At genkende Frelseren

Jeg sad ved et bord sammen med nogle venner i vores skolecafeteria, da talen faldt på Kristi genkomst. Mine venner er ikke specielt religiøse, men de havde dog været nok i kirke til at have hørt om den forudsagte begivenhed. De vidste også, at jeg gik regelmæssigt i kirke, og at jeg havde en fast tro på Frelseren.

Vi talte om det et stykke tid, og som svar på deres spørgsmål fortalte jeg, at ingen ved, præcis hvornår Kristus vender tilbage. En af mine venner henvendte sig til mig og sagde stille, men alvorligt: »Hvis Jesu genkomst snart finder sted, Jade, så genkender jeg ham måske ikke. Vil du udpege ham for mig?«

Det lovede jeg selvfølgelig, at jeg ville, og vi begyndte at tale om noget andet.

Mine venner har sikkert aldrig tænkt over den samtale igen, men jeg har ofte tænkt på den. Ud fra det, jeg sagde og gjorde, antog mine venner, at jeg kendte Frelseren. Faktisk satte de deres lid til, at jeg kender ham! Men gør jeg virkelig det? Kunne jeg svare ja til Almas spørgsmål: »Har I antaget hans billede i jeres ansigtsudtryk?« (Alma 5:14).

Det henkastede spørgsmål, som min ven stillede, har ofte fået mig til at tænke over mit forhold til Frelseren. Er mine personlige bønner og mit skriftstudium for eksempel meningsfyldte nok til at føre mig tættere til ham? Det håber jeg. Og jeg håber, at jeg den dag, hvor Kristus faktisk kommer, kan stå foran ham med rent hjerte og rene hænder. Så vil det ikke blot være lettere for mig at genkende ham, men han vil også kunne genkende mig, fordi jeg har hans billede aftegnet i mit ansigtsudtryk (se Alma 5:19).