Lidt jul hver dag

Julen stod lige for døren. Amalie var spændt. Alle gaverne var pakket ind og lå under træet.

Til familieaften var det mors tur til at undervise.

»Hvorfor giver vi gaver, når det er jul?« spurgte mor.

»Fordi det er Jesu fødselsdag,« sagde Amalie.

»Burde vi så ikke give ham en gave?« spurgte mor.

Far hjalp Amalies bror, Noah, med at læse et skriftsted. Der stod, at når vi tjener andre, tjener vi Gud (se Mosi 2:17).

»Er det at tjene andre at give Jesus en gave?« spurgte mor.

Noah nikkede.

»Hvad ellers?«

»At holde befalingerne,« svarede Amalie.

»At være sød,« sagde Noah.

»Rigtig gode idéer,« sagde mor. »Lad os spille et spil. Jeg nævner en gave, som nogle har givet til Jesus. Så fortæller I, hvem det var, hvis I ved det. Så begynder vi. Denne person delte julekort ud på et omsorgscenter.«

Noah rakte hånden op. »Det gjorde Amalie!«

»Denne person tog på hjemmelærerbesøg.«

»Det er far,« sagde Amalie.

Snart havde de sat navn på en masse af de gaver, de allerede havde givet Frelseren.

»Vi kan give gaver hver dag,« sagde mor.

Næste morgen skulle der gøres rent i huset. »Åh nej,« surmulede Amalie. Men så kom hun i tanke om det. At tjene andre er en gave. Hvis hun hjalp mor, var det det samme som at hjælpe Jesus. Hun fandt en klud og tørrede køkkenbordene af til de skinnede.

Den næste dag tjente Amalie nogle penge.

»Din tiende er otte cents,« sagde mor.

Så huskede Amalie det igen. Tiende er en befaling, så det er en gave at betale den. Hun lagde otte cents i sin tiendekrukke.

Senere den uge hjalp Amalie med at samle puder op. Hendes lillebror havde smidt dem ned fra sofaen. »Endnu en gave til Jesus,« sagde hun.

Da det blev juleaften, fortalte mor og far Amalie, at de var stolte af hende. »Du har givet Jesus gaver hele ugen,« sagde far. »Det er ligesom at have lidt jul hver dag.«