2013
Fysisk og mental sundhed
Oktober 2013


Undervis i Til styrke for de unge

Fysisk og mental sundhed

For nogle unge kan mangel på anvendelsen af principperne for fysisk kondition blive en stor hindring for at stifte venskaber og opbygge selvtillid. Desuden er fysisk og følelsesmæssig sundhed af afgørende betydning, men ofte er de også underudviklede aspekter ved missionsforberedelsen. På s. 52-53 i dette nummer taler ældste Adrián Ochoa fra De Halvfjerds om, hvordan varetagelsen af vores krop kan sikre fysisk og følelsesmæssig sundhed. Han påminder os om at dyrke motion og adlyde visdomsordet (se L&P 89), så vi kan være sundere og gladere. Når I hjælper jeres børn med at lære og anvende principperne ved fysisk og følelsesmæssig sundhed, vil de kunne øge deres selvtillid og forberede sig på fremtidig tjeneste.

Som ældste Ochoa siger: »At tage vare på din krop vil også velsigne dit sind og hjælpe dig til at huske på, at du er Guds barn og kan være selvsikker og glad. Vores følelsesmæssige, fysiske og åndelige sider er alle kædet sammen.«

Forslag til undervisning af de unge

  • Læs ældste Ochoas artikel sammen og lav en motionsplan for familien med specifikke, realistiske mål angående motion.

  • Læs afsnittet om fysisk og følelsesmæssig sundhed i Til styrke for de unge (s. 25-27) sammen med dine teenagebørn. Drøft, hvad det vil sige at være følelsesmæssig sund.

  • Syng »Skønt hårde prøver« (Salmer og sange, nr. 207) sammen og drøft, hvad opstandelsen lærer os om vigtigheden af vores fysiske legeme.

  • Studér skriftstederne, der er angivet sammen med denne artikel, og drøft, hvad de lærer os om fysisk og følelsesmæssig sundhed.

Forslag til undervisning af børn

  • Vis dit barn et billede af et tempel. Tal sammen om, hvad det betyder, når apostlen Paulus belærer om, at vores krop er »et tempel for Helligånden« (1 Kor 6:19), og hvordan denne viden kan hjælpe os med at tage vare på vores krop og sind.

  • Lav en liste over sunde fritidsaktiviteter, som dit barn kunne tænke sig, at I lavede sammen som familie. Lav dernæst en plan for, hvordan man kan gøre disse aktiviteter til en del af familielivet.

  • Drøft måder, hvorpå man kan forstå og håndtere følelser, heriblandt vrede eller bedrøvelse. Syng »Hvis du er i godt humør« (Børnenes sangbog, s. 125), »Jeg prøver at bli’ som Jesus« (Børnenes sangbog, s. 40), eller en anden sang om følelser og om at træffe gode valg.

Illustration: Taia Morley.