Nadveren At mindes Frelseren

Nadveren er en hellig præstedømmeordinance, der udføres hver søndag. Da Jesus Kristus var på jorden, indførte han denne ordinance og genoprettede den i vore dage gennem profeten Joseph Smith. »Nadverens ordinance,« siger ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostels Kvorum, »gør nadvermødet til det mest hellige og vigtige møde i Kirken.«¹

Herren har befalet os at mødes og tage nadveren hver søndag (se L&P 20:75). Aronske præstedømmebærere velsigner og omdeler brødet og vandet til medlemmer i menigheden, som tager nadveren til minde om Jesu Kristi legeme og blod. Ved at gøre dette, forpligter de sig på ny til at efterleve de pagter de indgik med Gud, da de blev døbt. De lover specifikt altid at erindre Jesus Kristus, påtage sig hans navn og holde hans befalinger (se L&P 20:77).

Den rette forberedelse til at tage nadveren indebærer omvendelse, et ønske om at følge Frelseren og have et »sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« (3 Ne 9:20). At tage nadveren er en ugentlig mulighed for at reflektere og hellige sig Herren. Ærbødighed og bøn forstærker denne oplevelse. Personer, som har begået alvorlige synder, bør ikke tage nadveren, før de har omvendt sig, hvilket indebærer at gå til bekendelse hos deres biskop eller grenspræsident (se 3 Ne 18:28-30).

Når man er værdig til at tage nadveren, bringer det store velsignelser, såsom tilgivelse af synder, Helligåndens følgeskab og helliggørelse – at blive hellig – gennem forsoningen.

1. Jesus Kristus indførte nadveren blandt sine tolv apostle, aftenen før han blev korsfæstet (se Luk 22:19-20).

2. Frelseren introducerede efter sin opstandelse nadveren i Amerika (se 3 Ne 18:1-11).

3. Aronske præstedømmebærere forbereder, velsigner og omdeler nadveren under ledelse af biskoppen eller grenspræsidenten.

4. Under nadvermødet koncentrerer vi os om Kristus og afholder os fra opførsel, der kunne distrahere andre.

5. Vi mindes Frelserens liv, hans eksempel, lærdomme og forsoning, mens vi ærbødigt tager nadveren.