Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere

Jeg ønsker ved denne lejlighed og ved alle lejligheder at bære vidnesbyrd i al hellighed og i al ydmyghed om profeten Joseph Smiths guddommelige mission og om den guddommelige mission for hver eneste af de mænd, som er blevet udvalgt til at efterfølge ham.⁴

I behøver ikke at frygte, mine kære brødre og søstre, at der nogen sinde vil stå en mand som leder af Jesu Kristi Kirke, undtagen vor himmelske Fader ønsker ham der.⁵

Jeg kan sige, at Herrens velsignelser i rigt mål er blevet udgydt over hver eneste mand, som har ledt denne Kirke, fordi de alle på retskaffen vis har søgt inspirationen fra Gud til at lede dem i alt, hvad de har gjort.⁶

Jeg lærte Brigham Young at kende, da jeg var et lille barn på 6 år … Jeg kan bære vidnesbyrd om hans venlighed og hans kærlighed til mig som menneske og hans kærlighed til Gud og om Herrens inspiration, som kom til ham, da han stod her, hvor jeg [nu] står, mens jeg havde det privilegium at være i forsamlingen og lytte til hans inspirerende ord.

Jeg blev kaldet til De Tolvs Apostles Råd ved en åbenbaring fra Herren til præsident John Taylor, og lige fra den tid, hvor jeg indtrådte i De Tolvs Råd, to år efter John Taylor blev præsident for Kirken, og indtil hans dødsdag, mødtes jeg med ham, uge efter uge … Jeg ved, at han var den levende Guds tjener; jeg ved, at Herrens inspiration kom til ham; og jeg ved, at når som helst han sagde: »Det er, hvad Herren ønsker,« og hans kollegaer i apostlenes råd støttede hans indstilling, ved hver eneste lejlighed fik han ret, og Herrens inspiration til ham viste, at hans visdom ved Guds kraft langt overgik andre mænds visdom.

Jeg er ofte kommet til møder … og vidst, at et bestemt anliggende skulle drøftes, og været så afklaret angående dette anliggende, som et menneske overhovedet kunne være … Når jeg er gået til møder … og havde bestemt mig for en bestemt politik, har jeg helt frivilligt og frit stemt for det præcis modsatte på grund af den inspiration fra Herren, som kom til John Taylor. Ved hver eneste sådan lejlighed blev Herrens tjener, præsident Taylor, og hans enestående dømmekraft sammen med Herrens inspiration en bekræftelse på det, som var det bedste for folket.

Jeg kan fortælle om gang efter gang, hvor apostlene er blevet sendt ud for at udføre en bestemt opgave ved Herrens inspiration til John Taylor, hvor de troede, at de ikke kunne klare opgaven. De er vendt tilbage og været i stand til at bære vidnesbyrd om, at de med Herrens hjælp har været i stand til at udføre den opgave, som præsident Taylor, Herrens profet, havde pålagt dem …

Jeg kan bære vidnesbyrd om, at Wilford Woodruff i sandhed var den levende Guds tjener og en sand Guds profet. Wilford Woodruff, der var en ydmyg mand, omvendte og døbte i hundredvis af mennesker i løbet af nogle få måneder i Herefordshire i England … Jeg tror ikke, at der har vandret nogen anden mand på jordens overflade, som har haft større omvendelseskraft og omvendt flere sjæle til Jesu Kristi evangelium. Han besad en vidunderlig ydmyghed; han engagerede sig aldrig i større forretningsanliggender; men koncentrerede sig om sit landbrug og dyrkede sine afgrøder og sin jord; han var en ydmyg mand, om hvem jeg har hørt mange sige, at han manglede evnen til at præsidere over Kristi kirke. Men jeg ønsker at bære vidnesbyrd for jer, at han med Herrens inspiration og på grund af sin ydmyghed, på grund af hans guddommelige liv, og fordi Gud elskede ham, ved mere end en lejlighed blev velsignet med en visdom, som overgik al den visdom, som de bedste finansielle hjerner i Kirken besad …

Jeg ved, at Lorenzo Snow var en Guds profet … Lorenzo Snow blev præsident for Kirken, da han var 85 år gammel, og han gennemførte i løbet af de næste tre år noget, som ganske enkelt var enestående at tænke på. Han løftede Kirken … fra en næsten finansiel konkurs … I løbet af tre korte år tog denne mand, som i verdens øjne var for gammel, og som ikke før havde engageret sig i finansielle anliggender, og som i årevis havde viet sit liv til at arbejde i templet, kontrollen med Kristi kirkes økonomi og ændrede med den levende Guds inspiration i løbet af disse tre korte år alt det finansielle fra mørke til lys …

… Jeg bærer mit vidnesbyrd for jer, at jeg, lige fra min tidligste barndom, hvor jeg ikke fuldt ud forstod evangeliets lærdomme, har følt en stor glæde i mit indre, og at tårer har rullet ned ad mine kinder, når jeg med den levende Guds inspiration har lyttet til Joseph F. Smith, når han forkyndte evangeliet … Han har altid fyldt mit indre og opløftet mig, når jeg har hørt ham forkynde Jesu Kristi evangelium. Jeg bærer vidnesbyrd om, at han var en af Guds største profeter, som nogensinde har levet; at Gud var med ham, lige fra han var en ung dreng på 15 år og drog ud for at forkynde Jesu Kristi evangelium på Hawaii, indtil den dag, han afsluttede sin jordiske karriere, efter at have givet 65 år af sit liv til Guds værk.⁷

Det er faldet i min lod, selv om jeg er et meget svagt og ydmygt instrument i Herrens hænder, at efterfølge de vidunderlige mænd, som har præsideret over denne kirke - profeten Joseph Smith, som jeg mener har været det største menneske, der har gået på denne jord; den vidunderlige pioner, Brigham Young; frihedens forkæmper, John Taylor; den exceptionelle omvender af mennesker til Jesu Kristi evangelium, Wilford Woodruff; Lorenzo Snow, denne ekstraordinære mand på 85 år, som på tre år løftede Kirken … til en god finansiel stilling, og den mand, som var elsket af alle, som kendte ham, og som var et af verdens enestående mennesker, Joseph F. Smith, der var den største forkynder af retskaffenhed, som jeg nogen sinde har kendt.⁸

Det har altid undret mig, at jeg repræsenterer Herren her på jorden. Min tilknytning fra min barndom til bemærkelsesværdige og vidunderlige mænd, som er gået forud for mig, har gjort det næsten overvældende at tænke på at være i den samme klasse som dem.

De sidste ord, som præsident Joseph F. Smith udtalte, var ord som disse, da han tog min hånd - han døde den nat - »Herren velsigne dig, min dreng, Herren velsigne dig, du har et stort ansvar. Husk altid, at dette er Herrens værk og ikke menneskets. Herren er større end noget menneske. Han ved, hvem han ønsker skal præsidere over denne kirke, og han tager aldrig fejl. Må Herren velsigne dig.«⁹

Jeg takker Herren for min tætte tilknytning lige fra lille dreng til præsidenterne Brigham Young, John Taylor, Wilford Woodruff, Lorenzo Snow og præsident Joseph F. Smith. Jeg takker Herren, fordi jeg aldrig har oplevet andet end godt i al min tilknytning i 50 år til disse mænd … Jeg har aldrig hverken offentligt eller privat hørt et ord falde fra læberne af de Guds tjenere, som er blevet valgt til at stå i spidsen for dette værk, undtagen, at det har været ord, som har løftet og forbedret Guds folks liv.¹⁰

Jeg har altid været taknemmelig for gennem min tilknytning som en af Herren Jesu Kristi apostle uden tvivl at vide, at John Taylor, Wilford Woodruff, Lorenzo Snow og Joseph F. Smith var fuldstændigt hengivne over for det at fremme de sidste dages helliges liv, at udsprede evangeliet både her og i udlandet, og for at vide, at deres højeste ønske var at fremme og udvikle livets evangelium og at frelse de sidste dages hellige. Jeg er taknemmelig over at vide uden tvivl, at … disse ledere var helt og aldeles hengivne til at fremme og styrke velfærdet hos Guds folk, og at de aldrig har sparet nogen indsats i deres arbejde for dette folks bedste, og at deres daglige tanker, bønner og ønsker var til fremme for folket. Jeg ved, at de mennesker, som har opretholdt disse mænd med deres tro og deres bønner og med deres gode gerninger, er blevet velsignet af Gud, ikke blot med en øget tro og kærlighed til Gud og et vidnesbyrd om guddommeligheden af det evangeliske værk, som vi er en del af, men de er blevet velsignet i deres hjem, i deres forretning, med deres jord, og de er blevet velsignet med visdom i deres familie for at oplære den i Herrens tugt og formaning.¹¹

Jeg har aldrig andet ønske i mit hjerte, når jeg står foran de sidste dages hellige, end at være i stand til at sige noget til deres bedste og til deres gavn; og som specielt har været rettet mod at opmuntre dem og mod at skabe et ønske og en beslutsomhed i deres hjerte om at være mere trofaste, mere ihærdige og mere energiske i udførelsen af de pligter, som vil komme til dem i fremtiden, end de har været før.¹²

Bed for Kirkens generalautoriteter, og oprethold dem derpå i alt, hvad de gør, og i alt, hvad de planlægger at gøre.¹³

Fra min egen erfaring ved jeg, at der fra de sidste dages helliges hjem, fra præsident Brigham Youngs, John Taylors, Wilford Woodruffs, Lorenzo Snows og Joseph F. Smiths dage og til denne dag, er opsteget oprigtige og inderlige bønner, dag efter dag, til Gud om, at Herrens inspiration må være med de mænd, som står som præsidentskabet for denne Kirke, apostlene og de andre generalautoriteter, at de alle må blive inspireret af Gud til at udføre de ting, som vil være det bedste for hans børn og for udbredelsen af Jesu Kristi evangelium over hele verden. Jeg ved efter … års erfaring, at mænd, som besidder stillinger i vore dage som Herren Jesu Kristi apostle, er blevet begavet med den levende Guds ånd.¹⁴

Tro er en gave fra Gud, og når folk har tro til at efterleve evangeliet og lytte til rådene fra dem, som præsiderer i ward og stave, og fra Kirkens generalautoriteter, så har det været min erfaring, at de er blevet rigeligt velsignet af Herren, og at mange af dem er kommet over store finansielle vanskeligheder og andre vanskeligheder på den mest mirakuløse og vidunderlige måde.¹⁵

Lad os være rede og villige til at følge vores ledere og til at opretholde dem … I vil altid blive velsignet og have fremgang, når I følger de råd og den vejledning, som kommer fra dem, som Gud har valgt til at præsidere over Kirken. Ved at ære den mand, som Gud har udvalgt, vil Gud ære og velsigne jer; og når I individuelt gør jeres pligt, vil I vokse og øges i lyset og inspirationen fra Guds Ånd. Når vi vokser og går frem enkeltvis, så vil Kirken også vokse og gå frem … Dette er Guds værk. Joseph Smith var Guds profet; det må vi huske. Husk, »søg først Guds rige og hans retfærdighed«, så skal alt andet gives jer i tilgift [Matt 6:33]. Det er det evige liv, som vi arbejder for. Lad ikke verdens viden eller uddannelse eller noget som helst andet blinde vore øjne for den kendsgerning, at dette er Guds værk, og at Guds talerør er på jorden; når han taler, så lad os være rede og villige med vores tid, talenter og alt det, som er blevet givet os, til at arbejde på at fuldføre det, som Gud ønsker. Jeg siger jer, Gud vil bekræfte sit talerør.¹⁶

Jeg håber og beder til, at de hellige vil efterleve Jesu Kristi evangelium. Jeg håber, at de vil lytte til lærdommene fra stavspræsidenterne og biskopperne i wardene. Jeg ønsker at sige, at vi forventer hver eneste præsident for stav og hver eneste biskop for et ward underviser folket i sandheden. Vi ønsker, at de skal fortælle folket, at det forventes af dem, at de efterlever visdomsordet, at de er ærlige tiendebetalere, og at de husker de pagter, som de indgår i Guds templer … og at vi forventer, at de gør deres pligt som hellige, og at de forkynder evangeliet ved at efterleve det.¹⁷

Der er mange mennesker, hvor det, som Herrens tjenere forkynder for dem år efter år, ikke har megen virkning. Men de samme mennesker vil med det samme følge det, hvis det bliver sagt af en mand med verdslig visdom. Jeg husker … at jeg holdt en tale om visdomsordet. Derefter erfarede jeg, at en god søster, som havde hørt min tale, blev syg og sendte bud efter en læge fra Salt Lake City, med særtog, og det kostede hende adskillige hundrede dollars at lære fra denne doktor, at hun drak for meget te, og at med mindre hun holdt op, ville hun helt sikkert dø. Hun fulgte hans råd og blev rask. Havde hun lyttet til mit råd, som ikke kostede hende noget, kunne hun have sparet adskillige hundrede dollars, for ikke at tale om at være i fuldkommen harmoni med Herrens lærdomme, således som de er åbenbaret i visdomsordet.¹⁸

Vi synger og har hele tiden gjort det: »Hav tak for profeten, du sendte, o Herre på denne vor dag« (Salmer og sange, nr. 13).

Der er mange, som … tilføjer et efterskrift og siger: »Men kun, når han vejleder os til at gøre det, som vi selv har lyst til og ønsker.«

Guds profeter har fra Joseph Smith og til denne dag vejledt os, og de har vejledt os ret, når vi har lyttet til denne vejledning. De fejl, som er blevet begået, er begået, på grund af vores undladelse af at lytte til profeten, hvis ret det er at give vejledning til Guds folk.

Jeg ved, at den sikre vej for de sidste dages hellige ikke blot er at synge: »Hav tak for profeten, du sendte, o Herre på denne vor dag«, men at være parate og villige og ivrige efter at blive vejledt.¹⁹