Hjælp andre til at fatte tro på Kristus
Ældste L. Tom Perry
De Tolv Apostles Kvorum
Fra CES-foredraget »Vi var den mest storslåede generation« holdt på Brigham Young University-Idaho den 6. marts 2011. Find talen i sin fulde længde på cesdevotionals.lds.org.
Jeg udfordrer jer til at bistå vor himmelske Faders børn med at vende tilbage til deres kristne tro og til det stærke, religiøse fundament, som er så nødvendigt for at kunne nyde fred i sindet og sand lykke.
Helende balsam, af David Lindsley
Pave Benedikt XVI beklagede svækkelsen af de kristne kirker i Europa, Australien og USA og sagde: »Der er ikke længere tegn på et behov for Gud, endnu mindre for Kristus. De såkaldte traditionelle kirker ser ud til at være ved at dø.«1
Vi har bevæget os væk fra traditionel gudsdyrkelse. Nogle mennesker siger, at de er åndelige, snarere end religiøse. Hvis en lære passer ind i deres livsstil, accepterer de den, og den bliver en del af deres tro. Hvis den ikke gør, udvikler de deres egen menneskeskabte tro. Tro og åndelighed anses nu for at være forbrugsprodukter. Materialisme har taget over og erstattet Gud.
Vi må løfte vores røst som modstykke til disse farlige tendenser, som er udtænkt for at ødelægge menneskehedens tro. I Mormons Bog advares vi igen og igen mod at erstatte vores tillid til Gud med det, der ikke varer ved. Mormon sagde i forbindelse med, at han beskrev en tid, hvor mange nefitter faldt fra troen: »De blev stolte, for de var indbildske i hjertet på grund af deres overordentlig store rigdomme, derfor blev de rige i deres egne øjne og ville ikke give agt på [profeternes] ord om at vandre retsindigt for Gud« (Alma 45:24).
Når I ser den kristne tro svækkes i samfundet, må I blive endnu mere sikre og faste i jeres egen tro. Helaman sagde: »Husk, at det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold, så når Djævelen udsender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når alle hans hagl og hans mægtige uvejr skal ramme jer, at det ingen magt skal få over jer til at drage jer ned i elendighedens og den uendelig jammers kløft på grund af den klippe, som I er bygget på, som er en sikker grundvold, en grundvold, hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde« (Hel 5:12).
Nefi mindede os om følgende:
»Vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus, og vi skriver i overensstemmelse med vore profetier, for at vore børn kan vide, til hvilken kilde de kan se hen for at få forladelse for deres synder … [og] det liv, som er i Kristus …
For den rette vej er at tro på Kristus« (2 Ne 25:26-28).
Har vi grundlag for at understøtte en sådan påstand?
Symbolerne på Kristi offer
Det bedst beskrevne faktum i hele historien er beretningen om vor Herre og Frelsers mission på jorden. Der var blevet profeteret om hans mission siden menneskenes første tid på jorden. I Moses’ Bog læser vi:
»Og Adam og Eva, hans hustru, påkaldte Herrens navn, og i retning af Edens have hørte de Herrens røst, som talte til dem, og de så ham ikke; for de var udelukket fra hans nærhed.
Og han gav dem befalinger om, at de skulle tilbede Herren deres Gud og skulle bringe de førstefødte af deres flokke som et offer til Herren. Og Adam var lydig mod Herrens befalinger.
Og efter mange dage viste en engel fra Herren sig for Adam og sagde: Hvorfor bringer du slagtofre til Herren? Og Adam sagde til ham: Det ved jeg ikke, ud over at Herren befalede mig det.
Og da talte engelen og sagde: Dette er et sindbillede på Faderens Enbårnes offer, han som er fuld af nåde og sandhed.
Derfor skal du gøre alt, hvad du gør, i Sønnens navn, og du skal omvende dig og påkalde Gud i Sønnens navn for evigt« (Moses 5:4-8).
Således blev ofre indstiftet på jorden som en ordinance i evangeliet, som skulle praktiseres og udføres ved præstedømmets myndighed og være et sindbillede på Menneskesønnens kommende offer, hvor han ville give sit liv for verdens synder.
Udformningen af ordinancen har altid været således, at den specifikt pegede på Herrens offer, når han skulle komme i tidernes midte. Senere blev påskens ofring fx fastsat således, at et årgammelt handyr, uden plet og lyde, skulle være offer. Blodet blev udgydt, og man sørgede for, at ingen knogler blev brudt – alt sammen symbol på den måde, Frelseren døde på.
Det er forbløffende, at ofring fortsatte al den tid fra Adam og indtil Frelserens tid. Selvom Israels børn gennemgik mange perioder med frafald, forblev der et klart håb i deres hjerte om, at den enbårne Søn ville sone for menneskehedens synder og at hans forsonende blod ville muliggøre udødelighed.
Ofring ophørte generelt som praksis efter Frelserens sonoffer. Nadveren blev indstiftet for at minde hans disciple om, at han havde været på jorden og havde udført sin jordiske tjenestegerning. Vi læser i Lukas:
»Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: ›Dette er mit legeme, som gives for jer, gør dette til ihukommelse af mig!‹
Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: ›Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer‹« (Luk 22:19-20).
Og igen forbløffes jeg over, at denne påmindelse, selv gennem de mørke tider med frafald, blev praktiseret under mange former og på mange måder gennem generationer helt til tiden for gengivelsen af evangeliet, hvor præstedømmets magt igen fandtes på jorden til at udføre denne hellige, frelsende ordinance.
Gennem alle tider af den nedskrevne historie finder vi en konstant påmindelse om vor Frelsers mission. Han kom til jorden som en, der havde dobbelt borgerskab – et hos Gud og et hos mennesket. Dette gjorde ham i stand til at udvirke sit store, forædlende offer for os alle ved sin forsoning. Finder man noget stærkere bevis for, at Jesus er Kristus, verdens Frelser, end ved at studere og efterleve hans frelsende lære, som han har åbenbaret i alle tidsaldre? Han har givet os sit evangelium for at vejlede og lede os, mens vi opholder os på jorden.
Evangeliet er løsningen
Præsident David O. McKay (1873-1970) sagde:
»Ansvaret for at vise verden, at Jesu Kristi evangelium vil løse dens problemer, påhviler de mennesker, som fremsætter denne påstand … jeg tror også … at hvert eneste af verdens problemer kan løses ved lydighed mod Jesu Kristi evangeliums principper.
Løsningen på de store verdensproblemer findes her i Jesu Kristi Kirke. Der er sørget for rigeligt, ikke blot til den enkeltes behov, men også til dette land og grupper af lande … Jeg indrømmer, at vi måske kan virke lidt arrogante ved at tilskrive os overlegen visdom, men det gør vi ikke. Det er ganske enkelt blot anvendelsen af Guds plan til verdens problemer. I, der bærer præstedømmet i dag, har et større ansvar i dette nyskabende øjeblik i verdenshistorien, end Kirken nogensinde før har haft. Jeg gentager. Hvis vi påstår at have sandheden, er det nødvendigt, at enhver sidste dages hellig lever således, at når mennesker i verden kommer som svar på kaldet om at afprøve træets frugt, finder den sund og god.«2
Det storslåede budskab, vi bærer ud til verden, er, at vor Herre og Frelsers evangelium atter er gengivet til jorden. Hans kirke findes atter på jorden med det hellige præstedømmes kraft og herlighed.
Dem, der er ordineret således, er givet magt til at handle på hans vegne som hans repræsentanter, udbringe læren, ordinancerne, principperne og magten til at binde på jorden, sådan som det bliver gjort i himlene. Dette er Frelserens kirke. Han varetager sin kirkes anliggender gennem sine udvalgte profeter. Og hans profeter forkynder evangeliet for andre og vidner om, at Jesus er vor Frelser og Forløser. Denne tid er tidernes fyldes uddeling, som profeterne har talt om siden tidernes begyndelse. Det er tiden til opfyldelse af alt det, som Herrens profeter har talt om, og som det står optegnet i de hellige skrifter. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er ikke en ny kirke, men en genoprettet kirke til verden i denne tidsalder.
I er den generation, som Herren har holdt tilbage til denne tid. I er kommet op fra dåbens vande med en pagt og et løfte til Herren om at repræsentere ham ved at hjælpe mennesker til at lægge verdens veje bag sig og vende tilbage til de velsignelser, der er lovet os, hvis vi vil følge ham og efterleve hans evangelium. I kan hjælpe jeres himmelske Faders børn til at vende tilbage til deres kristne tro og udvikle en tro på ham og vende tilbage til hans veje.
Hvad I kan gøre?
I spørger måske: »Hvad kan jeg gøre?« For nogle måneder siden talte vores stavspræsident ved nadvermødet og foreslog fire ting, vi kunne gøre for at føre folk tilbage til den kristne tro:
1. Bed dagligt.
Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Til alle, der kan høre mig, som kæmper med store eller små udfordringer og vanskeligheder, bøn giver åndelig styrke … Bøn er det middel, hvorved vi henvender os til vor Fader i himlen, som elsker os. Tal til ham i bøn og lyt efter svaret. Mirakler udvirkes gennem bøn. Husk at bede inderligt.«3
Bed dagligt og hjælp andre til at vende tilbage til deres kristne tro ved at opmuntre dem til at komme ned på knæ og bede til Gud.
2. Studér skrifterne dagligt.
Findes der noget stærkere vidnesbyrd om Jesus Kristus end de vidnesbyrd, vi finder i Mormons Bog? I 233 af de 239 kapitler nævnes Frelseren.4 Er det ikke forunderligt?
Sørg for at studere skriften hver dag. Hjælp dernæst andre med at vende tilbage til deres kristne tro ved at opmuntre dem til også at studere skriften dagligt.
3. Vær altid værdige til at komme i templet.
Nogle af jer har været i templet, andre har ikke. Det er godt at forstå, hvad der kræves for at få en tempelanbefaling. Vi forstår klart proceduren, hvor vi går til en dommer i Israel og over for ham bekræfter vores værdighed til at have en gyldig tempelanbefaling og derpå efterlever de standarder, der kræves for at have den anbefaling.
Lev på en sådan måde, at jeres retskafne eksempel viser, hvordan man lever værdigt til at gøre sig fortjent til templets velsignelser.
4. Gør noget godt for andre hver dag.
Husk kong Benjamins ord: »Og se, jeg fortæller jer dette, så I kan lære visdom; så I kan lære, at når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste« (Mosi 2:17). Herren besvarer bogstaveligt talt vore bønner gennem den tjeneste, vi yder andre.
Vær et eksempel på kristuslignende tjeneste, og hjælp andre til en kristen tro ved at opmuntre dem til at tjene deres medmennesker.
Lev op til en ny grad af forpligtelse
Jeg ved, at Gud lever. Jeg ved, at vi alle er hans børn, og at han elsker os. Jeg ved, at han sendte sin Søn til jorden for at sone for hele menneskeheden, og de, som modtager hans evangelium og følger ham, vil nyde evigt liv, den største af alle Guds gaver. Jeg ved, at Frelseren ledte gengivelsen af evangeliet her på jorden gennem profeten Joseph Smith. Jeg ved, at den eneste varige lykke og glæde, som vi finder i vores jordiske liv, kommer ved at følge Frelseren, adlyde hans love og holde hans befalinger.
Jeg opfordrer jer til at leve op til en ny grad af forpligtelse. Jeg udfordrer jer til at bistå vor himmelske Faders børn med at vende tilbage til deres kristne tro og det stærke, religiøse fundament, som er så nødvendigt for at kunne nyde fred i sindet og sand lykke i denne jordiske prøvetid.
Må Gud velsigne jer med mod, frimodighed, begejstring og ønsket om at genoprette tro på vor Herres og Frelsers evangelium.
Findes der noget stærkere vidnesbyrd om Jesus Kristus end de vidnesbyrd, vi finder i Mormons Bog? I 233 af de 239 kapitler nævnes Frelseren.
Kong Benjamins tale, af Jeremy Winborg