2013
Inviter Frelseren ind
Oktober 2013


Inviter Frelseren ind

Billede
Ældste O. Vincent Haleck

»Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham« (Åb 3:20).

Da jeg var dreng, stillede min mor ved juletid altid et billede af Frelseren frem, hvor han bankede på en dør. Vi var ikke medlemmer af Kirken på det tidspunkt, og jeg spurgte altid: »Hvorfor banker Jesus på døren? Hvem er på den anden side af døren?«

Et par år efter opdagede jeg, at der ikke var noget dørhåndtag på den side af døren, hvor Frelseren bankede på. Det var personen bag døren, der måtte åbne døren. Nu ved jeg, hvem der er på den anden side af døren. Det er vi! Frelseren banker på, og vi må alle åbne døren og invitere Frelseren indenfor i vores liv.

Da jeg var teenager, besluttede jeg mig for at invitere Frelseren ind i mit liv ved at blive døbt og blive medlem af Kirken. Mine venner var gode eksempler for mig. Det var min bedstemor også. Hun var tempeltjener i templet i Los Angeles i Californien. Hun skulle tage hjemmefra kl. 4 om morgenen for at tjene Herren i templet.

Blot to år efter min dåb, besluttede jeg, at jeg gerne ville tjene Herren som fuldtidsmissionær. På min mission hjalp jeg mange mennesker med at lære om Frelseren, så de kunne invitere ham ind i deres liv.

Senere tjente jeg som missionspræsident i Samoa. Jeg spurgte altid de nye missionærer, hvornår de tog beslutningen om at tage på mission. Mange fortalte, at de tog beslutningen om at tjene, da de gik i Primary.

Primary vil hjælpe dig med at forberede dig til tage på mission. Lær så meget, du kan. Sæt dig et mål om at tage på mission. Så vil du også kunne hjælpe mennesker med at invitere Frelseren ind i deres liv. At være missionær vil ændre dit liv – det ændrede mit.

Illustration: Jennifer Tolman