At forestille mig selv i templet

Som ung pige drømte jeg om at være del af en evig familie. Jeg var 12 år gammel, da min familie blev beseglet i templet i São Paulo i Brasilien. Jeg husker tydeligt, at jeg knælede ned med min familie ved templets alter og blev beseglet med mine søskende til mine forældre for tid og al evighed. Da vidste jeg, at det var denne form for familie, jeg ønskede. Jeg satte et billede af templet i São Paulo ved siden af min seng og så på det hver aften, mens jeg fornyede min beslutning om ikke at få noget mindre end en evig familie.

Flere år senere arbejdede jeg i reklameafdelingen i et stort firma. En dag præsenterede min leder mig for en ny medarbejder. Han var en høj ung mand med fantastiske blå øjne, et dejligt smil og med en god tøjstil.

Jeg kunne næsten ikke tro det, da han senere begyndte at flirte med mig. Jeg var ovenud lykkelig! På vores første date blev jeg begejstret over at finde ud af, at han var trommeslager i et band, der havde en del succes. Jeg fandt også ud af, at han røg og drak, men jeg bortforklarede det med, at eftersom han ikke var medlem af Kirken, var det ikke forkert af ham.

Da jeg kom hjem den aften, var mine tanker fuldt optaget af den smukke unge mand. Men da jeg knælede for at bede, så jeg mit billede af templet og fik en mærkelig fornemmelse. Jeg ignorerede den og faldt i søvn.

Den næste dag, da vi igen var ude sammen, gav det mig en dårlig følelse, at han drak og røg. Jeg skammede mig over at sidde ved et bord fyldt med drinks, selv om jeg ikke havde rørt noget af det. Jeg blev først begejstret og så frustreret, da han prøvede at kysse mig. Da jeg kunne lugte cigaretterne og alkoholen i hans ånde, blev kysset ikke til mere end et forsøg!

Den aften knælede jeg ned ved min seng for at bede og så på billedet af templet. Jeg tænkte på, at denne unge mand ikke var typen, der kunne tage mig til templet for at blive gift for al evighed.

Jeg lagde mig til at sove, men ikke uden først at tænke på mit mål om at blive gift med en værdig ung mand, med hvem jeg kunne stifte en evig familie.

Selv om trommeslageren stadig så godt ud, imponerede hans romantiske træk mig ikke længere. Jeg vidste, hvilken type ægteskab jeg gerne ville have.

Et år efter blev jeg gift i templet i São Paulo med en værdig præstedømmebærer, som jeg elsker. Det var værd at vente på en trofast ung mand, der sammen med mig kunne modtage den vidunderlige velsignelse fra Herren.