Da jeg var omkring 13 år gammel, boede jeg sammen med min bedstemor. En dag fandt jeg nogle gamle tidsskrifter og begyndte at læse i dem. De indeholdt historier fra mennesker fra hele verden, som fortalte om de mirakler, der var sket i deres liv. Disse tidsskrifter var Liahona. Min tante, der var medlem af Kirken, havde efterladt dem i min bedstemors hus.

Historierne gjorde indtryk på mig, og jeg havde en følelse af, at de var sandfærdige. Et år senere blev jeg døbt, og siden har jeg haft mit eget abonnement. Tidsskriftet har været en vejledning og en velsignelse. Det er for mig et bevis på, at Gud elsker os og fortsat åbenbarer sine hemmeligheder for sine tjenere profeterne (se Am 3:7).

Jeg elsker at læse i tidsskriftet Liahona – det hjælper mig både timeligt og åndeligt. Det styrker min tro, forstærker mine talenter og evner samt renser mit sind og tanker gennem opløftende råd fra Kirkens medlemmer og vore levende profeter.