Oversættelse af skriften: Til voreshjertes sprog

Hvis Jesu Kristi evangelium er vores åndelige hjem, er det kun rigtigt, at den føles tryg og familiær. Vi slapper af derhjemme. Vi tager hånd om os selv. Vi taler med dem, vi elsker, på det sprog, vore mødre lærte os, da vi var små. Det er vores hjertes sprog, og eftersom evangeliet må nå hjertet, er det afgørende at kunne læse skriften på vores hjertes sprog.

Det gives der udtryk for i Lære og Pagter. Deri åbenbarer Herren tanken om, at gennem præstedømmets nøgler, som bæres af Det Første Præsidentskab, skal »Herrens arm … blive åbenbaret med kraft for at overbevise folkeslagene …om evangeliet om deres frelse.

For det skal ske på den dag, at enhver skal høre evangeliets fylde på sit eget tungemål og på sit eget sprog gennem dem, som bliver ordineret til denne magt ved Talsmandens betjening, han som bliver udgydt over dem for at åbenbare Jesus Kristus« (L&P 90:10-11).

Jim Jewell, som har arbejdet på Kirkens hovedsæde i teamet for skriftoversættelse, fortæller en historie om, hvor vedrørende skrifterne kan blive, når de oversættes til hjertets sprog.

»Da vi oversatte Mormons Bog til sesotho, som er et sprog, der tales af Basotho-folket i Lesotho og Sydafrika, havde vi brug for en, der kunne hjælpe os med at evaluere det arbejde, som oversættelsesteamet havde lavet. Projektlederen, Larry Foley, fandt et medlem af Kirken fra Lesotho, der studerede på et kandidatstudium ved Utah State University. I Lesotho undervises der på engelsk i skolen, så denne dame og hendes børn havde haft engelsk i skolen fra første klasse, men derhjemme talte de stadig sammen på sesotho.

Hun indvilligede i at arbejde med os på oversættelsen. Hendes evaluering af de kapitler, vi sendte til hende, var en stor hjælp. Vi sendte rutinemæssigt spørgsmål vedrørende sprogbrug og sprogstruktur, som hun på dygtig vis kommenterede. Men vi bemærkede dog, at hun med gult havde understreget mange vers, som ikke havde noget med vore spørgsmål at gøre. Da vi spurgte hende om, hvad de understregede vers betød, svarede hun: ›Åh ja, det er de vers, som berørte mig dybt, og som jeg aldrig helt har forstået på engelsk. Jeg understregede dem for at kunne læse dem for mine børn.‹«

Der er en lang og fascinerende historie bag oversættelse af Bibelen, der går helt tilbage til oversættelsen af dele af Det Gamle Testamente fra hebraisk til græsk. Senere blev Bibelen oversat fra græsk til latin og fra latin, hebraisk og græsk til et hav af andre sprog.¹ Derfor oversætter Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ikke Bibelen til flere forskellige sprog, men anvender de versioner, som anses for autoriserede oversættelser af kristne, der taler det givne sprog.²

Billede

men at work translating

Derfor handler det meste oversættelse af skriften i Kirken om Mormons Bog (den første, der bliver oversat), Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. Det sprog, som disse bøger oversættes fra, er engelsk, som er det sprog, profeten Joseph Smith fik dem åbenbaret i, hans hjertesprog. Processen med oversættelse af skriften til ikke-engelske sprog er nok velkendt for dem, der har studeret Kirkens historie. Den minder meget om den proces, som profeten anvendte, da han oversatte Mormons Bog til engelsk.

Joseph Smith var en ydmyg og nærmest uuddannet bondedreng. Men han besad de kvaliteter og det potentiale, som Herren havde brug for i det arbejde, der skulle udføres. Joseph og hans familie blev rent faktisk forberedt og kørt i stilling til dette værk.³

Joseph fik også hjælp – af både guddommelig og menneskelig art – til at oversætte den nefitiske optegnelse. Englen Moroni besøgte Joseph fire år inden, han fik lov til at hente optegnelsen. Vi kender ikke til alt det, som Moroni underviste profeten om, men hans besøg forberedte ham tilsyneladende både åndeligt og mentalt til den forestående opgave.⁴

Herren forberedte også »oversættere« forud for den tid som et redskab til at oversætte uddøde sprog. De beskrives som to klare sten, der er indfattet i metalbuer, disse og lignende instrumenter kaldes en seersten og hjalp profeten til at oversætte den nefitiske optegnelse til engelsk. Profeten beskrev ikke processen i detaljer. Han vidnede blot om, at han havde oversat Mormons Bog »ved Guds gave og kraft.«⁵

Udover den guddommelige bistand, som Joseph modtog, fik han også hjælp af mennesker i form af skrivere, som skrev den originale tekst, som senere blev sat i tryk, betalt for og udgivet til hele verden.

De, der i dag får til opgave at oversætte skrifterne, forberedes også af Herren og får hjælp med deres arbejde af både guddommelig og menneskelig art – ikke helt ulig den hjælp, som Joseph fik med sit oversættelsesarbejde.

Billede

local reviewers reading

At tilføre den rigide oversættelsesproces en del åndelig energi kan måske bedst beskrives om »åbenbaring i råd.« To eller tre personer udvælges som oversættelsesteam og skal samarbejde om oversættelsen. De har tilsynsførende fra Kirkens hovedsæde, lokale gennemlæsere, et referenceleksikon,⁶ oversættelsesvejledninger, computerprogrammer og støtte fra kirkeledere hele vejen op til Det Første Præsidentskab. (Se oversigten). Når Det Første Præsidentskab giver den endelige godkendelse af en oversættelse, skal den sættes, trykkes og distribueres. Når det er blevet klart i et digitalt format, lægges den også op på LDS.org og i app’en Evangelisk biblitotek.

Dette samarbejde er både intenst og inspirerende. Det indebærer en dedikeret opmærksomhed på kvaliteten af indholdet og det fysiske format, som det leveres i. Oversættelser gennemgås på mange niveauer, særligt på kirkelederniveau, hvor man søger Herrens godkendelse. Først når den godkendelse er givet, fortsætter en oversættelse. Selvom det ikke præcist er samme åbenbarende måde, som profeten Joseph Smith oversatte Mormons Bog på, så er processen dog helt klart vejledt af Herren – ved hans gaver og kraft.

Det betyder ikke, at en oversættelse er perfekt, når den først er færdiggjort. Det sker ofte med tiden og ved yderligere gennemlæsninger af de, der studerer skrifterne, at der foreslås forbedringer, hvad angår grammatik og sprogbrug, eller at der fejl i opsætning og stavemåde. Det er mere sjældent, at der foretages ændringer for at tydeliggøre læren. Når det sker, sker det under vejledning af Det Første Præsidentskab.

Herren holder også sin hånd over oversættelsesarbejdet på andre måder. Det fortælles ofte af oversættelsesafdelingen ved Kirkens hovedsæde, at Herren hjælper, når der opstår et behov.

Et blandt mange eksempler er, at da man manglede en oversætter, da man skulle oversætte og optage kirkematerialer på mam, (som er et mayasprog, der tales i Guatemala). Blandt de første missionærer, der var blevet kaldet til Guatemala, var der en ældste, hvis bedstefar havde talt mam. Denne missionær var vokset op i byen og talte kun spansk. Men hver aften kom hans bedstefar til ham i drømme og underviste ham i mam. Denne unge missionær blev den fremmeste oversætter af mam i Kirken.

Oversættelsesarbejdet sker ofte gennem store personlige omkostninger. Alt afhængigt af den økonomiske situation tilbyder nogle oversættere deres tjeneste, og andre bliver betalt, så de kan vie deres tid til oversættelsen.

Den mand, der blev en af oversætterne til urdu, blev omvendt til Kirken i Pakistan, hvor han arbejdede som lærer. Som følge af sin omvendelse mistede han sit arbejde, sit hjem, som skolen stillede til rådighed, og han mistede også gratis skolegang for sine børn. En supervisor fra Kirkens oversættelseskontor henvendte sig til ham og bad ham om at tjene som oversætter mod en beskeden kompensation. Efter han havde arbejdet nogle få måneder som oversætter, talte manden med supervisoren og spurgte ydmygt, om han kunne købe en ny kuglepen til ham. Den, han havde, var løbet tør for blæk. Først da opdagede og rettede supervisoren en administrativ fejl, der havde resulteret i, at oversætteren havde fået meget mindre end det, han burde have fået udbetalt.

Men akkurat ligesom Herren velsignede Joseph Smith på forskellige måder, der gjorde ham i stand til at færdiggøre arbejdet, velsigner han også sine oversættere. Oversætteren af de lettiske skrifter var en advokat, der havde studeret jura i Rusland, hvor han var blevet omvendt til det gengivne evangelium. Da han vendte tilbage til Letland, gik han i gang med at bygge sin praksis op. Han tjente også som grenspræsident. Han kunne ikke have mere travlt, men Kirken havde brug for ham og hans evner til engelsk.

Han udbad sig tid til at bede om forespørgslen, for accepterede han den, ville det, som han fortalte Kirkens repræsentant, »tage maden ud af munden på hans børn.« Efter han havde bedt om det, besluttede han sig for at acceptere kaldet, men bad Herren om at velsigne ham med de nødvendige midler til at udføre et svært og åndeligt og tidskrævende arbejde.

Han begyndte at tage ind på sit kontor en time tidligere hver dag og brugte den time til at oversætte Mormons Bog. Han færdiggjorde det langt hurtigere end de fem år, som processen almindeligvis tager. Det var faktisk en af de hurtigste oversættelser, siden Joseph oversatte Mormons Bog på ca. 60 dage.

Der kunne fortælles langt flere beretninger, der viser Herrens hånd i arbejdet med oversættelsen af hans skrifter. De viser alle klart, at dette er hans værk, og han er dybt engageret i det. Han forbereder folk til at udføre sit værk. Han forbereder de fornødne redskaber til at fremskynde værket. Og han inspirerer og velsigner dem hele vejen.

Resultatet er en verden, der er beriget med Guds ord, som han har formidlet til sine børn på hjertets sprog.