Jeg valgte den gode del

Mens jeg var i gang med at forberede min datters bryllup, var jeg så optaget af bryllupsplanlægningen, at jeg næsten ikke tænkte på andet end listen over gøremål. En morgen kiggede jeg på den lange liste med opgaver. Jeg gjorde fremskridt, men jeg skulle stadig nå at gøre hovedrent. Jeg havde udskudt at rengøre persiennerne i køkkenet, så jeg besluttede mig for at klare den opgave.

Idet jeg kravlede op på køkkenbordet med mine klude, børster og sæbe, kunne jeg se, at det ville blive et beskidt arbejde. Mens jeg arbejdede, kom jeg til at tænke på beretningen om Martha og Maria, søstrene, der havde budt Frelseren ind i deres hjem. Mens Martha »var travlt optaget,« sad Maria »ved Jesu fødder og lyttede til hans ord.« Martha bad Jesus om at bede hendes søster om hjælp med opgaverne, men Frelseren svarede, at »Maria [havde] valgt den gode del« (se Luk 10:38-42).

»I dag må jeg altså bare være Martha,« tænkte jeg. Sandheden var, at jeg havde været Martha i flere uger »travlt optaget« af verdslige pligter og bryllupsforberedelser.

Mine tanker vandrede, og jeg forsøgte at huske, hvornår mine persienner sidst var blevet rengjort så grundigt. Jeg tænkte på de to unge piger, der var kommet for at hjælpe mig med at få hjemmet klargjort til en sammenkomst for to år siden. Sammen havde de skrubbet køkkenet fra gulv til loft, deriblandt persiennerne. Dette mindede mig om deres mor, en gammel ven, som jeg ikke havde talt med i årevis.

Jeg tog straks telefonen og ringede hende op for at fortælle hende om min datters bryllup. Jeg forventede ikke, at hun var hjemme, eftersom hun underviste på skolen, men jeg ringede midt i hendes planlægningstime. Vi brugte den følgende time på at grine, græde og udveksle tanker. Hun var for nylig kommet igennem en svær skilsmisse og havde følt sig alene og forladt. Under samtalen kom vi i bedre humør, og vores hjerte blev trøstet.

Jeg var forundret over, hvordan Herren var i stand til at virke gennem mig, mens jeg udførte noget så verdsligt som at rengøre persienner. Jeg blev endnu mere forundret over sandheden af, at han kender og elsker hver enkelt af os i en sådan grad, at han sender hjælp lige i det øjeblik, vi har behov for det.

Den aften smilede jeg, da jeg stregede »rengøre køkkenpersienner« af listen. Selv om jeg følte tilfredshed over at have fuldført en opgave, følte jeg større taknemlighed over at vide, at jeg havde været et redskab i Herrens hænder. Han havde vist mig, hvordan jeg kunne være en Maria, der valgte »den gode del«, selv mens jeg var en Martha, der var »travlt optaget« af mine pligter.