Vægtere i tårnet

Vægtere var vagtposter, der blev stationerede på en mur eller i et tårn for at holde udkig og advare om truende fare. De blev ansat for at vogte byer, vingårde, marker eller dyreflokke.

Tårne i bymure blev almindeligvis bygget ved porte eller i hjørner (se 2 Krøn 26:9). Både tårnene ved porten og i hjørnerne var steder, hvorfra man kunne se ud og holde øje med truende fare og tegn på fjendtlige angreb (se 2 Krøn 26:15).

Forter og citadeltårne var almindeligvis fritstående bygningsanlæg på højtbeliggende eller strategiske steder. De var sommetider store nok til at være tilflugtssteder for en hel by i tilfælde af angreb (se Dom 9:46-52).

Vagttårne i vingårde, på marker eller græsgange var små bygninger, der var bygget for at beskytte afgrøder og hjorde mod tyve og vilde dyr (se 2 Krøn 26:10; Es 5:2; 27:3). Man opbevarede ofte redskaber i et rum på den nederste etage.

Har et godt udsyn. Som Guds kaldede og bemyndigede tjenere skiller profeterne sig ud af fra verden og kommer tættere på ham, og de får lov til at se ting fra en mere ophøjet vinkel.

Ser ting andre ikke kan se. »En seer kan kende til det, der er forgangent, og også til det, der skal komme, og ved dem skal alt åbenbares, eller snarere skal det, der er hemmeligt, blive givet til kende, og det, der er skjult, skal komme frem i lyset, og det, der ikke er kendt, skal blive gjort kendt ved dem, og ved dem skal også dét blive gjort kendt, som ellers ikke kunne blive kendt« (Mosi 8:17).

De er årvågne. Profeterne har et højtideligt ansvar for at advare os mod truende farer, og det fortsætter de med at gøre, uanset hvad den offentlige mening og samfundstendenser er.

De advarer mod ting, der ligger noget ud i fremtiden. »En profet fordømmer synd og forudsiger konsekvenserne af den. Han forkynder retfærdighed. Lejlighedsvis inspireres profeterne til at forudsige fremtiden til gavn for menneskene« (Guide til Skrifterne, »Profet« lds.org/scriptures/gs).

De tilbyder sikkerhed og tryghed. Ved at give agt på profetens advarsler kan vi sikre os og undgå de ulykker, der kan falde over os både individuelt og kollektivt, dersom vi ikke adlyder.