget at vinde, og intet at tabe.¹³

De, som ikke vil vandre i overensstemmelse med det lys, de har, vil før eller siden pådrage sig svære trængsler. De nyder ikke den samme glæde og lykke og frelse som den person, der adlyder Guds befalinger og bestandig gør, hvad er ret. De ugudelige lever altid i frygt. Der er ingen bevæggrund for en mand eller en kvinde til at begå synd – det betaler sig ikke. Det er bedre for os at tjene Herren, for de, som tjener Herren morgen, middag og aften, er lykkelige, uanset om de er rige eller fattige.¹⁴

Man kan stille alle folk, nationer, kongeriger eller generationer det samme spørgsmål, og de svarer, at de søger lykken, men hvordan søger de den? Tag hovedparten af menneskeheden som eksempel. Hvordan søger de lykken? Ved at tjene Djævelen så hurtigt de kan, og næsten det sidste væsen eller den sidste ting, som menneskenes børn tilbeder, og hvis love de ønsker at holde, er Guds love. De vil ikke tilbede Gud eller ære hans navn eller holde hans love, men bespotter hans navn dag ud og dag ind, og næsten hele verden søger lykken ved at begå synd, bryde Guds love og bespotte hans navn og forkaste den eneste kilde, hvorfra lykken kommer.

Hvis vi virkelig forstod, at vi ikke kan opnå lykke ved at vandre ad syndens sti og bryde Guds love, ville vi se tåbeligheden i det. Alle mennesker ville indse, at vi for at opnå lykke må arbejde og gøre retfærdige gerninger og gøre vor himmelske Faders vilje, for det er fra ham, at vi får al lykke, velsignelser, herlighed, frelse, ophøjelse og evigt liv, som vi nogen sinde vil kunne få i tid eller evighed.¹⁵

Lad os være trofaste og smykke os med evangeliets dyder. Vi vinder intet ved at bære os forkert ad. Det medfører sorg og anger at lyve, stjæle, bespotte, drikke, bagtale og afvise Herren Jesus Kristus, det nedgør mennesket, som er skabt i Guds billede. Men at gøre det rette, at adlyde Guds befalinger, at være næstekærlig og venlig, bringer glæde og fred og Helligånden og en endelig ophøjelse i vor Faders rige.¹⁶

Gud bevare jer, vores liv her varer kun nogle få dage, men på den anden side af sløret skal vi leve evigt, vi skal leve og eksistere, så længe som vor skaber eksisterer, og vores evige skæbne afhænger af, hvordan vi lever vores korte liv her i kødet.¹⁷

Når vi virkelig forstår, at vores fremtidige skæbne – fremtidige lykke, ophøjelse og herlighed eller vores fremtidige elendighed, fornedrelse og sorg – alt sammen afhænger af den korte tid, vi tilbringer i denne verden, kan jeg sige, at det ikke er til noget menneskes fordel at bruge sin tid på at gøre misgerninger … Hvis nogen opnår velsignelser noget sted fra, må han få dem fra Herren, for Djævelen føler ingen trang til at velsigne og velsigner ikke menneskenes børn, men han anstrenger sig for at føre dem bort fra retfærdighedens og sandhedens veje.¹⁸

Himlens Gud, som har skabt denne jord og sat sine børn på den, har givet dem en lov, hvorved de kan blive ophøjet og frelst i et herlighedsrige. For der er givet en lov til alle riger, og alt i hele universet styres ved lov. Uanset hvilken lov et menneske holder, beskyttes han af den lov, og han får den belønning, som den pågældende lov garanterer ham (se L&P 130:20–21). Det er Guds vilje, at alle hans børn skal adlyde den højeste lov, så de kan få den højeste herlighed, som er tiltænkt alle udødelige væsener. Men Gud har givet alle sine børn handlefrihed, så de kan vælge, hvilken lov de vil holde.¹⁹

Ingen får en celestial herlighed, medmindre han adlyder en celestial lov. Ingen får en terrestrial herlighed, medmindre han adlyder en terrestrial lov, og ingen får en telestial herlighed, medmindre han adlyder en telestial lov (se L&P 88:19–33). Der er stor forskel på solens lys midt på dagen og stjernernes glimten om natten, men forskellen er ikke større end forskellen på herligheden i de forskellige dele af Guds rige.²⁰

Herren har åbenbaret os en celestial lov, det vil sige, at han har givet os fylden af Jesu Kristi evangelium og har givet os kundskab om det evige livs principper …

Hvis vi kom i den celestiale verden, ville vi blive ledet af den Ånd, som hersker der, og bestandigt kende de principper, som vi skulle ledes ved. Vi må have den samme Ånd og de samme principper i denne verden, og vi må overholde en celestial lov her og være forenede om det princip, som forener Guds folk, som bor i hans nærhed, for at få den samme herlighed, som de nyder.

Det er disse principper, som vi undervises i dag efter dag, og vi må lære at føre dem ud i livet, og vi må aflægge vores selviskhed og alle falske principper.²¹

Det betaler sig at handle ret, og menneskene kommer til at sørge og bittert fortryde det, hvis de i denne eller nogen anden generation strider mod Gud eller hans værk … Hvis et menneske handler ret, er tappert i vidnesbyrdet om Jesus Kristus, adlyder evangeliet og holder sine pagter, får han, når han går på den anden side af sløret, adgang til Guds og Lammets nærhed. Eftersom han har holdt en celestial lov, træder han ind i celestial herlighed. Han er beskyttet af den lov, og han tager del i den herlighed gennem evighedens uendelige tidsaldre. Det kan betale sig for enhver under himlen at adlyde og være trofast mod Guds love de få dage, han tilbringer i kødet.²²

Vi kan lige så godt granske vores eget hjerte og med det samme beslutte os for, at vi vil gøre retfærdighedens gerninger, ære vor Fader i himlen, gøre vores pligt mod Gud og mennesker og gå i gang med opbygge Guds rige. Da skal vi forstå, at for at opnå lykke og tilfredsstillelse må den udødelige sjæl i en fylde af glæde overholde en celestial lov og blive levendegjort ved en del af Guds celestiale Ånd. Da skal vi også forstå, at det at begå synd, bryde Guds lov og bespotte hans navn bringer sorg og elendighed og død, både timeligt og åndeligt. Hvis vi vandrer ad ugude- lighedens stier, bedrøver vi Helligånden, bedrøver vi vore brødre og sårer os selv.²³

Vi er blevet vist livets vej, og hvis vi forsømmer at vandre ad den, er der kun døden, [som] stirrer os ind i ansigtet. Lad os standse op og fundere et øjeblik. Lad os overveje, om det er bedst for os at få liv eller død … I har hørt den rene og skære sandhed, og den er blevet dikteret ved Helligåndens kraft og ved Jesu Kristi vidnesbyrd, og nu må I beslutte jer for, hvem I vil tjene.²⁴

Jeres fremtidige velsignelser, jeres fremtidige ophøjelse og herlighed, afhænger af det liv, I vælger at leve her. Vejen, som fører til evigt liv, ligger åben for jer … I behøver blot at vandre ad den.²⁵

Inden for jeres rækkevidde ligger frelse, evigt liv og andel i den første opstandelse. Faktisk tilbydes I alle velsignelser, som Gud har lovet noget folk, som nogen sinde har levet i kødet, hvilke ligger inden for jeres rækkevidde, dersom I gør jeres pligt.²⁶

De sidste dages hellige bliver bistået på enhver måde; vejen ligger åben og indbydende foran dem.²⁷

Der er kun én vej, og den er ligetil, og de principper og regler, som styrer jer ad den vej, er enkle og lette at forstå. Det er den vej, vi må gå, og jeg mener, at vi er rigt velsignede ved at have lært den sande vej at kende.²⁸

Uanset hvad Herren kræver af os, så kræver han ikke noget, som vi ikke kan klare. Vi kan adlyde hans befalinger i overensstemmelse med den stilling, vi bestrider, og de midler, vi råder over. Ingen er så fattig, at han ikke kan adlyde evangeliet. De kan lade sig døbe til syndernes forladelse, og hvis de holder Herrens befalinger, skænker han dem evne og midler til at gøre, hvad der kræves af dem.²⁹

Jeg beder til, at vi må følge den kurs, sådan at vi, når vi kommer på den anden side af sløret, er tilfredse med vores optegnelse. Dér skal vi finde vores historie og optegnelse i det store bibliotek i vor Guds celestiale rige, og da skal vi vide, hvad vi har foretaget os i dette liv. Hvis vi gør noget, som er forkert, kommer vi til at fortryde det. Vi må omvende os fra det forkerte og bestræbe os på at gøre det bedre. Jeg beder til, at Guds Ånd må være med os og vejlede os i vores arbejde, indtil vi er færdige her, og at vi da, når vi går bort, må komme ind i Guds rige. Vi vil glæde os, hvis vi gør det rette, for den herlighed, som venter Adams sønner og døtre, har vore øjne ikke set, vore ører ikke hørt, og den er ikke opstået i menneskenes børns hjerte. Den er skjult for vore øje i dag og skal først åbenbares for os, når vi indtræder i Guds og Lammets nærhed.³⁰

Der er ingen, som nogen sinde har levet på jorden og holdt Guds befalinger, som behøver at skamme sig over det eller fortryde det, når de kommer ind i Guds nærhed.³¹