Jens gave

Jeg traf en række forkerte valg under mit andet år i gymnasiet. De valg førte til alvorlige konsekvenser og ulykkelighed, og jeg besluttede mig for at bruge min sommerferie på at foretage forandringer. Da skoleåret begyndte igen, spiste jeg frokost ude på toilettet eller i en tom gang for at undgå de dårlige bekendtskaber, der ventede på at byde mig velkommen tilbage.

Jeg havde aldrig følt mig så alene.

Så sendte Gud mig en gave: Han sendte mig Jen. Hun dømte mig aldrig for mine fejltagelser, men opmuntrede mig i stedet til at blive ved med at bevæge mig i den rigtige retning. Det at vide, at hun ville være på skolen for at hjælpe mig, hjalp mig til at fortsætte med at læse i skrifterne og nære mit vidnesbyrd. Da dimissionen nærmede sig, havde jeg bevist over for mig selv, at jeg var opsat på at ændre mig.

Jeg tænker sommetider på, hvor jeg ville være i dag, hvis ikke Jen havde rakt ud efter mig. Kunne jeg have holdt fast i mine principper uden hende? Heldigvis finder jeg aldrig ud af det, for hun var der med hele sit hjerte, klar og villig til at hjælpe mig.