Djævelens Gab

Mine kære brødre i præstedømmet, i aften vil jeg tale til jer alle, men især til de unge mænd. Min hensigt er at informere jer og advare jer om de farer, som ligger forude, men jeg ønsker også at udtrykke min kærlighed til jer og min store tillid til jer som den opvoksende generation.

Som ung mand udførte jeg en mission i Brasilien. Det var en enestående oplevelse. Et af jordens undere i dette imponerende land er Iguaçu-vandfaldene. I regntiden er den vandmængde, som falder fra dette vandfald, den største i verden. Hver minut vælter millioner af liter vand ned i det store dyb nedenfor. Et af disse vandfald, hvor vandmængden er størst, kaldes Djævelens Gab.

Der ligger nogle store klipper, lige før vandet vælter ned i Djævelens Gab. For mange år siden ville dumdristige bådejere sejle passagerer ud i deres kanoer, så de kunne stå på disse klipper og se ned i Djævelens Gab. Vandet oven for faldet er normalt roligt og bevæger sig langsomt, og atmosfæren her er rolig. Det er kun brølet fra vandet nedenfor, som advarer om den fare, der lurer nogle få meter væk. En pludselig uventet strømhvirvel kan føre en kano ind i det urolige vand, ud over klippen og ned i Djævelens Gab. De, som var dumdristige nok til at forlade kanoerne for at stå på disse farlige, våde klipper, kunne let miste fodfæstet og blive fejet ned i de hvirvlende strømme nedenfor.

Jeg anerkender, at nogle af jer ser jer selv som vovehalse, som er rede til at tage næsten enhver udfordring op. Men nogle af disse spændende ture vil uundgåeligt føre jer ned i Djævelens Gab. Den eneste sikre kurs er at holde sig helt væk fra farerne ved Djævelens Gab. Præsident George Albert Smith har advaret stærkt: »Hvis I træder bare en tomme over på Djævelens side af linjen, så er I i fristerens magt, og hvis det lykkes ham, vil I ikke være i stand til at tænke klart, fordi I har mistet Herrens Ånd.«¹

Nogle af jer unge mænd lader andre sætte jeres standarder. I forsvarer jer ved at sige: »Hvem siger, at vi ikke skal gøre dette eller hint?« Der er mange nuancer af det, som er rigtigt og forkert, og hver eneste af jer må beslutte, hvor grænsen mellem de to vil ligge. Jeg opfordrer jer, hvis der overhovedet er noget spørgsmål i jeres sind eller jeres hjerte, om jeres personlige opførsel er rigtig eller forkert, til ikke at gøre det. Vi har hver især en moralsk handlefrihed og Helligåndens gave, som vil skærpe vores opfattelse af det, som er rigtigt eller forkert eller sandt eller falsk. Det er Guds profeters ansvar at undervise verden i Guds ord, men ikke at angive i mindste detalje, hvordan vi som mennesker skal opføre os. Hvis vi bevidst prøver at undgå ikke blot det onde, men det onde i enhver skikkelse, handler vi selvstændigt, og der bliver ikke handlet med os.²

Meget af det, som kommer fra Djævelen, er tillokkende og spændende. Det glinser og virker tiltrækkende på de sensuelle dele af vores natur. Hans budskab lyder så fornuftigt og er så let at retfærdiggøre. Hans stemme er normalt blød og tillokkende. Hvis det lød hårdt eller uharmonisk ville ingen lytte, og ingen vil blive lokket. Nogle af Satans mest tillokkende budskaber er: Alle gør det; hvis det ikke skader nogen anden, er det i orden; hvis I ikke føler, at det er forkert, er det i orden; det er »fedt« at gøre. Satan er den største imitator, den største bedrager, den største falskner, ja den største bedrager i verdens historie. Han kommer ind i vores liv som en tyv om natten. Hans forklædning er så fuldkommen, at det er svært at genkende ham eller hans metoder. Han er en ulv i fåreklæder.

Der har altid været to store konkurrerende kræfter i verden. De begyndte, før verden blev skabt. Disse modstridende kræfter er det godes og det ondes kræfter. Vi er hver især fanget i en styrkeprøve mellem disse to magtfulde kræfter. Sagt meget enkelt, så kommer det, som er godt, fra Gud, og det, som er ondt, fra Djævelen.³ Man kan ikke gøre begge dele og finde sand lykke. Der er mennesker, som har prøvet det, men i længden er det ikke lykkedes for nogen. Hvis nogen af jer unge mænd tror, at I kan gøre begge dele, så bedrager I kun jer selv. Sådan fungerer det ikke. Det har det aldrig gjort. Det vil det aldrig gøre.

Mine kære unge venner, der er en anden stor sandhed, som I unge mænd må lære. Det er, at alt har en pris. Der er en pris at betale for jeres succes, fuldførelse, resultater og glæde. Der ikke noget, som er gratis. Hvis I ikke betaler den nødvendige pris for succes, betaler I prisen for fiasko. Der kræves forberedelse, arbejde, studium og tjeneste for at nå sine mål og finde lykke. Ulydighed og mangel på forberedelse har en hård pris. Som præstedømmebærer i denne kirke er den pris, som vi må betale, at leve anderledes end verden. Vi er besiddere og vogtere af disse befalende kræfter, som kan og allerede nu ruller Satans magt på jorden tilbage. Jeg vil af hele mit hjerte opfordre jer til at hjælpe os med at skubbe verden tilbage. Vi må modstå blæsten. Vi må af og til være upopulære og ganske enkelt sige: »Det er ikke rigtigt.«

Vi ønsker alle at finde ud af, hvem vi virkelig er, og hvad vores plads i verden er. Nogle af jer unge mennesker forsøger at finde jeres identitet ved at være anderledes end jeres forældre og familie i det, som de står for. Gud har gjort os alle forskellige fra hinanden, som både vores DNA og fingeraftryk beviser. I behøver ikke at arbejde på at få en særskilt identitet, for I har allerede en sådan.

Nogle af jer unge mennesker ønsker at gøre oprør mod begrænsninger. Nogle af jer synes ikke, at det er »smart« at være lydig over for sine forældre eller at følge jeres biskops eller kvorumspræsidents råd. Biskop Richard C. Edgley fortalte om en oplevelse, som han havde som dreng om konsekvenserne af at være letsindig og ulydig.

»Da jeg var dreng var der ca. halvanden meter mellem vores garage og naboens. Naboens garage var meget gammel og faldefærdig, og nogle af brædderne var brækket. Jeg kravlede af og til op på vores garage og hoppede fra den ene garage til den anden og legede oven på dem. Min far sagde til mig: ›Hold dig nede fra garagen‹, men det gjorde jeg ikke. En gang, da jeg legede oven på dem, hoppede jeg fra vores garage og faldt gennem taget på naboens garage og fik nogle voldsomme hudafskrabninger på min ryg og mine ben. Da jeg havde været ulydig, besluttede jeg mig dumt nok for ikke at fortælle nogen, at jeg havde slået mig. Jeg gik ind i huset og vaskede mine hudafskrabninger, så godt som jeg kunne, men jeg kunne ikke nå dem på min ryg, så jeg kunne hverken komme noget antiseptisk på eller vaske dem rene. Jeg bed smerten i mig, og bekymrede mig over, om der ville gå betændelse i det og bar i adskillige dage på skylden, mens sårhelingen fandt sted.«⁴

Det er blevet sagt: »En af de bedste ting i verden ved at være en dreng er, at det ikke kræver nogen erfaring, men at det kræver en del øvelse at være en god dreng.«⁵

Nogle af jer er måske blevet bedraget ved at tro, at I kan finde spænding ved stoffer, alkohol, pornografi og fri sex. Jeg advarer om, at sådanne fristelser er glatte og farlige, ligesom klipperne ved Djævelens Gab, og at de kun vil lede jer ind på Satans område. Vejen ud af en sådan fare er vanskelig og vil efterlade jer med langt mere end nogle hudafskrabninger og skrammer.

I unge mænd vil udarbejde jeres evige skæbne i en interessant tidsperiode. I fremtiden vil der fortsat ske en vækst i de videnskabelige opdagelser og opfindelser, som vil gøre livet mere komfortabelt og lettere for mange. Den medicinske forskning vil fortsat finde nye behandlinger og kure, som ikke er til rådighed nu. Som kontrast hertil vil det ondes indflydelse i verden øges, og flere mennesker vil blive sårbare over for Satans bedrageri og lokken. Der er nødvendigt, at I unge mænd bliver stærkere åndeligt og moralsk for at kunne modstå verdens fristelser og fælder. Måske er det årsagen til, at sådanne særlige ånder er blevet holdt tilbage til denne tid.

Jeg tror også, at modstanden fra Satan i fremtiden vil blive både mere underfundig og mere åben. Selv om det på visse måder bliver mere tydeligt, vil det blive iklædt større sofistikering og list. Vi har behov for større åndelighed for at fornemme alle former for ondskab og større styrke til at modstå det.

Mange lande står nu over for terrorismens farer. Krig udsætter mennesker for legemlig skade, men udsætter dem også for moralske skader. De af os, som har tjent i militæret under krig, har oplevet, hvordan det skaber opbrud i livet som resultat af at blive revet op fra familien og livet, sunde forbindelser og fra den indflydelse, som den organiserede kirke har. Jeg advarer jer, som nu tjener i militæret, eller som måske kommer til det, mod de fælder, som følger dette opbrud. De kan føre os ind i Djævelens Gab.

Mange af de aktiviteter, som I vil blive engageret i, er gruppesituationer, hvor I ikke altid kan vælge jeres eget selskab. Men I kan vælge jeres egne standarder. I militæret tilhører I en enhed, hvis styrke til dels kommer fra enigheden blandt enhedens folk. Det er nødvendigt, at I er loyale over for jeres enhed, for ham, som ligger ved siden af jer, er måske den, som redder jeres liv i morgen! Men det betyder ikke, at I behøver at sænke jeres moralske standarder. I enhver forbindelse er det nødvendigt, at der er en eller flere, som rejser sig op og siger: »Hvad vi gør her er ikke rigtigt.« Det kræver moralsk mod at gøre dette!

Kirken har for nylig udgivet en soldaterudgave af »Evangeliske principper« for medlemmer af Kirken, som tjener i militæret overalt i verden. Selv om den nu kun foreligger på engelsk, vil den blive oversat til andre sprog. Dette strålende hjælpemiddel indeholder instruktioner til aktivitet i Kirken samt om, hvordan man bærer sin tempelklædning i militæret; ordinancer og velsignelser i præstedømmet; evangeliske emner samt nogle få udvalgte salmer. Vi havde en lignende hjælpekilde til rådighed for os, som tjente i militæret under 2. verdenskrig. Jeg fandt den uvurderlig.

Der sker en forsat udskillelsesproces. Vi bliver mindet om lignelsen om ukrudtet i hveden. I denne lignelse sagde Herren: »Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark«, men mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden, så da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk forstod ikke, hvordan ukrudtet var kommet i marken og spurgte, om de skulle gå hen og luge ukrudtet væk. Markens ejer sagde nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Så derfor rådede han til, at hveden og ukrudtet vokser sammen indtil den tid, hvor høsten kommer, hvor hveden vil blive bundet i knipper adskilt fra ukrudtet.⁶

Jesu disciple bad Frelseren om en fortolkning af denne lignelse, og Frelseren svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen,

marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn,

og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle.

Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende.«⁷

Denne lignelse bekræfter Almas udtalelser, som jeg gerne vil gentage: »Thi jeg siger jer, at det, der er godt, kommer fra Gud, og det, der er ondt, kommer fra djævelen.«⁸

Brødre, vi lever i en udfordrende tid, og det er en tid, hvor vi skal stå fast og sikkert i at opfylde ansvaret i vores familie og i præstedømmet. Vi bør ikke blive »som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden.«⁹ Vi bør gå fremad med tro og ikke være bange for noget, udover at komme for tæt til Djævelens Gab. Vi vil blive styrket og bevaret, hvis vi følger de råd og den vejledning, som kommer fra præsident Gordon B. Hinckley, der står ved roret. Jeg har et særligt vidnesbyrd om, at han er vores profet og åbenbarer. Han er Guds talerør på jorden i dag. Jeg nedkalder Herrens velsignelser over os alle. I Jesu Kristi navn. Amen.