Klou el Ongdibel
Osisechakl er a Uldimukl
October 2022 el klou el ongdibel


Osisechakl er a Uldimukl

Sel osisechakl er a uldimukl e mo ua tia el mera derta er kid: Ngak a tang lobengkel a Kristo er a ebangkelio er a telbiil.

Ng soak el mo mengedecheduch el kirel sel bo kumekedong er ngii el olisechakl er a uldimukl el ngara Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo. Tial osisechakl a ngarngii a kldei el telengtengil: (kot) sel ureor el uldimukl el mengideb er a rechedal a Rubak, (ongerung) klou a ultutelel a olngeseu me a ringel er a uldimukl, e a (ongedei) Jesus Kristo a chedul a uldimukl.

A Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo se ra uchelel a mle betok a rebecheleleu el chad ra Diluches er a Merikel me a Resanto er a Europe me a dersta el Native Americans, African Americans, me a Rechad er a Taiheio. Chelechang, ea chelsel eai el rak er sel erul dart a rekil er a lomuchel, ea Ikelesia a mla mo imis el klou a ulecherengel er a Diluches er a Merikel me a beluulechad el meliuekl.

Mesel meketeketa el ulaoch-er a uriul klebesei el omengideb er rechedal a Rubak er a telbiil a mlenga el mo mesisiich, ea Ikelesia a meral mo er ngii a rechedal er a bek el beluu, kebliil, omelekoi, me a bek el bedengir a rechad.1 Tiang a dimlak el lorimel er ngii el mo kakerous ngbai di mle ngii el dubech el klou el tekoi el ngii a dongerchir er ngii, el mo medengei el kmo a ukedel a ebangkelio a mengideb er a bek el beluu me a bek el rechad.

Kede ngeltengat el mesa tial sils el Zion a mla mechederoder er a bek el beluu me a ikel de kiei er ngii. El uai a Profet Joseph Smith el dilu, a rechedal a Dios er a bek el telcheroll a dmak el mad el tmuil el kirel tial sils, e “le kid a ngelitel er a Dios a millilte el loba el mei tial klebkall er a Uriul-klebesei.”2

Ele kede mla nguu tial techall, eng diak el kired el mekngit el mo er a ngidil rasech, kebliil, a lechub a ngidil ngerang el omii el mukdubech er a chelsel a uriul-klebesei er a Ikelesia er a Kristo. A Jesus a milekoi er kid el kmo, “Bom tang; le lak bom tang eng diak mchedak.”3 Ng kired el mo blak a rengud el choroid a mekngit el uldasu me a omeruul er a chelsel a Ikelesia, rekeblid, e sel kot er ngii a kirel meral ngara rengud. Me sel Ikelesia lolemolem el merael mo klou e bekbedengel a rechedal, e ngkired el mo ungil mengemedaol e outkeu. Kede ousbech er a ta me a tang.4

Sel kot el Babilngel el mo er a rechad er a Korinth, a Paulus a ulechais el kmo a rokui el mo metecholb el mo chad er a Ikelesia a dmak el imo el bedengel a Kristo:

“A Kristo a di ua bedenged el di tal chelechad e betok a klekedellel; me ng betok e dmak, el churrengellii a di tal bedengel a chad: me a dirrek el uaisei el mora Kristo.

“Le ngokiu a Reng e kid el rokui a metecholb el mo tang, a de Jews a lechub e kede Gentiles, a derrengodel a lechub e kede mimokl; le kid el rokui a ngara chimol Reng. …

“Me ng mo diak le kautok a ikel kakerous el klekedellel a bedenged; e bai mo dmak el kaukerreu.

“Ma lsekum a tara klekedellel a bedenged a mo chuarm el obengkel, e a ikel bebil a di rokui el mo chuarm el obengkel; ma lsekum ng modanges a tang, e a ikel bebil me ng mo obengkel er a deurreng.”5

Sel momelechesiu el uldimukl a klou a ultutelel el mo er a bedenged, uldesued, me a ulekeruled er a reng. Engdi sel bebil ra taem ea dersta er kid a mo chomelchesiu el kmo ngdiak de uldimukl. E sel taem el mechitechut a rengud, e kede mo omelchesiu el kmo kid a diak el sebeched el mo mengaisisiu a ikel omeruul el soal a Rubak a lechub a ikel longerchir a rebebil.6 A lebebil eng diak ra rengud engdi kede ouchais a ikel dongerchir er a rebebil—me kid el dirrek—el diak el ikel ngii a longerchir a Rubak. Kede locha mengedecheduch el oba delmedemek el teletael el kmo a belkul a chad a urrekodel er a bebil ra duch a lechub a okedong, engdi a ikang a diak el teletael el Rubak a ousbech er a telkelel a belkud. “A Rubak a omes er a rengul a chad.”7 Ng omekerreu el kirel a soal a rengud me a doureng me a bo deuangerang el chad.8

A odos el Jodi King a milluches a teletael el blolechau ra ikal mla mo merek el rak:

“Ng dimlak kumdasu el kmo ngdimlak kuldimukl er a ikelesia el mo lmuut er sel taem el bechik er a, Cameron, me a ngak a mlo meringel er kemam a mo dioll. A rengalek me a retelungalek el tir a uchul a deurreng sel kisterir er a ikelesia a omechelang el uchul a klengit el reng me a ringel.

“Ak kumelchesuar el diak a ngerang er ngak sel lak a kungabel er a ngalek malechub eng diak a tet er a osime el kubang. …

“A mle kot el mle meringel Sandei a sel mle kot el temam el mo er sel beches el ward er kemam. Eleng dimlak a rengelekam, e te uleker el kmo a ki dirk mlo bechiil e oingerang e aki mo omuchel er a telungalek er kemam. Ak mla mo meduch el onger aikal ker meng diak el temelii a renguk—Ak medengei el kmo a ikang dimlak el lolemall er a renguk.

“Engdi, tial Sandei, ra kunger a ikal ker a kmal mle meringel er ngak. Aki dirk mlo medengei, uriul er a urungulam, el kmo—ng—diak kim dioll.

“Ak mlora sakrament miting e kmal mekngit a renguk, e ulenger a ikal ker ‘mel bo lodengelkau’ a kmal mle meringel er ngak. …

“Engdi mle sel temel a Sandei Skuul el kmal miltirm a renguk. A osisechakl—el mle kirel a chedaol ngerchelir a rechedil—a kmal di mle mereched el mo taem el louchais a ikel ngar[a] rengrir. Ng miltirm a renguk ma iuechel a medak a merberebet sera kurrengs er tirkal redil loumondai el kirel a klengeltengat el ngii a ulkum dil ngerang me bai le blerngak.

“Ak di mle mereched el mekiis el merael. A kot, eng dimlak el soak lmuut el mong. Ng dimlak el soak el lmuut el mo melchesuar el uai di lengak el tang. Engdi sel kesus, ra uriul er a kungedecheduch er a bechik, ea ki mle medengei kmo aki mo melemolem el mo er a ikelesia eleng diak el dil uchul a Rubak a ulengit er kemam el mong ngbai dirrek el ki mle medengelii a deurreng el mo er ngii sel ki mo mekbeches a telbilam e mo melchesuar a Chedaol Reng el ngara Ikelesia a kuk klou er sel klengit el reng el kulmechesiu er ngii er sel sils. …

“Chelsel a Ikelesia, e ngarngii a melakl el dil, mla mo diak el bechiil, me a remesobil rechad er a ikelesia; tirkel ngarngii a rechad er a telungalek er tir el mla mor choid er a ebangkelio; rechad el ngarngii a secherir malechub eng metarech beserir; rechedal a ikelesia el sechal soal a sechal ma redil soal a redil; rechedal a ikelesia el mengeroid er tir ra tekoi uleksau er ngii malechub a rau el reng , dirk miltecholb; dirk milukl mo er sel basio; chedam ma chedil el mla mo di tir; ma lmuut el bebil. …

“A Osobel a siotai er kid el mo er Ngii—el diak el ior ra omeruul el de ngarngii. Kede mora ikelesia el mo omekbeches a telbiled, e mo menglou a klaumerang er kid, mo osiik a budech, e mo meruul a ikel Ngii a mlo ungil meruul er a chelsel a klengar er Ngii—e mo mesiou er a rebebil el tir a omdasu el kmo ngdiak el uldimukl.”9

A Paulus a milsaod el kmo a Ikelesia ma re roureor ra chelsel a mlo er ngii lokiu a Dios “el mengedmokl er a re chedal a Dios, el rokui el kirel a omesiou er a ikelesia, me bo loleketek er a bedengel a Kristo:

“Me kid el rokui a di mo tang, a de ngar ngii el oumera e medengelii a Ngelekel a Dios, kede mo mukeroul el mo ultebechel el chad, el kmal di mo cherrungel el ua teletelel a Kristo.”10

Ng klengit el reng, sel uaisei, el tara chad, a mo melchesuar el kmo ngii a diak el sebechel mo uaikel rokui el teletael er a klengar, e omdasou el kmo ng diak el uldimukl er tial cheldebechel el Dios a rirellii el mo olngeseu er kid el merael el mo ungil.

Bo debechei a kerkeriil mel Rubak a oungerachel er ngii me a tirkel blal loldurech er tir e bai bo dungil loubeltikelreng e bo dungil el mo er a ta me a tang er sel bkul rebab el sebeched. Bo dolengit er Ngii me lochotid a rael, ra bek el sils, el mo “melai er … a remechebuul, ma rechelmus, ma rechitechut a ocherir el mei, ma re mikou [el, rokui el chad]”11—tiang a rokui el chad —el mora klou el mur er a Rubak.

A ongerung el techetechel a osisechakl er a uldimukl a kirel a ikel bo doruul. Meng locha diak de blechoel omdasu el kirel, a mo uldimukl a mo er ngii leng uchul a omesiou me a omeruul doruul el mo er a rebebil me a Rubak. Sel kmal di domdasu el kirel a ikel dousbech malechub a ikel soal a rengud a sebechel rulii meng meringel er kid a mo uldimukl.

Kede melasm el loltirakl osischeklel a Osobel.

“Ngkel chad el kmal mo ungil er a delongeliu, a mo mesiungiu. …

“E dirrek a ngelekel a chad el Sechal a mlei el diak a olisechakl er ngii, ng bai me olisechakl, e odersii a klengar ngii el kirir a re betok.”12

A uldimukl a diak le mei sel dongiil el kirel ngbai mei sel bo dolngeseu er a rebebil.

Chelechang, eng telkib el metacherbesul, sel modersau el mo meruul a tekoi malechub omelenget el ngidil ngera el mo er a ngidil chad a bai kora mla mo diak el ungil. Sel babier er a Deseret Magazine er a tial merko el rak, ea chad er a omeluches el Rod Dreher a ouchais er a cheldechedal ngii ma ngeasek el chedil ra lengara Budapest:

“Ak mlara mlai er a buai el ngara Budapest lobengekl a … sechelik el ngara okedei a rekil—me domekedong er ngii el Kristina—me kim ngar tial omerollam el mo mengedecheduch er a chuodel el [Kristiano] el mechas, el ngii ma mla mad el bechil, a mle chemau a ultutakl er a re communist . Me tial omerollam, ea Kristina a mesaod el kmo ng kmal meringel sel dil bleketakl el mora resechelil losisiu a rekrir el kirel a ringel el chau sel bechiil e chedil el loungalek er a dirk mekekerei.

“A ikal ringel ngarngii a Kristina a di osisiu sel ngeasek el redil a mesuub el mo chedil e bechiil—eng di a blekeradel er tial telecheroll el ngarngii a uasei a ringel er a klengar a uchul eng mo mekngit a klengar a chad meng kirem el oltngakl. Ngii ma bechil te kaumondai a lebebil er a taem? Maleuaisei eng kirel choitii a bechil, tir a melekoi. A rengelekel te mengesang er ngii? Maleuaisei eng kirel ngoiteterir el mora day care el blirir a rengalek.

“A Kristina a bekikl el kmo a resechelil a diak lomdasu el kmo a omelasm, me a ringel, a telengtengil a klengar—e locha bai sebechel telengtengil a ungil klengar, a lsekum tial ringel osisecheklid el mo klou a rengud, bekururau e oubeltikelreng. …

“… A sociologist er a klechelid er a Daingak ra Notre Dame el Christian Smith a miltik er a omesubel el remeklou el chad el [rekrir] 18–23 el kmo rebetok er tir a oumerang el kmo a buai a bai di ‘chelechad er a derstal chad el ngarngii a klisichir el melilt el kirir el mo outkeu ra klengar er tir.’14

Meng okiu tial omesuub, ea ngidil ngerang el chad a metik el meringel “a ual bedengel omekcharm ra chad.”14

Ea kuk ngodech er tiang, a ucheled a mlarngii a dmolech el rengrir el uldimukl, ta rengrir, me a urungulir er a Kristo lokiu a ringel el riruul el mo mesiou el misionari, omekedechor a templo, e chiloit a ungil blirir ele te mlocheracheb e mocha lmuut el omuchel, e mle betok el teletael le te uldars er tir me a ikel ngarngii er tir el mo uchul a Zion. Ng mlarngii a rengrir el mo odars a klengar tir a lsekum eng mlo kirir. Kede rokui el ngmai a klengeltengat ele a uchul aikel dechal a rengrir. Tiang a di osisiu el mer chelechang el mo er tirkel betok locha mo er cheroid er a telungalek ma sechelirir, mo diak a techall er a ureor, malechub e te mlo chemau a mekngit el blekeradel malechub a mekngit lomeruul ele te mlo metecholb. Ma ngkedir, a leuaisei, a sel mesisiich el reng el mo uldimukl er a delongelir a rechad ra telbiil. A ngidil ringel el deruul leng uchul a urerel a Rubak a ngosukid el mo ungil medengelii a basio er kid Lobengkel el uldersii a klengar er Ngii el mo ra rebetok.

Sel ulebongel e kot el klou a belkul el telengtengil a olisechakl er a uldimukl a sel ngerachel el chedul a Jesus Kristo. Kid a diak de bo dechad er a Ikelesia el di kaukledem a uchul, el dirrek el klou a belkul. Kede mo chad er ngii el kirel a ngebetel a klengit lokiu a beltikelreng me a krasia er a Jesus Kristo. Kede mo chad er ngii el mo kudmokl a chedaol ruoll er a mo suobel e mo olsobel er kid ma tirkel betik er a rengud el ngar tial beluulechad me a bitang. Kede mo chad er ngii el mo teloi er sel klou el ureor el mo toketekii a Zion el uchul a kedmeklel a Rubak a luut el mei.

A Ikelesia ngerchelel lomes a ikal telbiil er a mo suobel me a diak a ulebengelel klengar el Dios a mla meskid lokiu a chedaol ruoll er a chedaol priesthood.16 Ngokiu a ikakid el telbiil e kid a nguu sel kot el ngarbab e dmolech el reng er a uldimukl. A President Russell M. Nelson a dirk milluches el kmo:

“Sel ta el kau me a ngak de bekur a telbiil lobengkel a Dios, ea delongeled lobengkel a mengai el mo kmes er a ikel sils ruchei er a telbiled. Chelechang e ke de mla moak el mo tang. E le uchul tial telbiled lobengkel a Dios, e Ngii a diak a tang me bol mesaul a rengul lolengeseu er kid, me kid a diak a tang me bo dokngemedii sel klechubechub er a kllou el Rengul el me er kid. A derta er kid a ngarngii a tokubets el basio er ngii er a chelsel a rengul a Dios. …

“… A Jesus Kristo ngii a otil a ikal telbiil (mesa Hebrews 7:22; 8:6).”16}

Alsekum kede medengei aikang, ea urungelel a Rubak el kired a mo omekellomes a rengud, e diak lolemall a rengud.

Ng sebeched el omelchesiu a deurreng sel, di kid ma de tal chad ra renged, “el kmal di mo cherrungel el ua teletelel a Kristo.”17 Meng locha ngarngii a chelitechut me a olibesongel er a omerael, engdi tiang a ngarbab el omerael. Kede kaingeseu el outkeu ra ta ma ta er tial omerael, e ungil medengei el kmo a lengarngii a ringel ma omekioud er a yaksok el klengeltengat, eng sebeched “el diak de medakt; [e le Kristo a mla] mo mesisiich er a beluulechad,”18e kid a Obengkel. Bo el ta lobengkel a Chedam, Ngalek, me a Chedaol Reng a ngii a kot el ngarbab el uldimukl.19

Ng uaisei, a olisechakl er a uldimukl a mo ua tiakid—a dersta er kid a sebechel kongei el kmo: a Jesus Kristo a mlad el kirek; Ngii a ulemdasu el kmo ngak a klou a belkuk el mo ra Resechel. Ngii a betik a rengul er ngak e sebechel remuul aikel rokui el meklou a ultutelel er a chelsel a klengar ngak. Sel bo louuchel a renguk er a kengtik, ea krasia er Ngii a mo ngodechak. Ak tal renged Lobengkel er a ebangkelio er a telbiil; Ak uldimukl ra chelsel a Ikelesia er Ngii me a rengedel; e ngak a uldimukl er a Urerel el mo nguu a ngebetel a klengit el mora rokui el ngelekel a Dios.

A kuuchais el kmo kemiu a uldimukl, el ngara ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Mesa Ocholt 5:9; dirrek mesa 1 Nephi 19:17; Mosiah 15:28; Doctrine and Covenants 10:51; 77:8, 11.

  2. Teachings of Presidents of the Church: Joseph Smith2007), 186.

  3. Doctrine and Covenants 38:27

  4. Ta er a chad el ulemes a milluches:

    “A klechelid el ngii a kuk di berrotel el teletael, el mer tial temed, el diak lodengelii llechukl er a hong ra reksi—el ngarngii a ungil uchul eng uaisei. El ngii el klechelid a dimereched el di meruul er a chelsel a blai, el omeruul el chimong malechub betok el chad, el uai a omenguiu el book malechub omes a tibi. Maleuaisei eng diak el mechas a rengud el kmo sel dosiik a tekoi ra chedaol a kora mla mo betok a medengelii. A dersta el chad, el mimokl ra klechelid, a osiik el uai bo lomtechei.

    “Teletael er a Chedaol a klou a ultutelel el tebedechel a klechelid—engdi kekerei a telengtengil, e diak el sebechel el mo omtechei el cherrungel. A klechelid a diak el uai a omeruul er a psychic el bebil ra taem eng ochotii a teletael el diak sebechem rutechii. Meng locha ngosukii a chimol klengar—rokui el klengar—a lechub eng mo dibus, e mo uchul a di bekikl, e bechachau el reng el diak ngidil psychotherapy el ngosukii. Me a klechelid sel ngoseuir a chimol klengar, eng kirel mo chemolt ra buai me a rechad; ng kirel merenged el mora mla mad me a dirkak el bechell” (Irving Kristol, “The Welfare State’s Spiritual Crisis,” Wall Street Journal, Feb. 3, 1997, A14).

  5. 1 Korinth 12:12–13, 25–26.

  6. Mesa Russell M. Nelson, “Perfection Pending,” Ensign, Nov. 1995, 86–88; Jeffrey R. Holland, “Be Ye Therefore Perfect—Eventually,” Liahona, Nov. 2017, 40–42.

  7. 1 Samuel 16:7.

  8. Di ua sera lolekoi a Elder Jeffrey R. Holland, “‘Mei el di kau,’ a betik er a rengul Demad a kmung el mo er a tang me a tang er kid, e Ngii a dirrek el kmo, ‘Lak molemolm el di uai kau er chelchang.’ Kede klikmechur e mo medengei e kmo Dios a ngara rengul a rulid el morsel tkur rebab el sebeched” (“Songs Sung and Unsung,” Liahona, May 2017, 51).

  9. Jodi King, “Belonging in the Church through the Lens of Infertility,” Liahona, Mar. 2020, 46, 48–49.

  10. Efesus 4:12–13

  11. Lukas 14:21.

  12. Markus 10:43, 45smisichii omesodel.

  13. Rod Dreher, “A Christian Survival Guide for a Secular Age,” Deseret MagazineApr. 2021, 68.

  14. Dreher, “A Christian Survival Guide for a Secular Age,” 68.

  15. Mesa Doctrine and Covenants 84:19–22.

  16. Russell M. Nelson, “The Everlasting CovenantLiahonaOct. 2022, 6, 10.

  17. Efesus 4:13

  18. Johanes 16:33

  19. Mesa Johanes 17:20–23 “A profet Moroni a melekoi er kid el mo osiik er ngika el Jesus el ngii a reprofet me a re apostol a mla meluches el kirel, me luchul a krasia er a Dios el Chedam, me a Rubak el Jesus Kristo, me a Chedaol Reng, el ngii a sioning el kirir, bo le kiei lobengkem el mo cherechar” (Ether 12:41).