2017
Reddet i forhallen
April 2017


Sidste dages hellige røster

Reddet i forhallen

Billede
mother with children in the foyer

Illustration: Allen Garns

Min mand er ofte nødt til at arbejde om søndagen, hvilket gør, at jeg er alene om at få vores fire sønner i kirke. En søndag var mine to små drenge på kant med hinanden under nadvermødet. Hvis jeg fik den ene interesseret i en bog, ville den anden have den. Jeg prøvede med snacks, legetøj og farvekridt, men intet virkede. Jeg blev så overvældet af mine drenge, der bare ikke kunne sidde stille i en time.

Jeg trak et lille stykke legetøj op af min taske og gav det til min etårige. Straks lød der et skrig fra min treårige, Tyson, som slog sin lillebror for at få fat i legetøjet. Jeg var flov, da jeg slæbte to skrigende, stridende små drenge ud i forhallen.

Jeg begyndte at græde med det samme. Hvorfor skulle det være så svært? Jeg gjorde jo det, vor himmelske Fader ønskede ved, at jeg tog min familie i kirke, ikke? Men jeg kunne ikke klare det mere. Det var udmattende og pinligt at slås med mine drenge alene under nadvermødet hver uge. Jeg havde ikke lyst til at komme tilbage nogensinde.

Jeg sad kun i sådanne tanker omkring 15 sekunder, så kom en søster, som jeg knap kendte ud i forhallen til mig. Hun hed søster Beus. Hun sad for det meste alene, for hendes mand tjente i biskoprådet og hendes børn var store. Hun sagde: »Du kommer altid her alene! Jeg kan se, at du virkelig kæmper. Må Tyson sidde hos mig?« Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare! Jeg nikkede bare, da hun tog ham, der nu var rolig og glad, i hånden og gik ind i kirkesalen igen.

Jeg tørrede mine øjne og tog min baby på armen og gik ydmygt ind i kirkesalen igen for at nyde resten af mødet i fred.

Når vi kom ind til nadvermødet de efterfølgende søndage, kiggede Tyson efter sin nye ven. Når vi bad aftenbøn, sagde han: »Himmelske Fader, tak for søster Beus. Jeg elsker hende.«

Sådan har det været i over tre år, og Tyson kigger ofte efter søster Beus i kirkesalen. Sidste år blev hun kaldet til at være Tysons lærer i Primary. Han blev så glad, som man kan blive.

Jeg er så taknemlig for søster Beus og hendes villighed til at elske og tjene andre. Jeg ved, at vi kan være til velsignelse for andre, når vi tjener, som Frelseren gjorde.