Teenagere og tempelpagter

Forældre kan vise deres børn vigtigheden af templet, ved at komme i templet og ved at bære deres vidnesbyrd om tempeltjeneste. Selv i de områder, hvor regelmæssig tempeldeltagelse ikke er mulig, kan forældre stadig indgyde et ønske i deres børn om at komme i templet.

Præsident Howard W. Hunter (1907-1995) sagde til forældre: »Lad os fortælle vore børn om de åndelige følelser, som vi har i templet. Og lad os mere ivrigt og i ro og mag undervise dem i det, som vi passende kan sige om formålet med Herrens hus.«¹ Vore børn har brug for at vide, at templet er et sted, hvor vi kan modtage svar på bønner, og hvor vi kan føle Guds kærlighed.

Forældre kan også undervise deres børn i at se fremad og leve værdigt til at få deres egen tempelanbefaling med begrænset adgang til templet, som de har mulighed for at få, når de fylder 12 år. Når tiden kommer, hvor disse unge kan komme i templet, ser vi deres glæde og stolthed, når de fremviser deres anbefaling i templet.

Forældre kan hjælpe deres børn med at blive involveret i slægtsforskning, så de kan tage familienavne til templet, når de fylder 12 år. Til de unge, der allerede tager del i dette, har ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum givet dette løfte: »Jeres kærlighed og taknemlighed for jeres forfædre vil blive styrket. Jeres vidnesbyrd om og omvendelse til Frelseren vil blive dybere og varigt. Og jeg lover jer, at I vil blive beskyttet mod modstanderens skærpede indflydelse.«²

Vi har set mange eksempler på, at dette løfte er blevet opfyldt. For nylig fortalte en ung kvinde os, at hun efter at have søgt på sin bedstemors navn, var taget til templet for at udføre stedfortrædende arbejde for hende. Hun fortalte, at mens hun blev døbt for hende, fik hun et klart indtryk af, at hendes bedstemor ville møde hende i det næste liv. Oplevelser som disse styrker vidnesbyrd og indgyder et ønske om at deltage i flere af templets ordinancer.

Mange af de unge fristes til at klæde sig uanstændigt. Når forældre og ledere klæder sig i pænt og anstændigt tøj, vil de unge forstå, at det kan de også gøre. De unge må forstå, at måden, hvorpå de klæder sig og behandler deres legeme, viser, at de er Kristi disciple.

Forældre kan hjælpe de unge med at berede sig på at komme til templet, ved at hjælpe dem til at forstå de pagter, som de vil kunne indgå der. Tempelpagterne indeholder løfter om, at »iagttage loven om absolut dyd og kyskhed, at være godgørende, menneskekærlig, fordragelig og ren; at hellige både talent og materielle midler til sandhedens udbredelse og den menneskelige families højnelse; bevare hengivenheden til sandhedens sag og på alle måder søge at bidrage til den store forberedelse, at jorden kan blive gjort rede til at modtage sin Konge, Herren Jesus Kristus«.³ Forældre kan vidne om, at de unge livet igennem vil modtage personlige og mægtige velsignelser, når de holder disse pagter. Og disse pagter vil blive mere betydningsfulde for de unge, når deres forældre hjælper dem til at forstå, at både velsignelserne og pagterne er gjort mulige gennem Jesus Kristi forsoning.

Der er mange måder, hvorpå vi kan hjælpe vore børn og unge til at modtage templets velsignelser. Jo bedre beredte de er, jo mere vil de have fred og føle Ånden og derved være i stand til at få store åndelige oplevelser, når de modtager deres begavelse. En opløftende oplevelse i templet vil gøre dem til mere hengivne disciple og bedre missionærer – motiverede til at hjælpe dem, de underviser, med at berede sig på at modtage deres egne hellige tempelordinancer.