2013
Følg hans fodspor
Oktober 2013


FØLG I HANS fodspor

Det er en gradvis og livslang proces at blive som Frelseren, og du kan begynde ved at tage små skridt hver dag.

Billede
Christ walking with sheep in the background.

Skrifterne opmuntrer os til at blive som Jesus Kristus og »leve sådan, som han levede« (1 Joh 2:6). Men at tage det første skridt kan være vanskeligt – især, hvis du ikke ved, hvordan du skal begynde.

Du kan finde hjælp i Forkynd mit evangelium: Vejledning til missionering. Du tror måske, at det bare er en håndbog for fuldtidsmissionærer, men det er faktisk et fantastisk redskab, der kan hjælpe dig til at komme i gang med dit mål om at blive som Frelseren. Kapitel 6 er sammensat på en måde, der kan hjælpe dig med at forstå og koncentrere dig om ni specifikke kristuslignende egenskaber.

Her er nogle forslag til, hvordan du kan bruge Forkynd mit evangelium og skrifterne, idet du søger at udvikle kristuslignende egenskaber:

  • Begynd med at slå op på spørgeskemaet i slutningen af kapitel 6 i Forkynd mit evangelium (på s. 126). Denne aktivitet kan hjælpe dig til at afgøre, hvilke egenskaber der lige nu er dine åndelige styrker og hvilke, du skal arbejde på.

  • Når du er færdig med aktiviteten, kan du bønsomt udvælge en egenskab, som du vil fokusere på. Overvej at læse afsnittet i kapitel 6, der omhandler den pågældende egenskab.

  • Sæt specifikke, målbare mål, der kan hjælpe dig til at udvikle denne egenskab. Sæt en tidsramme for arbejdet med dit mål. Evaluér derefter din fremgang. Hvis du fx gerne vil være mere næstekærlig, kan du sætte dig et mål om at sige positive ting om din bror eller søster tre gange om dagen i en uge. Ved slutningen af ugen kan du evaluere, hvordan det gik med dit mål og foretage justeringer, der kan hjælpe dig med fortsat at forbedre dig.

  • Forkynd mit evangelium angiver skriftsteder til studium af hver enkel egenskab. Du kan bønsomt studere de angivne skriftsteder og skrive de tilskyndelser ned, som du får under dit studium.

  • Bed din himmelske Fader om hjælp til at udvikle en kristuslignende karakter. Bed om specifik hjælp, som fx: »Velsign mig med styrke til at overvinde min vrede, når mine søskende tager mine ting.« Jo mere specifikke dine bønner er, desto nemmere vil det være for dig at se Herrens svar.

Det er en gradvis proces og en livslang stræben at blive som vor Frelser, Jesus Kristus. Somme tider kan det virke meget sværere end fysik på højt niveau. Men fortvivl ikke. Herren har givet os et løfte: »Den, der modtager lys og forbliver i Gud, får mere lys, og det lys vokser sig klarere og klarere indtil den fuldkomne dag« (L&P 50:24). Efterhånden som vi modtager, studerer og anvender lys og sandhed og fortsat følger Gud hver dag, kan vi være sikre på, at vi vil blive mere som vor Frelser, Jesus Kristus.

At søge den ene, af Liz Lemon Swindle, må ikke kopieres; fotoillustration © Shayla Marie Fursov; baggrund © iStock/Thinkstock; filigran© Hemera/Thinkstock

Søndagslektioner

Denne måneds emne: Bliv mere kristuslignende