Menneskets søgen efter guddommelig sandhed

Blandt aftenens mange tilhørere er tre særlige gæster – tre kære gamle skolekammerater. De er rejst den lange vej fra Belgien, mit fædreland, for at være her og fejre vores 50-års studenterjubilæum og for at overvære denne konference. Til dem, til jer præstedømmebærere og især til jer unge mænd, der forbereder jer på at blive missionærer, tilegner jeg dette budskab. Det handler om menneskehedens søgen efter guddommelig sandhed. Den skal, når den først er fundet, anvendes i denne verden, hvor der er stadig større religiøs forvirring og moralsk forfald. Den skal blive det personlige, åndelige fundament, der får os til at leve i overensstemmelse med retfærdighedens principper. Som Herren sagde: »I retfærd skal du grundfæstes« (3 Nephi 22:14).

Hvor kan guddommelig sandhed findes? Ved at »høre Herrens røst … [høre] hans tjeneres røst … give agt på profeternes eller apostlenes ord« (L&P 1:14). Lyt og giv agt. At lytte er ret enkelt. At give agt og anvende det, der høres, bliver livets stadige udfordring.

For det første, hør Herrens røst. Kommunikation fra Herren om guddommelig sandhed eller åndelig kundskab findes i skrifterne. Det kaldes åbenbaring, hvilket bogstaveligt talt betyder »at gøre kendt eller afsløre« (Bible Dictionary, »Revelation«, s. 762). Den gives for at »vide og forstå, hvorledes I skal tilbede« (L&P 93:19). Ældste Neal A. Maxwell sagde: »Kun med åbenbaring kan vi udføre Herrens værk i henhold til hans vilje, på hans måde og efter hans tidsplan« (»Åbenbaring«, Første verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, jan. 2003, s. 5). »Uden åbenbaring ville alt være gætteværk, mørke og forvirring« (Bible Dictionary, »Revelation«, s. 762).

For det andet, hør hans tjeneres røst. Åbenbaring eller guddommelig sandhed gives ved Herrens vilje til hans tjenere på forskellige måder og tidspunkter og findes også i skrifterne. »Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne« (Amos 3:7).

For det tredje, giv agt på profeternes og apostlenes ord. At give agt er at være særlig opmærksom. Det er at lytte til dem, der er blevet kaldet af Gud til at være særlige levende vidner om Jesus Kristus for vor tid. Det forudsætter, at de genkendes i denne rolle, at der følger en reaktion på deres opfordring til at modtage en personlig, åndelig bekræftelse på, at deres lærdomme er sande, og at der indgås en forpligtelse om at følge dem.

Sammenfattet, så har Herren et mønster for at dele guddommelig sandhed med profeter til at lede og velsigne os gennem udfordringerne og det onde i livet: Lyt og giv agt. Vores personlige åndelige fundament må være bygget på dette mønster, hvis vi vil nyde Herrens velsignelser. Derfor er det ikke nok at granske skrifterne for at kende Herrens sind. Det skal efterfølges ved at handle i tro, ved at acceptere Herrens vilje og adlyde hans bud, før vi kan nyde Herrens velsignelser. En personlig, åndelig bekræftelse af denne proces – at spørge og tro, at vi vil modtage – bliver så vores livs bøn.

Faktisk kan kommunikation eller at lytte til guddommelig sandhed sammenfattes med tre ord: Åbenbaring, befalinger, velsignelser. Det bliver imidlertid udfordringen for et helt liv først at lytte til og dernæst give agt på Herrens røst og hans tjeneres. Hvorfor? »Thi det naturlige menneske er en fjende af Gud … og vil vedblive at være det i al evighed, medmindre det underkaster sig den Helligånds ledelse« (Mosiah 3:19). Åndelig forberedelse er en forudsætning for at modtage et personligt, åndeligt indtryk. Resten af verset lyder, at vi må blive »en hellig gennem forsoningen ved den Herre Kristus« og også blive »som et barn, underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed, villig til at underkaste sig« Herrens vilje, hvilket vil sige hans bud. Derpå siger Herren: »Og når du opnår en velsignelse … så er det ved lydighed mod denne lov, ifølge hvilket den er forjættet« (L&P 130:21).

Lad os nu forstå dette mønster med et nyligt eksempel på at lytte til og derpå give agt på profetens og apostlenes ord i vor tid. Det Første Præsidentskab opfordrede for nylig alle Kirkens medlemmer til at læse Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus inden udgangen af året. Udfordringen afsluttes med et løfte: »[I] bliver velsignet med et større mål af Herrens Ånd, et stærkere ønske om at adlyde hans befalinger og et stærkere vidnesbyrd om, at Guds Søn virkelig lever« (brev fra Det Første Præsidentskab, 25. juli 2005).

Hvorfor er det nødvendigt for os at styrke vores vidnesbyrd om, at Guds Søn virkelig lever, som det står i Mormons Bog. I dag er der meget forvirring i den kristne verden om Kristi lærdom – ikke kun om hans guddommelige natur, men selv hans forsoning og opstandelse, hans evangelium og især de befalinger, der forbindes med dette. Resultatet er en tro på en Kristus, som er kommet frem ved egen hjælp, en populær Kristus, og en tavs, korsfæstet Kristus. Forkert religiøs tro fører til forkert religiøs adfærd.

Et personligt, åndeligt fundament kan og skal bygges på en personlig, åndelig bekræftelse fra Helligånden om, at Jesus Kristus virkelig lever, på profeterne og på, at skrifterne indeholder åbenbaringer fra Herren. At Jesus Kristus virkelig lever hænger udtrykkeligt sammen med gengivelsen af hans evangelium og dets budskab, »at Jesus Kristus er verdens frelser, at Joseph Smith er hans åbenbarer og profet i disse sidste dage, og at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Herrens rige, der endnu engang er blevet oprettet på jorden« (Introduktion til Mormons Bog).

Denne åndelige bekræftelse gennem Helligåndens kraft gives på Herrens betingelser til enhver, som er villig til at spørge i tro, overbevist om, at et svar kan komme gennem den kraft. Man starter med at lytte til Herrens, hans tjeneres, hans profets og apostles røst, og det fortsættes ved at give agt på deres ord. Åndelig viden om genoprettelsen er et spørgsmål om tro.

Lad mig dele min egen åndelige oplevelse som omvendt som et eksempel på denne åndelige proces. Da missionærerne kom til vores hjem, havde jeg et ønske om at lytte til budskabet om genoprettelsen. Min motivation var hovedsagelig nysgerrighed. Da jeg kom i kirke, hørte jeg mere ny, åndelig viden. Det var spændende, og jeg kunne lide det, men jeg gik glip af det grundlæggende: at give agt. Jeg skulle bygge et personligt, åndeligt fundament på, at Kristus virkelig lever og på bekræftelsen af, at Joseph Smith var en genoprettelsens profet. Denne bekræftelse kom først, da jeg gav agt og afprøvede min spirende tro på Mormons Bog, det fysiske bevis på moderne åbenbaring.

At opnå denne viden var dog ikke nok; den måtte efterfølges af en forpligtelse til at omdanne min tro til en sikkerhed om, at Mormons Bog var sand, og at Joseph Smith også var en sand profet. Min tro på Kristus har aldrig været til diskussion. Jeg satte min lid til Herren og hans løfter. Fred i mit sind, indre fred var svaret – ikke flere spørgsmål. Det åndelige fundament blev grundlagt og fulgt af en forpligtelse i mit hjerte til at acceptere dåbspagten. Dertil kom Helligåndens gave til at lede mig og hjælpe mig med at træffe retfærdige beslutninger om at holde ud til enden. Fra da af vidste jeg, hvad jeg skulle bruge min fremtid til i dette jordiske liv.

Afprøv guddommelig åbenbaring. Lyt til Herrens røst. Den er virkelig, den er personlig, den er sand. Logisk tankegang erstatter ikke og kan ikke erstatte åbenbaring. Jeg citerer præsident James E. Faust: »Lad ikke jeres private tvivl adskille jer fra den guddommelige kilde til kundskab« (»Jeg tror, hjælp min vantro«, Liahona, nov. 2003, s. 19).

Afprøv og mærk den kraftige virkning af Guds ord på jeres sind, som de fremsættes af Herrens tjenere (se Alma 31:5).

Afprøv, spørg og modtag i tro og giv så agt på profeternes og apostlenes ord, og I vil »få det evige livs krone« (L&P 20:14).

Husk nu blot afsluttende, at det at følge Herrens mønster med at lytte og give agt på guddommelig sandhed vil hjælpe jer med at opbygge et personligt, åndeligt fundament og bestemme, hvad I bliver i dette liv og i det næste.

I Jesu Kristi navn. Amen.