Kirkens præsidenters lærdomme
Eksemplets magt


Kapitel 10

Eksemplets magt

Efterlever vi vores tro i hverdagen, hjælper vi med at styrke Kirkens gode ry og inspirerer andre til at efterleve evangeliet.

Fra Heber J. Grants liv

I en hyldest til præsident Heber J. Grant skrev ældste John A. Widtsoe fra De Tolv Apostles Kvorum: »Alle kan lære noget af hans liv.«1 Også ældste Samuel O. Bennion fra De Halvfjerds talte om præsident Grants eksempel: »Han virker med iver for Herrens store sag; han lader sig kun befale af Gud, han er et godt eksempel for andre, og som resultat deraf bliver værket større og herligere.«2

Ud over selv at være et eksempel på retskaffenhed belærte præsident Grant om, at hvert eneste medlem af Kirken kan leve på en måde, som vil bringe Herrens værk anseelse og herlighed. Han sagde: »Den største og mest vidunderlige prædikant blandt de sidste dages hellige er den mand eller den kvinde, som efterlever Herren Jesu Kristi evangelium.«3

Da ældste Heber J. Grant var medlem af De Tolv Apostles Kvorum, modtog han et brev fra en ven, som ikke var medlem af Kirken. I en tale ved en generalkonference læste ældste Grant nogle dele af brevet op for at understrege behovet for, at de sidste dages hellige er gode eksempler:

»Min kære Heber.

… Du ved, at vi har haft et langt og nært, personligt venskab, og hvor imponeret jeg altid har været over den ægte og oprigtige religiøse indstilling, de mænd og kvinder af din tro har. Jeg har tit og ofte sagt, når jeg har talt med andre, at det eneste religiøse folkefærd, jeg nogen sinde har kendt, der har levet op til deres trosbekendelse, var mormonerne i Utah. Og det er sandt.‹«

Efter at have læst dette uddrag op kommenterede ældste Grant: »Jeg er sandelig taknemmelig for, at min ven ikke har adgang til listen over medlemmer, som ikke betaler tiende … for så tvivler jeg meget på, at han kunne sige, ›at det eneste religiøse folkefærd, jeg nogen sinde har kendt, der har levet op til deres trosbekendelse, var mormonerne i Utah.‹ Jeg er taknemmelig for, at de mormoner, som denne mand har stiftet bekendtskab med, ikke kun var mormoner af navn, men at de virkelig var sidste dages hellige. Han fik sin opfattelse af alle ›mormoner‹ fra dem, som han lærte at kende; og jeg har ofte sagt offentligt, at jeg betragter det som enhver sidste dages helligs pligt at bringe sit liv i orden, så at hans opførsel vil indgyde alle mennesker respekt for ham og derved skabe respekt for alle medlemmerne. Ifølge vor Frelsers lærdomme skal vi lade vores lys skinne, så at de, der ser vore gode gerninger, vil forherlige Gud og tage Jesu Kristi evangelium til sig.«

Ældste Grant læste videre op af brevet: »›Det er dette, der indgyder respekt … Jeres medlemmer efterlever deres tro i hverdagen og handler, som om de tror, at den betyder noget …«

Ældste Grant henviste atter til sin vens brev og sagde:

»Her er så den sætning, som jeg ønsker bliver prentet uudsletteligt i jeres sind:

›Hvis der er noget (og min ven tegner en stor, sort streg under ›noget‹) i en tro, som beskæftiger sig med en fremtidig, evig eksistens, favner den alt (og min ven tegner endnu en sort streg under ›alt‹).‹

Tror vi på dette som sidste dages hellige? Er vi klar over, hvor stærk en udtalelse det er, min ven kommer med? ›Hvis der er noget i en tro, som beskæftiger sig med en fremtidig, evig eksistens, favner den alt.‹ Er vi overbeviste om, at denne tro, som beskæftiger sig med en fremtidig, evig eksistens, favner alt? Og efterlever vi, som min ven siger, vi gør, vores tro i hverdagen og handler, som om vi tror, at den betyder noget?«4

Heber J. Grants lærdomme

Kirkens ry hviler på vore skuldre.

Vi er nu blevet kendt for det, som vi er - retskafne, gudfrygtige mennesker; og i forhold til vores efterlevelse af evangeliet vil vi, når vi ved, at det er sandheden, fortsat nedbryde fordommene, opbygge velvilje og trække andre mennesker til os.

Denne situation frembringes af vores kundskab, og af at så mange af vore medlemmer har levet i overensstemmelse med denne kundskab. Enhver blandt os bærer Kirkens ry på sine skuldre, og når I og jeg efterlever Jesu Kristi evangelium, giver det tillid til Herrens værk, som er genoprettet på jorden i denne uddeling.

Jeg er meget taknemmelig for, at dette er vores situation, mit hjerte er fyldt med taknemmelighed til Herren for den store ændring, der er sket, og jeg håber, at enhver mand og kvinde, som er medlem af denne Kirke, må blive inspireret til at beslutte, at de af al evne vil efterleve dette evangelium, så deres liv vil forkynde om, at det er sandt.5

Kritikken af Kirken og ondskaben og løgnene om vore medlemmer generelt er næsten helt uddød, fordi folk har lært vores hjertes ønsker at kende: At vi ikke nærer nogen fjendskab, selv ikke mod dem, som taler ondt om os. Herren har i mange tilfælde hjulpet os med at blive venner med nogen, som engang har været vores fjender. De har lært, at enhver ægte sidste dages hellig er Herrens tjener, som ønsker at vide, hvad Herren vil have ham til at gøre, og selv om deres egne personlige ambitioner kan være meget forskellige fra vores, lærer folk dog, at en rigtig, ægte sidste dages hellig er en mand, som er troværdig i alle ting, fordi han ønsker at kende Guds tanker og vilje. Selv om de måtte mene, at vi som folk er vildfarne, er de klar over, at vi er ærlige og retskafne.6

Uanset hvor man færdes blandt Israels ældster, og om man rejser fra en ende af Kirken til den anden, så vil man finde et brændende vidnesbyrd i de sidste dages helliges hjerte om, at dette er den Almægtige Guds værk, og at hans Søn, Jesus Kristus, har oprettet det. I hører dette vidnesbyrd, I hører folk vidne derom, men lever vi altid som sidste dages hellige? Lever vi, som vi bør, når vi tager det store vidnesbyrd i betragtning, som vi har fået? Holder vi hans bud, som vi bør? Vi bærer så at sige Kirkens ry på vore skuldre, hver og en af os.7

Må Herren velsigne Zions folk. Må vi holde hans bud på en sådan måde, så at alle, der ser vore gode gerninger, vores ærlighed og vores retskaffenhed i det mindste må komme til at respektere os, om de tror på vores religion eller ej.8

Sidste dages hellige, som gør noget forkert, kan bringe sig selv og sandhedens sag i miskredit.

Jeg fastholder, at en sidste dages hellig, som gør noget forkert, ikke kun er ansvarlig for den forkerte handling, men for at bringe [sandhedens] sag i miskredit. Hvis en mand, som er medlem af Kirken, bliver fuld, er der sikkert nogen, som ser ham og for første gang ser en mormon i ham. Der gøres opmærksom på, at han er mormon, og resten dømmes efter hans handlinger. Den, som ser dette, vil sige: »Hvis det er mormonisme, skal jeg ikke nyde noget,« og når han hører, at en mormon skal holde tale, holder han sig væk. Så der er mange synder, som vil lukke folks hjerte over for Guds rige.9

At forkynde og tale betyder forsvindende lidt, hvis vi ikke lever i fuld harmoni med vore lærdomme.10

Engang holdt en mand en virkelig fortræffelig tale. En af hans venner sagde senere: »Det var jo en virkelig vidunderlig tale, meget bemærkelsesværdig, men dine handlinger er så overdøvende, at jeg ikke hørte noget af det, du sagde.«11

Jeg hørte om en mand, som ved en stor festmiddag talte med en anden om de sidste dages helliges tro. Han sagde: »Nå, ›mormonerne‹, dem som efterlever deres religion og ikke nyder te, kaffe, tobak eller alkohol.« Den anden mand sagde: »Jeg tror ikke på et ord af det.« Manden sagde: »Det er rigtigt.«

Disse to, som ikke var »mormoner,« sad ved et af bordene til denne festmiddag. Og så kom der en »mormon.« Den mand, som forsvarede »mormonerne,« sagde: »Dér kommer en mormon. Han skal sidde sammen med os. Jeg tør vædde på, at han ikke drikker kaffe.« De indgik et væddemål. »Mormonen« drak kaffe! Da de kom ud, sagde han, som tabte væddemålet: »Jeg har ikke længere brug for den mand, som hævder at tro, at Gud har givet en åbenbaring gennem Joseph Smith og fortalt folk, at de skal undlade sådanne ting, og så kommer han her og offentligt viser ulydighed mod sin profets lærdomme. Jeg har stolet på den mand, men nu kan jeg ikke længere stole på ham.«12

Når vi efterlever vores religion, skinner vores gode eksempel som et lys for verden.

Jeg ønsker at sige til de sidste dages hellige, at når vi har modtaget et vidnesbyrd om, at det er et guddommeligt værk, som vi er en del af, da bør vi leve således dag efter dag, at Guds værk vil blive forherliget af vore gode gerninger og derved lade vores lys skinne, så at de mennesker, der ser vore gerninger, vil prise Gud (se Matt 5:16). Ingen mennesker på hele jordens overflade er nogen sinde blevet velsignet som de sidste dages hellige; ingen mennesker har nogen sinde fået så mange tilkendegivelser i form af Guds godhed, nåde og langmodighed, som vi er blevet skænket; og jeg siger, at vi frem for alle mænd og kvinder på jorden bør føre en gudfrygtig og retskaffen tilværelse.13

Frelseren sagde til sine tilhængere, at de var jordens salt, men at hvis saltet mistede sin kraft, kunne det ikke længere bruges til andet end at smides ud og blive trampet ned af menneskene. Han sagde også til dem, at de var verdens lys, en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Han sagde til dem, at folk ikke tænder et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i rummet. Og han formanede dem til at lade deres lys skinne for menneskene, så de ser jeres gode gerninger og priser Gud (se Matt 5:13-16).

Denne formaning gælder os alle. Vi er verdens lys. Vi har modtaget inspiration fra den Almægtige Gud. Vi har modtaget et vidnesbyrd om evangeliet, og vi ved virkelig, at Gud lever, at Jesus er Kristus, og at Joseph Smith var Guds profet … Dette vidnesbyrd brænder i enhver ægte sidste dages helligs hjerte. Men lever vi, så vore gode gerninger giver tiltro til Guds værk? Er vores eksempler værdige til at blive fulgt af alle mennesker? Viser vi ved vores eksempel, at vi tror på evangeliet?14

Jeg fastholder, at det er enhver sidste dages helligs pligt at ordne sin tilværelse på en sådan måde, at hans liv bliver et eksempel, der er værdigt til efterfølgelse for alle mennesker, og således bringer ære og velsignelse til sig selv og sine efterkommere og også skaber venner for Herrens værk. Dette burde være enhver sidste dages helligs største mål.

Jeg beder inderligt til, at Gud vor himmelske Fader vil hjælpe os til at være loyale og tro mod ham, så vi altid i kraft af vores trofasthed og retskaffenhed kan vise mænd og kvinder, at vi virkelig er den levende Guds tjenere og tjenerinder, idet vi bestræber os på at udbrede Jesu Kristi evangelium.16

Vores gode eksempel kan få andre til at sætte sig ind i livets og frelsens plan.

Må hver enkelt sidste dages hellig efterleve evangeliet, så dets sandhed må blive forkyndt ved deres eksempel.17

Den største og mest vidunderlige prædikant blandt de sidste dages hellige er den mand eller kvinde, som efterlever Herren Jesu Kristi evangelium. »Vis mig din tro ved dine gerninger;« det er det, der tæller. Jakob sagde, at han ville vise sin tro med sine gerninger, og at tro uden gerninger er død. Det er ligesom legemet uden ånden (se Jak 2:17-18, 26) … Det er i kraft af vore gerninger, vores flid, vores trofasthed og vores iver, at vi kan forkynde evangeliet. Menneskene i verden begynder at indse, vide og forstå, at frugten af Jesu Kristi evangelium, som det forkyndes af de sidste dages hellige, er en god frugt … Den bedste målestok, som verdens Frelser fremlagde, var: »I kan … kende dem på deres frugter« (Matt 7:20). Jeg udfordrer verden til at finde et andet folk, som overgår de sidste dages hellige, når det drejer sig om lykke i deres hjem, tilfredshed, fremgang, hæderlighed i forretningsanliggender, ædruelighed og overholdelse af Guds og menneskers love. Jeg taler ikke om mormoner, som ikke holder Guds bud.18

Må Gud velsigne jer hver især. Må hver enkelt af os, som har et vidnesbyrd om guddommeligheden af dette værk, som vi er en del af, få orden i vores tilværelse, så at de, der ikke kender sandheden, ser vores flid, vores tro, vores ydmyghed og vores ønske om at tjene Gud og må blive ledt til at sætte sig ind i den sandhed, som vi skal bringe til dem. Dette er min bøn og mit ønske.19

Gud lever, Jesus er Kristus, Joseph Smith var en af den levende Guds profeter; vi har sandheden, og må de, som kender den, leve således, at de, som ikke kender den, vil sætte sig ind i livets og frelsens plan, den største af alle gaver fra Gud til menneskene.20

Jeg beder til, at den Almægtige Guds velsignelser må være hos og forblive hos alle denne Kirkes medlemmer, hver eneste trofast og flittig sidste dages hellig. Må vi kunne forkynde Herren Jesu Kristi evangelium ved hjælp af ærlighed, retskaffenhed og sandfærdighed i vores liv. Gør vi det, da er vi sikre på at sejre til sidst.21

Jeg er overmåde taknemmelig for den evne, som Gud har givet mig til at udtrykke min viden om, at han lever, at Gud er vor Fader, og at Jesus Kristus er vor Forløser og Frelser.

Må Herren hjælpe jer og mig og enhver sjæl, som har kundskab, til at arbejde af al kraft for at bringe andre til den samme kundskab i kraft af vores eksempel. Hvor er jeg vor himmelske Fader taknemmelig for, at han fandt det formålstjenligt at udvælge Joseph Smith som et redskab i sin hånd til at genoprette livets og frelsens plan på jorden. Må Herren velsigne jer hver især og velsigne hver en oprigtig sjæl på jorden og hjælpe hver enkelt sidste dages hellig med at leve således, at hans eksempel vil lyse op, så det vil hjælpe med at bringe andre til kundskab om sandheden.22

Forslag til studium og samtale

  • Hvorfor har vores eksempel så stærk en virkning?

  • Hvad vil det sige at bære Kirkens ry på vore skuldre?

  • Hvordan kan vi være bedre eksempler for vores familie, medlemmerne i vores ward eller gren og vores næste?

  • Hvem har påvirket jer med deres eksempel? Hvorfor har disse mennesker haft så stor indflydelse på jeres tilværelse?

  • Nævn nogle tilfælde, hvor sidste dages helliges gode gerninger har inspireret andre til at sætte sig ind i evangeliet.

Noter

  1. »The Living Prophet,« Improvement Era, nov. 1926, s. 6.

  2. I Conference Report, apr. 1924, s. 107.

  3. Gospel Standards, saml., G. Homer Durham, 1941, s. 95-96.

  4. I Conference Report, apr. 1901, s. 31-32.

  5. »As Other Men Judge Us,« Improvement Era, juni 1938, s. 327.

  6. I Conference Report, okt. 1939, s. 43-44.

  7. I Conference Report, apr. 1944, s. 10.

  8. I Conference Report, apr. 1923, s. 158-159.

  9. I Brian H. Stuy, saml., Collected Discourses Delivered by President Wilford Woodruff, His Two Counselors, the Twelve Apostles, and Others, 5 bind, 1987-1992, 2:102.

  10. Gospel Standards, s. 79.

  11. Improvement Era, juni 1938, s. 327.

  12. »The Example of Abraham Lincoln and What It Should Mean in the Upholding of Constituted Law and Order,« Deseret News, 18. feb. 1928, Church section, s. V.

  13. Gospel Standards, s. 376.

  14. Gospel Standards, s. 45.

  15. Gospel Standards, s. 43.

  16. I Conference Report, apr. 1925, s. 151.

  17. Deseret News, 18. feb. 1928, Church section, s. V.

  18. Gospel Standards, s. 95-96.

  19. I Conference Report, okt. 1925, s. 175.

  20. Gospel Standards, s. 41.

  21. I Conference Report, apr. 1930, s. 25.

  22. I Conference Report, okt. 1936, s. 16.