Hvordan kan jeg få succes som missionær?

Det var en ydmygende oplevelse at indse, at jeg manglede tro. Jeg så efter, hvordan jeg kunne styrke min tro, og jeg fandt ud af, at når tingene ikke gik ifølge planen, blev jeg fortvivlet. I Forkynd mit evangelium står der: »… fortvivlelse svækker din tro. Hvis du sænker dine forventninger, mindskes din effektivitet, dit ønske svækkes, og du får større vanskeligheder med at følge Ånden.«² Jeg indså, at jeg havde ladet vores tilbagegang svække min tro.

Jeg begyndte at bede om en forandring af hjertet og om mere tro. Jeg satte også min lid til løftet, der gives i Mormon 9:21: »… den, som tror på Kristus uden at tvivle, hvad som helst han beder Faderen om i Kristi navn, det skal blive ham skænket; og det løfte er til alle, ja, helt til jordens ender.« Dette løfte inspirerede mig til at bede mere oprigtigt om de velsignelser og mirakler, som min kammerat og jeg følte, at vi havde brug for, og vi tilføjede altid: »Din vilje ske.« Disse bønner hjalp mig til med større tro at acceptere ændrede planer og tilbagegang, idet jeg vidste, at vor himmelske Fader altid besvarer bønner i tro – selv når svarene kommer på måder, vi ikke forventer. Jeg blev bedre i stand til at genkende Herrens måde at vejlede os på gennem dagen.

Når jeg arbejdede på at styrke min tro, lærte jeg, at den positive udgave af udtalelsen fra Forkynd mit evangelium er sand: Hvis du højner dine forventninger, vil din effektivitet øges, dit ønske vil vokse, og du vil blive bedre til at følge Ånden. Derudover var jeg mere optimistisk med hensyn til missionering og min indsats, når jeg kunne genkende og påskønne de mirakler, der fandt sted hver dag.

Herren begyndte at vise mig, at han udvirkede mirakler for os hver eneste dag – men jeg havde ikke kunnet genkende dem, indtil jeg gjorde en bevidst anstrengelse for at være oprigtigt taknemlig. At udtrykke taknemlighed er mere end blot en god vane eller udtryk for gode manerer. Når jeg udtrykte taknemlighed over for Herren og andre, blev jeg styrket. Jeg opdagede, at jeg blev begejstret, når andre missionærer havde fremgang, i stedet for at blive misundelig (se Alma 29:14, 16). Jeg blev i stand til at fokusere på det, jeg havde og på det, der gik godt, frem for det, jeg manglede og det, der gik galt.

Jeg lærte, at taknemlighed er modgiften til at sammenligne sig selv med andre. De perioder, hvor jeg ikke følte, at jeg havde succes som missionær, kom normalt, fordi jeg sagde til mig selv: »Jeg gør det ikke ligeså godt som dem,« eller »de er bedre til det her end jeg er.« Jeg lærte også, at mens det er Herrens måde at give os retskafne eksempler, som vi kan efterligne og følge, så er det Satans bedrag at friste os til at sammenligne os selv med dem og deraf afgøre vores eget værd eller succes. Men Forkynd mit evangelium siger det, som det er: »Undgå at sammenligne dig selv med andre missionærer samt at måle de ydre resultater af din indsats med deres.«³ I sidste instans hjalp taknemlighed mig til at undgå stolthed og mindede mig om, at Herren står i spidsen af sit værk. Jeg behøvede ikke være misundelig, fordi mine kammerater syntes at have mere succes.⁴

Før jeg fik ændret på mit perspektiv, havde jeg været så fokuseret på en bestemt type velsignelse, at jeg havde glemt at åbne mine øjne for de andre måder, som Herren besvarede vore bønner og velsignede vores missionering på. Med tiden begyndte Herren at velsigne missioneringen i vores område på en smuk og uventet måde. Vi fandt mennesker, der var villige til at acceptere vores budskab, men på det tidspunkt havde jeg lært ikke at måle min succes ud fra andres valg.

Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) delte en missionspræsidents råd om missionering: »Gør jeres bedste, jeres allerbedste. Bed jeres bønner, arbejd hårdt og lad Herren om høsten.«⁵ Forkynd mit evangelium lærer os noget lignende om missionærer med succes: »… gør dit allerbedste for at bringe sjæle til Kristus og oprigtigt søge at lære og forbedre dig.«⁶

Så længe jeg var villig til at omvende mig, og med ærligt hjerte kunne redegøre over for Herren, at jeg gjorde mit bedste, kunne jeg føle, at jeg var en succes som missionær – uagtet om mennesker tog imod vores budskab eller ej. På mange måder kunne min grad af succes som missionær vurderes ud fra min villighed til at omvende mig og min ihærdighed til at blive ved med at arbejde.

Jeg har mange mirakler optegnet i min dagbog fra den periode i min mission. Idet jeg bestræbte mig på at være mere trofast og taknemlig, havde jeg et bedre perspektiv, jeg undgik fortvivlelse, og jeg følte i større grad Ånden i arbejdet. Jeg lærte at det, som Forkynd mit evangelium lærer os, er sandt: »Når du har gjort dit allerbedste, kan du stadig opleve skuffelser, men du vil ikke være skuffet over dig selv. Du kan føle dig sikker på, at Herren er tilfreds, når du føler, at Ånden virker gennem dig.«⁷ Og når jeg følte, at Herren var tilfreds med mig, kunne jeg udholde enhver prøvelse.