Gennemsku Satans falskneri
Forfatteren bor i Utah i USA.
Når vi støder på åndelige forfalskninger, kan Mormons Bog være en hjælp til at afgøre, hvad der er sandt eller ej.
Jeg lagde nogle dollarsedler i min tegnebog i supermarkedet, da mit øje faldt på en af sedlerne. Jeg syntes, at den grønne farve var lidt lysere end de andre, så jeg så nærmere på den. Så bemærkede jeg, at billedet af præsident George Washington ikke stod så skarpt. Selve papiret føltes også anderledes. Det var en forfalskning! Ekspedienten byttede den til en ægte dollarseddel og gav så den forfalskede seddel til butiksbestyreren.
Jeg har tænkt meget på den forfalskede seddel siden. Jeg tænkte på, hvor længe den havde været i cirkulation, og hvor mange mennesker der var blevet bedraget i årenes løb. Havde jeg ikke været opmærksom, var jeg også blevet taget ved næsen. Men ved at sammenligne den med den ægte vare og fokusere på forskellene i stedet for lighederne kunne jeg se, at det var en forfalskning.
Mormons Bog er fyldt med eksempler på åndelige falsknere, som fulgte Satans metoder med at lyve og bedrage andre for at opnå egen vinding. Ved at studere deres trick og taktik kan vi få øje på deres fejl og fejlgreb på samme måde som et trænet øje kan se forskellen på ægte og falske mønter og pengesedler. Jo mere vi øver vore øjne til at se forskellene, jo bedre kan vi afdække vor tids falsknere og modstå tidens løgne.
Saml oplysninger om Satans falskneri
Satan forsøger at lokke os på afveje gennem sine åndelige falsknerier, og er vi ikke forsigtige, kan vi blive bedraget. Præsident Joseph F. Smith (1838-1918) advarede: »Satan er en dygtig imitator, og ligesom uforfalsket evangelisk sandhed gives til verden i stadig større overflod, spreder han eftergjorte, falske lærdomme. Tag jer i agt for hans falske værdier, det vil ikke berede jer andet end skuffelse, bedrøvelse og åndelig død.«1
Det bedste forsvar, vi har imod at lade os narre af Satans falskneri, er at være så godt bekendt med evangeliets sandheder som muligt. Jo mere indgående vi kender til sandheden, jo lettere er det at se forskellen, når Satan præsenterer os for sine forfalskninger. Når han gør det, er vi nødt til at se efter forskellene og ikke efter lighederne, ligesom jeg gjorde med min dollarseddel, for det er der, at løgnen altid vil blive afsløret.
Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) sagde: »Mormons Bog blotter Kristi fjender. … Gud inspirerede i sin uendelige forudvidenhed til udformningen af Mormons Bog således, at vi kan opdage vildfarelse og vide, hvordan vi skal bekæmpe uddannelsesmæssige, politiske, religiøse og filosofiske vildledende tanker.«2
I dag ligger vi i krig mod Satan. Vi er som enhver anden hær nødt til at vide, hvad fjenden er ude på. Viden om hvornår og hvor fjenden vil angribe, kan være uvurderlig information. At vide, hvem fjenden er, er at blive klogere end fjenden. Mormons Bog kan hjælpe os til at samle viden om Satans forfalskninger.
Smigrende tale er en form for falskneri
Over halvdelen af falsknerne i Mormons Bog benyttede sig af smigrende tale og en karismatisk personlighed til at nå deres mål. Et eksempel på det er Sherem, som »havde fuldkommen kundskab om folkets sprog; derfor kunne han bruge megen smiger og megen overtalelseskraft i overensstemmelse med Djævelens magt« (Jakob 7:4). Kong Noas ugudelige præster brugte »tomme og smigrende ord« (Mosi 11:7), hvilket ledte folket til afgudsdyrkelse og anden ugudelighed. Korihor opnåede lignende resultater på sin tid »og forledte manges hjerte« (Alma 30:18). Amalikija og Gadianton brugte begge deres hang til smiger til at samle en hær af ugudelige tilhængere (se Alma 46:10; Helaman 2:4).
Det er ikke et tilfælde. Smiger er tomt, uoprigtigt, hult og overdrevet. Nefi advarede mod dem, »som på denne måde skal undervise i falske og tomme og tåbelige lærdomme og skal være opblæste i hjertet og søge dybt for at skjule deres planer for Herren; og deres gerninger skal ske i mørket« (2 Ne 28:9).
Smiger bruges ofte til at bedrage; den dækker almindeligvis over et skjult motiv eller dagsorden. Smiger handler om form frem for indhold, og den appellerer til det naturlige menneskes forfængelighed og stolthed. Herrens profeter fortæller os dog de enkle, men vigtige sandheder, som vi har brug for at høre.
Smiger er det sprog, Satan benytter sig af. Præsident James E. Faust (1920-2007), andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, forklarede således: »[Satans] stemme lyder ofte så rimelig, og hans budskaber er så lette at retfærdiggøre. Det er en appellerende, indsmigrende stemme med en blid klang. Den er hverken hård eller uharmonisk. Ingen ville lytte til Satans røst, hvis den lød hård og streng.«3
Når verden præsenterer os for en ide, filosofi eller mening, der udelukkende synes at tale til vores forfængelighed eller stolthed eller blot lyder for godt til at være sandt, så bør det straks være en advarsel for os. Betragt sådanne ideer som falskneri. Sammenlign dem med de sandheder, som Herrens profeter lærer os om. Se efter forskellene, ikke lighederne, så vil de falske ideer blive åbenlyse.
Nehor – en populær falskner
Nehor benyttede sig i høj grad af Satans metode med at smigre. Lad os granske ham lidt nærmere for at lære lidt mere om åndeligt falskneri. Nehor, hvis lærdomme syntes at rumme ideen om en forløser, var en populær og karismatisk prædikant blandt nefitterne. Nehor vandt sig mange tilhængere ved at prædike, »at hele menneskeslægten ville blive frelst på den yderste dag« og »få evigt liv« (Alma 1:4).
Forstår vi, hvorfor Nehors budskab har lydt så tillokkende? Han prædikerede om en afslappet Gud – en Gud, som, fordi han elsker alle, ville frelse alle, uanset hvad. Så værsgo, gør lige, hvad I har lyst til, for alt er godt. Det er en forførende filosofi, som var meget udbredt på Nehors tid (se Alma 1:5), akkurat som den er i dag. En fribillet til himlen er tilsyneladende noget, folk gerne vil have.
Så hvad er problemet egentligt med Nehors budskab? Lad os nu se på hovedpunkterne i hans argumentation igen:
-
Gud har skabt alle mennesker – sandt.
-
Gud elsker alle mennesker – sandt.
-
Vi bør ikke være bange for Gud – sandt.
-
Vi bør fryde os over tanken om frelse – sandt.
For så vidt er der mange ligheder mellem det Nehor prædikede og evangeliets sandheder. Men husk ligesom med møntfalskneri er vi nødt til at se efter forskellene, ikke lighederne. Så lad os se på Nehors sidste pointe:
-
Gud vil skænke alle evigt liv – falsk!
Her er den store forskel, som fortæller os, at Nehor var en åndelig falskner. Frelse fra den fysiske død er garanteret alle, men frelse fra åndelig død er afhængig af vores villighed til omvendelse. Hvis vi omvender os, kan vi opnå evigt liv (se Jakob 6:11). Men der er ingen fribilletter.
Gideon og Alma indså falskneriet
Nehors ondskab kom for en dag, da han mødte Gideon, en retfærdig lærer i Guds kirke. Gideon havde kæmpet mod kong Noa nogle år tidligere og havde således erfaring med åndelige falsknere (se Mosi 19:4-8). Nehor »begyndte at strides skarpt med [Gideon] for at kunne forlede kirkens folk; men [Gideon] modstod ham, idet han formanede ham med Guds ord« (Alma 1:7). Gideon genkendte Nehor for den falskner, han var. Da det fremgik tydeligt, tyede Nehor til en anden af Satans metoder – mord. Men Gideon døde ikke forgæves. Folket førte falskneren, Nehor, for Alma for at blive dømt.
Alma indså, at Nehor ikke blot var skyldig i præstelist og mord, men også, at dersom man ikke gjorde noget ved det, ville præstelist medføre folkets »fuldstændige undergang« (Alma 1:12). Så Nehor blev dømt til døden og »led … en forsmædelig død« (Alma 1:15).
Gideon og Alma er eksempler for os. Når vi har Ånden hos os, vil vi se og høre »ting, som de virkelig er« (Jakob 4:13). Vi vil genkende Satans forfalskede planer og hans intriger »med en fuldkommen kundskab, ligesom dagens lys er forskellig fra nattens mørke« (Moro 7:15).
Vores falsknerfjende er kløgtig, men ligesom Gideon og Alma kan vi være kløgtigere. Akkurat, som jeg gradvist begyndte at indse forskellen på mine dollarsedler, kan vi gradvist øve såvel vore øjne som vores sind og ånd til at indse forskellen på sandhed og løgn. Når vi gør det, vil vi gennemskue falsknerne og modstå deres løgne.