Yancy

Mine søskende og jeg havde altid ønsket os en hest. Da jeg var 9 eller 10 år gammel, købte min far en smuk, sort hoppe. Vi kaldte hende Yancy. Vi var så begejstrede for denne hest, men hun var hverken blevet trænet eller redet til. Vi var alt for unge til at udføre det hårde arbejde, det kræver at træne en hest, så min far bad en ven, der havde forstand på heste, om hjælp til at træne Yancy.

Vi gik ofte over i folden for at se Yancy. Vi glædede os sådan til, at vi kunne ride på hende. Men uanset hvor meget nogen prøvede, så kunne Yancy ikke trænes. Hun var for stædig. Vi kom aldrig til at ride på hende.

En dag ville min fars ven prøve at ride på hende til en parade. Da Yancy og hendes rytter kom gående ned af vejen, strittede Yancy rytteren af og satte i løb gennem byen. Yancy løb så vildt, at hun skar sit ben på en brandhane. Jeg løb efter Yancy og fandt hende liggende på gaden i smerte.

Jeg blev ked af det. Vi elskede Yancy. Havde hun været lydig mod sin træner, var hun blevet en glad hest med et skønt liv. Men Yancy ville ikke lytte til og følge sin mester. I stedet for var hun nu kommet til skade og lå midt på gaden.

Historien om Yancy har lært mig noget om de velsignelser, vi får, når vi følger Mesteren, vor Frelser, Jesus Kristus. Når vi er venlige, blide og ydmyge, kan vi være lykkelige, når vi lader Frelseren lede os.