2015
Parkeringsbilletten
Oktober 2015


Parkeringsbilletten

Forfatteren bor i Baja California i Mexico.

Billede
illustration of girl walking toward her car.

Fátima!

ILLUSTRATION: Bryan Beach

Jeg tog i biografen med nogle af mine venner fra Kirken. Da vi kom ind i butikscenteret, fik vi en parkeringsbillet til parkeringspladsen. Da filmen var slut, opdagede vi, at vi havde mistet parkeringsbilletten. Allerførst troede vi, at vi bare kunne betale for billetten, men ingen af os havde 180 pesos til bøden.

Konsekvenserne af ikke at betale for parkeringen var at efterlade bilen i butikscenteret, hvor den så ville blive slæbt væk, hvilket ville være endnu dyrere. Mine venner var fortvivlede, især føreren af bilen, da bilen var hans fars. Jeg gik lidt til siden og bad en bøn. Jeg bad min himmelske Fader med al min tro og ydmyghed om at hjælpe os med at løse vores problem, så vi kunne komme sikkert hjem. Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete sekunder efter, at jeg var færdig med min bøn.

Da jeg gik tilbage mod bilen, var der en bagved mig, der sagde mit navn. Det var Francisco, en af mine venner fra skolen. Han spurgte, hvad jeg lavede, og jeg fortalte ham, hvad der var sket. Uden tøven tog han sin pung frem og gav mig penge nok til at betale for den tabte billet. Denne venlige handling var et øjeblikkeligt svar på min ydmyge anmodning til vor himmelske Fader.

Francisco får måske aldrig at vide, hvor stor hjælp han var, men jeg ved, at jeg vil være dybt taknemlig resten af mit liv.

Nogle gange bliver vi overraskede over de måder, hvorpå vor himmelske Fader besvarer vore bønner, men det er aldrig tilfældigt. Vor himmelske Fader og Jesus Kristus kender os fuldstændigt og hjælper os i vores liv.

Jeg ved, at når vi lever retskaffent, vil vi nyde utallige velsignelser, som kun vor himmelske Fader kan give os, deriblandt hans løfte om, at »hvis [vi] gør dette, skal [vi] blive løftet op på den yderste dag« (Alma 37:37).