Fejring af tjenestedagen

Kirkemedlemmer i London fejrede jubilæet ved at hjælpe med at rydde op i Tottenham, en bydel, der i august 2011 oplevede optøjer. I en lokal park lugede frivillige ukrudt, beplantede blomsterbede og fjernede skrald.

På et børnehospice tjente medlemmerne også ved at rydde havestier og gøre områderne omkring hospicet mere imødekommende for børnene og deres familier. Charlotte Illera hjalp med at koordinere projektet. »Det var virkelig hårdt arbejde, men det var samtidig også et glædeligt stykke arbejde,« fortalte hun. »Selv en lille ting som at feje kan være til stor gavn. Man behøver ingen særlige færdigheder. Selv små ting kan gøre en forskel for andre mennesker.«

Rudi Champagnie gav udtryk for sin opfattelse af den inspiration, der lå bag Det Første Præsidentskabs invitation til at tjene: »Jeg tror denne åbenbaring skulle bringe os nærmere hinanden – få os ud i samfundet og møde nye mennesker.« Han fortsætter: »Det er en vidunderlig ting at se Kirken involvere sig i samfundet. At være del af det er endnu mere specielt. Det har styrket mit vidnesbyrd og givet mig et ønske om at gøre mere.«

Lederne for de unge i Hong Kong Stav i Kina bad de unge om selv at vælge deres tjenesteprojekt. Efter at have undersøgt behovene i deres lokalsamfund, besluttede de sig for at undervise børn fra mindrebemidlede familier på en lokal skole. Omkring 125 unge underviste 80 skolebørn i at udvikle talenter, lave sund mad, holde familiesammenkomster og skabe ægte venskaber.

»Dette var ikke kun indflydelse for en dag,« sagde Anita Shum, Unge Pigers præsident i staven. »Det, de unge har gjort med børnene, kan have en varig effekt.« Hun tilføjer, at de unge nu har gode minder og oplevelser, der vil velsigne dem for evigt.

Medlemmerne i Accra i Ghana deltog i tjenestedagen ved at male skoler, feje gader og render og rengøre områderne omkring hospitaler og klinikker.

Emma Owusu Ansah fra Christiansborg Stav i Accra i Ghana var involveret i planlægningen af deres tjenestedag. »At samles som medlemmer af Kirken forener os og gør det lettere at adlyde princippet om at tjene,« sagde hun. Ved afslutningen af projektet, samledes medlemmerne for at bære deres vidnesbyrd. Søster Ansah bemærkede: »Efter at have lyttet til de enkeltes vidnesbyrd, indså jeg, hvor meget vi går glip af, når vi ikke tjener andre.«

Da præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, kom med invitationen til at deltage i en tjenestedag, talte han om den forenende effekt, som projekterne kunne have. »Et … evangelisk princip, der har været en ledetråd for mig i velfærdstjeneste, er styrken og velsignelsen ved samhørighed. Når vi i fællesskab tjener mennesker, der har et behov, forener Herren vore hjerter.«¹

På trods af regnen en oktoberdag, donerede 1.601 sidste dages hellige fra fem stave i Córdoba i Argentina sammenlagt 10.234 timers tjeneste på et plejehjem. Medlemmerne uddelte tøj, mad og hygiejnekit, som de havde indsamlet på forhånd. De udførte også havearbejde, malede vægge og bænke og optrådte med talentshow. Nogle af søstrene tjente også ved at ordne hår, fødder og hænder.

»Jeg ved, at projektet ikke kun var en hjælp for dem , men også for mig,« fortalte 14 årige Rocío B. efter projektet. »Jeg vidste, at jeg gjorde noget godt, og at vor himmelske Fader var tilfreds med mig.«

Medlemmer fra São Paulo Stav i Brasilien følte sig inspirerede til at indsamle sukker, olie, ris og bønner og donere det til to velgørende organisationer. De underviste ligeledes repræsentanter fra disse organisationer i grundregler for forråd. Medlemmer tilbød også at oplære stavens medlemmer og lokale borgere inden for uddannelse, økonomi og jobtræning for at hjælpe dem til at være konkurrencedygtige og stå til rådighed i forbindelse med ledigt arbejde.

»Vore lokale medborgere, der var inviteret, var begejstrede for Kirkens arbejde. Mange kendte os ikke, men de gik derfra med gode følelser,« sagde Kátia Ribeiro fra staven. »Blandt medlemmerne var der en stemning af tjeneste og fællesskab, og blandt dem, der modtog ydelsen, var der en dyb følelse af taknemlighed.«

Medlemmer fra Falls Church i Virginia i USA oplevede glæden ved at tjene sammen på to herberger for hjemløse. Mens Adeana Alvarez skrubbede en væg, fortalte hun et andet medlem fra menigheden: »Jeg har haft en frustrerende uge, så det føles fantastisk at kunne afreagere her på denne væg! Vi har alle brug for hjælp på forskellige tidspunkter i vores liv, og det er rart at kunne gøre noget for andre mennesker.«

Et andet medlem fra menigheden, Anne Sorensen, sagde: »Det er en god måde at komme i kontakt med sit samfund på. Jeg føler mig nu mere knyttet til det, der sker inden for den organisation. Hver gang jeg kører forbi, vil jeg tænke på de mennesker, der deltager i kurser her og håber, at det arbejde, vi udførte, giver dem en fornemmelse af, at de ikke er alene i deres stræben efter at forbedre deres liv.«

På en folkeskole i Tokorozawa holdt kirkemedlemmer et foredrag for 50 forældre og lærere om forråd. På grund af jordskælvet i marts 2011 var borgerne i samfundet meget ivrige efter at lære, hvordan man forbereder sig på naturkatastrofer, især om hvordan man sammensætter et langsigtet forråd.

»Trods det store jordskælv i det østlige Japan indtraf, så havde jeg ikke gjort noget for at forberede mig,« fortæller en af deltagerne. »Jeg er glad for at kunne lære dette. Jeg vil gerne finde et sted, hvor jeg kan opbevare fødevarer, og jeg vil gerne gøre det for at beskytte min kære familie.«

Akihito Suda fra Musahino Stav i Japan observerede, at samfundet blev berørt af Kristi lys, da medlemmerne viste dem de forberedelser, de havde gjort sig i tilfælde af en krise. »Kristus er verdens lys,« sagde han. »Hans lærdomme oplyser samfundet.«

Kirkemedlemmer i Tallinn tilbragte dagen med at hjælpe samfundsborgere, der havde behov med, at vedligeholde deres hjem. Nogle deltagere huggede brænde og skovlede kul, mens andre rensede tæpper, skiftede gardiner og vaskede vinduer og vægge.

Maila Chan tog med sin familie på besøg hos en ældre dame, hvor de huggede brænde for hende. »Som mor er jeg utrolig glad for, at vi som familie kunne få denne forunderlige oplevelse sammen,« fortalte hun. »Det er fantastisk, at man helt glemmer sine egne problemer, når man tjener andre. Jeg ved, at ved at tjene andre, tjener vi blot vores Gud.«

Margit Timakov bemærkede ligeledes: »Ved at tilsidesætte mine egne pligter og dedikere mig fuldt ud til at hjælpe en anden, så forstod jeg, hvilken styrke der ligger i ofre. Der er ingen grund til at spørge hvorfor, eller om vi kunne have gjort noget andet. Vi rækker blot ud og hjælper. Vi hjælper, fordi vi bekymrer os for andre. Vi hjælper, fordi vi ønsker at følge Kristi eksempel.«

Vidnesbyrdene fra de medlemmer, der tjente i deres lokalsamfund rundt om i verden, lærer os, at vore vidnesbyrd vokser ved at tjene, og at vi får det bedre med os selv. Præsident Eyring bekræftede, at vi velsignes for vores tjeneste: »På Mesterens vegne giver jeg jer min tak for jeres arbejde med at tjene vor himmelske Faders børn. Han kender jer, og han ser jeres indsats, flid og offer. Jeg beder til, at han vil lade jer få velsignelsen ved at se frugten af jeres arbejde ved glæden hos dem, I har hjulpet, og dem, I har hjulpet på Herrens vegne.«²