Vær beredt … Vær stærke fremover

Har I nogensinde oplevet en samtale, hvor I pludselig blev bedt om at tie stille, mens jeres synspunkt blev fejlfortolket og forklejnet? En sådan oplevelse havde jeg for snart 25 år siden, og frustrationen over den ufuldendte samtale er der stadig i dag.

Som missionspræsident blev jeg, sammen med andre fra Kirken, inviteret til at mødes med borgmesteren fra en af byerne i vores mission. Han var hjertelig, da han bød os velkommen på sit kontor. Vores samtale berørte tidens bekymringer. Endelig spurgte han, hvorfor Kirken missionerede i hans by.

Det var ikke uventet. Jeg havde fået en tilskyndelse nogle uger før om, at han ville stille dette spørgsmål, og hvad mit svar skulle være. Jeg svarede: »Jesu Kristi evangelium giver svar og løsninger på alle verdens problemer, også dem, som de gode borgere i din by står overfor. Det er derfor, vi er her.«

Jeg forventede fuldt ud, at borgmesteren ville ønske at høre mere. I stedet skiftede han humør. Skepsis og derefter ringeagt overtog hans ansigtsudtryk. Han råbte op om min naive tilgang til verdens udfordringer og bragte vores besøg til en pludselig ende. Ingen yderligere forklaring var tilladt.

Her til morgen vil jeg gerne fuldende den samtale. Jeg håber, at den gode borgmester lytter, for det, der nu følger, er afgørende i en urolig verden.

De sidste års forfærdelige katastrofer har lagt en dæmper på os. De indtræffer med øget hyppighed og styrke. Naturens kræfter er grumme i deres omfang, mennesker overfalder nådesløst andre mennesker, og uhæmmet grådighed fører til tøjlesløshed, kriminalitet og familiens undergang, i et omfang der når vældige højder. Flodbølgen i det sydlige Asien og orkaner i USA er med deres forfærdelige tab, de nyligste katastrofer, der fanger vores opmærksomhed. Hjerter og hænder verden over rækker ud til dem, der er så dybt berørte. I en kort periode viger uenighed for medfølelse og kærlighed.

Vi står i gæld til dem, der, når påvirkede af katastrofer, påminder os om menneskets afhængighed af Gud. En enke i en flygtningelejr, der sørgede over de brutale drab af hendes sønner, sagde grædende: »Jeg må ikke miste min tro.« Overlevende, der var overvældet af Katrinas vrede, udsendte denne bøn: »Bed for os.«¹

Årsagerne til sådanne katastrofer er genstand for tilsyneladende endeløs debat. Kommentatorer, politikere, forskere og mange andre har meninger om årsagerne.

Herren Jesus Kristus sagde følgende angående gengivelsen af hans evangelium:

»Derfor har jeg, Herren, kaldt min tjener Joseph Smith jun. og talt til ham fra himlen og givet ham befalinger, da jeg vidste, at ulykker skulle ramme jordens indbyggere …

Ransag disse befalinger, thi de er sande og troværdige, og de profetier og forjættelser, som de indeholder, skal alle gå i opfyldelse.«²

Lad os vende vores opmærksomhed mod grundene til eller formålet med sådanne katastrofer. Heldigvis har vi ikke brug for at debattere her, for vi har Kristi evangeliums fylde at sætte vores lid til. Ransag profeternes ord i Mormons Bog og Bibelen; læs Jesu Kristi lærdomme i det 24. kapitel af Matthæus;³ studér Herrens åbenbaringer, givet i de sidste dage, i Lære og Pagter.⁴ Herfra lærer vi Guds formål med sådanne ting.

Katastrofer er en slags modgang; og modgang er en nødvendig del af vor himmelske Faders plan for sine børns lykke.

Hvis vores hjerte er hos Gud, vil modgang undervise os, hjælpe os med at overvinde vores kødelige natur og give næring til det guddommelige i os. Var det ikke for modgang, kunne vi ikke vide, hvordan man »vælger den gode del.«⁵ Modgang hjælper os til at se, hvor vi har brug for at omvende os, til at undertrykke vore naturlige instinkter, til at omfavne retfærdighed og nyde »fred med samvittigheden.«⁶

Jo mere vi holder fast ved retfærdigheden, des mere nyder vi vor Frelsers beskyttende omsorg. Han er universets Skaber og Herre. Han vil stilne stormene og gøre vandene blikstille.⁷ Hans lærdomme og forsoning vil læge den angrende sjæl. Han er Messias eller Befrier, og takket være ham, kan vi alle lede vores egen personlige verden, selv når tragedier truer os. Lyt til disse sandheder:

»Og Messias kommer i tidens fylde, for at han kan forløse menneskenes børn fra syndefaldet. Og da de er forløst fra syndefaldet og kender godt fra ondt, er de blevet fri for evigt, til at handle for sig selv og ikke lade sig påvirke af noget med undtagelse af lovens straf på den store yderste dag i overensstemmelse med de befalin-ger, som Gud har givet.

Derfor er menneskene fri efter kødet; og alle ting, der er tjenlige for menneskene er givet dem. Og de kan frit vælge frihed og evigt liv ved den store formidling for alle mennesker, eller fangenskab og død efter djævelens magt og fangenskab; thi [djævelen] han søger at gøre alle mennesker ulykkelige, ligesom han selv er.«⁸

Vi gør godt i at huske, at Djævelen er ødelæggeren.

Det er sandt, at vi i dette liv kun er så fri, som vore dødelige omstændigheder tillader. Vi er måske ikke i stand til at stoppe krige i fremmede lande, eller til med vores svage arm at holde rasende storme tilbage eller til at løbe frit, når vores legeme holdes fængslet af et svigtende helbred. Men det er sandt, at sådanne ting ikke i sidste instans styrer vores personlige verden. Det gør vi!

Profeten Joseph Smith har sagt: »Lykke er formålet og hensigten med vort liv og vil blive det endelige resultat, dersom vi vandrer ad den vej, der fører dertil, og denne vej eller sti er dyd, oprigtighed, trofasthed, hellighed og efterlevelse af alle Guds bud og befalinger.«⁹

Således, højtærede borgmester, giver Jesu Kristi evangelium svar på alle verdens problemer, netop fordi det giver løsninger på hver enkel levende sjæls lidelser.

Hver gang katastrofer indtræffer, pålægges vi alle en tilsvarende hellig forpligtelse til at blive bedre. Vi bør spørge os selv: »Hvilken del af mit liv skal jeg ændre, således at jeg ikke behøver tugtelse?«

I skriften gør Herren det klart, hvad han forventer af os, når vi udsættes for sådanne prøvelser. Han siger: »Omgjord derfor jeres lænder og vær rede. Se, riget er jeres, og fjenden skal ikke sejre.«¹⁰

Kirken og dens medlemmer har fået befaling om at være selvhjulpne og uafhængige.¹¹ Forberedelse begynder med tro, som gør os i stand til at klare omskiftelser, når de kommer. Vi ser livet på jorden som en forberedende rejse. Tro på Herren og hans evangelium overvinder frygt og fremmer åndelighed.

Åndeligheden vokser, når vi »bede[r] og … vandre[r] retskaffent for Herren«¹² Det er »bevidstheden om at have sejret over selvet, og om fællesskab med det uendelige.«¹³

Tro, åndelighed og lydighed giver et forberedt og selvhjulpent folk. Når vi adlyder tiendepagten, bliver vi beskyttet mod at lide nød og mod ødelæggerens magt. Når vi efterlever fasteloven og gavmildt giver for at tage os af andre, høres vore bønner, og familiesammenholdet øges. Lignende velsignelser kommer, når vi adlyder profeternes råd og ikke lever over evne, undgår unødig gæld og lægger den nødvendige mængde livsfornødenheder til side til at opretholde livet for vores familie i mindst et år. Det er måske ikke altid let, men lad os gøre vores »allerbedste«¹⁴ – så vil vore forrådskamre ikke svigte – men der vil være »nok, ja, i overflod.«¹⁵

Og igen siger Herren: »Vær derfor stærke fra nu af, frygt ikke, thi riget er jeres.«¹⁶

Styrke og ukuelighed kommer af at leve retfærdigt. Man er ikke retfærdig, hvis man er hellig om søndagen og en drivert resten af ugen. Utøjlet begær er destruktivt og skyld i, at folk »driv[er] … spøg med hellige ting.«¹⁷ Præsident Brigham Young sagde: »Den synd, der bliver hos alle Adam og Evas efterkommere, er, at de ikke gjorde deres bedste.«¹⁸

Jesu Kristi evangelium er stien til retfærdighed. Tragedier vinder aldrig, hvor personlig retskaffenhed er fremherskende. Lad os derfor give agt på apostlen Paulus’ råd:

»Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på.

Lad os leve sømmeligt, som det hører dagen til, ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og misundelse,

men iklæd jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det kødelige, så det vækker begær.«¹⁹

Som sidste dages hellige har vi pligt til at forberede os selv, denne jord og dens indbyggere til Herren Jesu Kristi andet komme. At være rede og stærke, som evangeliet lærer os, sikrer lykke her og herefter, og gør denne »store tusindårige mission« mulig.

Vores elskede præsident Hinckley har formanet os: »Nu, mine brødre og søstre, tiden er kommet for os til at stå lidt mere ranke, at løfte vores blik og udvide vores forstand i en større forståelse af den storslåede, tusindårige mission for denne Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Dette er tiden til at være stærk. Det er en tid til at bevæge sig fremad uden tøven og med fuldt kendskab til omfanget og betydningen af vores mission. Det er tid til at gøre det, der er ret, uanset følgerne. Det er en tid, hvor vi bør overholde befalingerne. Det er en tid til at række ud med venlighed og kærlighed til dem, der er i en ulykkelig situation, og til dem, der vandrer i mørke og smerte. Det er en tid til at være hensynsfulde og gode, anstændige og høflige over for hinanden i alle forhold. Med andre ord – til at blive mere kristuslignende.«²⁰

Denne formaning fra Herrens profet viser os vejen gennem disse urolige tider. Alle I, der lider, er i vores hjerte. Må vor himmelske Fader i hans uendelige nåde lette jeres byrder og fylde jeres liv med den fred, som »overgår al forstand.«²¹ I er ikke alene. Vores kærlighed og tro og bønner er forenede med jeres. Gå fremad i retfærdighed, og alt vil blive godt.

I Jesu Kristi navn. Amen.