Kirkens præsidenters lærdomme
Principper for økonomisk sikkerhed


Kapitel 13

Principper for økonomisk sikkerhed

Når vi undgår gæld og betaler tiende, velsigner Herren os økonomisk og åndeligt og giver os mulighed for at hjælpe med at opbygge hans rige.

Fra Heber J. Grants liv

En økonomisk krise fejede i 1893 hen over en stor del af USA, hvor hundredvis af banker, jernbaneselskaber, miner og andre virksomheder gik konkurs. Denne krise, kaldet Panikken i 1893, kom bag på ældste Heber J. Grant og mange andre. Ældste Grant, som på daværende tidspunkt var medlem af De Tolv Apostles Kvorum, pådrog sig en gæld, som tog ham årevis at betale tilbage. I en tale, som han holdt i den periode, sagde han: »Jeg vil gerne indrømme over for jer, at jeg og mange andre har begået fejl. Hvorfor? Fordi vi har været så optagede at af tjene penge, at vi har pådraget os gæld, og nu kan vi ikke betale vores gæld tilbage til tiden … For første gang i mit liv er folk kommet til mig og har bedt mig betale de penge, jeg skylder dem, og jeg har været nødt til at bede om udsættelse. Hvis Herren blot vil tilgive mig denne ene gang, vil jeg aldrig falde i den fælde igen. Jeg har lånt penge, siden jeg var 18 år gammel; men hvis jeg blot kan afbetale, hvad jeg skylder nu, tror jeg, at jeg vil være tilfreds med Herrens velsignelser, hvad end de måtte bestå af, små som store.«1

Når Heber J. Grant som Kirkens præsident rådede de hellige i økonomiske anliggender, trak han på sine egne erfaringer og fulgte sin forgænger, præsident Joseph F. Smiths, eksempel. Præsident Grant fokuserede på to grundlæggende principper: Den fred, vi oplever, når vi undgår gæld, og de timelige og åndelige velsignelser, vi modtager, når vi betaler tiende og offerydelser. I april 1932 belærte han om disse principper ved Hjælpeforeningens generalkonferencemøde. På det tidspunkt befandt USA sig i en fortvivlet situation under Den Store Depression, en omspændende krise med lav økonomisk aktivitet og høj arbejdsløshed. Præsident Grant irettesatte de hellige, fordi de ikke fulgte præsident Smiths råd:

»Hvis det folk, som er kendt som sidste dages hellige, havde lyttet til min forgængers råd fra denne talerstol, som blev givet under Herrens inspiration, hvor han bad og kraftigt opfordrede de sidste dages hellige til ikke at pådrage sig gæld, ville denne store lavkonjunktur have berørt de sidste dages hellige meget, meget lidt … Hovedårsagen til lavkonjunkturen i USA er efter min mening gældens trældom samt folks spekulation.«

Senere i sin tale understregede præsident Grant nødvendigheden af at undgå gæld. Han opfordrede endvidere sine lyttere til at betale tiende og offerydelser, selv i økonomisk svære tider. Han henviste til et tidspunkt mange år tidligere, hvor han havde sat sig i gæld for at købe aktier i Salt Lake Theatre, fordi han håbede at kunne redde bygningen fra at skulle rives ned:

»Jeg ønsker, at alle, som kan høre min stemme, skal få udbytte af min erfaring med at købe teateraktier. [I] 32 år af mit liv … var hver dollar væk, inden jeg havde tjent den. Det er en stor byrde billedligt talt at have en død hest og skulle bære rundt på hesten i 32 år, før man kan begrave den. Det er en forfærdelig tilstand og det alene på grund af gæld. Siden da har jeg altid sat tæring efter næring …

Hvis der er nogen mand på denne jord, som har ret til at sige: ›Hold jer gældfrie,‹ er hans navn Heber J. Grant. Jeg takker Herren for, at jeg var i stand til at betale [al min gæld] og betale det hele uden at bede nogen som helst om én dollar i nedslag. Jeg tror ikke, at jeg nogen sinde kunne have betalt den tilbage, hvis jeg ikke havde været helt ærlig over for Herren. Lige meget hvor lidt jeg tjente, betalte jeg den første gæld til Herren, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at hvis de sidste dages hellige som et folk havde taget Herrens profets råd til følge og havde været habile tiendebetalere, ville de ikke befinde sig i den situation, de er i i dag. Hvis de ærligt og samvittighedsfuldt betalte [fasteoffer], kunne vi tage os af enhver i denne Kirke, som måtte være i krise.«2

Præsident Grant efterlevede de principper, han belærte om, og han fik med tiden succes i økonomiske anliggender, både personligt og kirkemæssigt. Men han var alligevel altid omhyggelig med at bemærke, at evnen til at tjene penge ikke er sand succes. Han sagde: »Ingen, som blot får samlet sig en formue, og derved svækker hjertets naturlige hengivenhed og bortjager kærligheden til sine medmennesker fra sit hjerte, kan siges virkelig at være succesrig: Men han, som lever, så at de, som kender ham bedst, vil elske ham højest, og Gud, som ikke blot kender hans gerninger, men også hans hjertes inderste følelser, vil elske ham: Kun om sådan et menneske kan det, skønt han måtte dø fattig, siges om i gerning og i sandhed: ›Han skal have sejrskransen.‹«3

Heber J. Grants lærdomme

Vi undgår gældens trældom, når vi ikke lever over evne.

Hvis der er noget, der vil bringe fred og tilfredshed i menneskers hjerte og i familien, er det at leve, så man ikke bruger mere, end man tjener. Og hvis der er noget, der slider og skuffer og bringer hjertesorg, så er det at have gæld og forpligtelser, som man ikke kan klare.4

Lad mig advare de sidste dages hellige mod at købe automobiler og livets øvrige fornødenheder, før de har penge til at købe dem og ikke pantsætte deres fremtid … Jeg ønsker at fortælle jer, at de, som prisgiver deres fremtid, og som pådrager sig gæld for at få de mest gængse ting i livet og luksus, lægger byrder på sig selv, som vil komme tilbage med renters rente og give dem store problemer og ydmygelse.5

Hvis folk ejede det, de har, og ikke skulle betale renter, og kun købte det, som de havde penge til at købe, ville de fleste sidde i rimeligt bekvemme kår … Vi har pantsat vores fremtid uden at tage de ulykker i betragtning, som kan indtræffe - sygdom, operationer osv.6

Vi kan ikke forudsige alt, hvad der vil ske i fremtiden. Men der er én ting, som vi kan forudsige, og det er, at hvis vi har penge i hånden til at købe en radio, en bil eller hvad som helst, og vi køber det, så er det vores, uanset hvor meget det falder i værdi.7

Jeg tror, at næsten alle de problemer som de fleste har, ville forsvinde, hvis de var villige til at lægge vanen fra sig med så at sige at gå med silkestrømper, og de ville vende tilbage til en almindelig, mere beskeden, fordringsløs påklædning, holde sig væk fra ni ud af ti biograffilm, som de ellers går til, og vende tilbage til sparsommelighed og sund økonomi.8

Betaling af ærlig tiende og offerydelser bringer timelige og åndelige velsignelser.

Jeg ønsker at gentage min faste overbevisning over for de sidste dages hellige om, at Gud vor himmelske Fader giver fremgang og velsignelser og visdom til de mænd og de kvinder, som er fuldt ud ærlige over for ham, når det kommer til at betale tiende. Jeg mener, at når en mand befinder sig i økonomiske vanskeligheder, er den bedste måde at komme ud af det på (og jeg taler af personlig erfaring, for mere end én gang i mit liv har jeg været så langt ude at svømme rent økonomisk), at være fuldstændig ærlig over for Herren og aldrig få én dollar mellem hænderne, uden at Herren får ti procent af den.

Herren har hverken brug for jeres eller mine penge. Overholdelse af tiendeloven og donationer til wardenes kirkebygninger, stavsbygninger, uddannelsessteder, templer, missionering og disse forskellige behov gavner os alt sammen. Det er blot noget, vi lærer, der vil kvalificere og forberede os til at blive mere ligesom Gud og i højere grad gøre os rede til at træde ind i vor himmelske Faders nærhed. De ting, som vi lærer om økonomi, er det samme, som en dreng eller pige lærer i skolen. Det gavner drengen, det gavner pigen, og det fremmer deres udvikling, glæde og lykke efter dette liv. Al den kundskab og viden, vi tilegner os, og de fremskridt, vi gør, gavner os selv.

Gud, vor himmelske Fader, har indstiftet love for at udvikle sit folk fysisk, åndeligt og intellektuelt, og en af de bedste love i verden, som kan gøre de sidste dages hellige til bedre mennesker, er tiendeloven. Mange tror på evangeliet og ville sikkert tage det til sig, hvis det ikke var, fordi de er ligesom den unge mand, som vi læser om i skriften, hvor Frelseren, efter at den unge mand havde sagt: »Det har jeg holdt alt sammen,« bad ham sælge alt, hvad han ejede og give det til de fattige (Matt 19:16-22). Mange magter ikke at efterleve evangeliet på grund af det, der kræves af dem økonomisk, og de lader verdslige ting, som de holder godt fast i, frarøve dem de største af alle Guds gaver, nemlig evigt liv. Jeg vil anbefale de sidste dages hellige at holde tiendeloven.9

Forskriften for økonomisk fremgang for de sidste dages hellige er, under pagt med Gud, at være ærlig med sin tiende og ikke bedrage Herren for tiende og offerydelser (se Mal 3:8). De, som holder tiendeloven, oplever fremgang. Når jeg siger fremgang, tænker jeg ikke kun i dollars og cents … Men det, jeg ser som virkelig fremgang, som det der har stor værdi for enhver mand og kvinde, er at få en større kundskab om Gud og et større vidnesbyrd, kraften til at efterleve evangeliet og inspirere sin familie til at gøre det samme. Det er den sande form for rigdom.10

Jeg tror fuldt og fast på, at tro uden gerninger er død, og jeg tror fuldt og fast på, at Herren mente det, han sagde, da han lovede at åbne himlens vinduer og udøse velsignelser over os, hvis vi vil betale tiende (se Mal 3:10).11

Jeg tror, at mennesker bliver velsignet i forhold til deres gavmildhed. Jeg siger ikke, at de altid vil tjene flere penge end andre. Men med hensyn til udvikling af troen, vidnesbyrdet og kundskaben om dette værks guddommelighed, som vi er engageret i, så udvikler mennesker, der er ærlige over for Herren i deres tiendebetaling, sig på en måde, som uærlige mennesker aldrig ville være i stand til at udvikle sig. Det er ingen tvivl i mit sind. Desuden er jeg naiv nok til at tro, at Herren velsigner dem, som betaler tiende, og at de gennemgående har større fremgang end de mennesker, der ikke gør det. Jeg tror, at Herren giver dem, som er gavmilde med deres bidrag, ideer, og at de udvikler deres evner hurtigere, end dem, som er smålige. Det er min overbevisning, og den har jeg haft, siden jeg var dreng.12

Hvis vi giver i forhold til vore midler, hvis vi betaler tiende, uanset hvor lille indtægt vi har … vil Gud vor himmelsk Fader velsigne de resterende ni af de ti dollar, eller de resterende 45 cent af hver halvtreds cent, og I vil have tilstrækkelig indsigt til at anvende dem bedst muligt, så I ikke mister noget ved at være ærlige.13

Det største kriterium for succes i verden er, om man kan tjene penge. Men jeg ønsker at fortælle jer sidste dages hellige, at dette ikke er sand succes. Efterhånden som en mand tilegner sig flere og flere verdslige ting, vil han miste Herrens Ånd, hvis han ikke passer på, og hans hjerte vil have de verdslige ting kært. Og hvis han mister Herrens Ånd og ikke er lige så nøjagtig og ærlig over for Gud med sin tiende, som hvis han skulle aflægge regnskab for en kompagnon i forretningslivet, så vil denne mand mindske sin styrke, mindske sin kraft og mindske Guds Ånds vidnesbyrd i sin sjæl. Der er ingen tvivl i mit sind herom.

Vi må være ærlige over for Herren. Det store problem er, at der er mange mennesker, der bliver de verdslige ting hengivne, efterhånden som de tilegner sig flere, og de mister Herrens Ånd. Derfor er det, som af verden regnes som succes, en fiasko, for hvis en mand sætter sig for at stræbe efter en belønning, og det ikke lykkes ham efter at have arbejdet næsten et helt liv for denne belønning, så har hans liv sandelig været en fiasko. Jeg kender mange, som, når de har tjent en lille sum penge, har været helt ærlige over for Herren og har betalt en tiendedel deraf. Men når de har tjent store summer, har de betalt lige fra én procent i stedet for ti og op til to-tre procent. Hvad er problemet? Jo, begæret efter penge vokser hos et menneske og tiltager og bliver stærkere, lige så meget som lyst til whisky, hvis han ikke passer på. Det får overtag over ham, og han elsker pengene højere end det gode, han kan gøre med dem. Han tillægger ikke tingene den rette værdi.14

Tiende er en af Guds love, og betaling af tiende giver fred og glæde til den sidste dages hellige, som gør det. Den mand, som er ubetinget ærlig over for Herren, føler tilfredshed i hjertet. Hver eneste velsignelse, som I og jeg får, kommer fra Gud. Vi kan takke ham for hvert åndedrag, og han giver os alt, hvad vi har. Han beder os om at vise vores taknemmelighed og erkende hans guddommelighed ved at betale Kirken en tiendedel af det, vi modtager - som alt sammen kommer fra ham - til gavn for Kirken og for at udbrede evangeliet ude som hjemme.

Jeg gentager: Jeg fatter ikke, hvordan nogen mand, der er fuldstændig ærlig over sine medmennesker og ikke kunne drømme om at undlade at betale sin købmandsregning, hvis han kan betale, kan finde på ikke at indfri sin gæld til Gud …

Jeg appellerer til de sidste dages hellige om at være ærlige over for Herren, og jeg lover dem, at de, der er ærlige over for vor himmelske Fader, vil opleve fred, fremgang og økonomisk succes, fordi de opfylder loven og en forpligtelse. Han vil velsigne dem for at gøre dette. Og fuldstændig ærlighed over for Herren er langt den bedste måde at lære jeres børn at tro på Jesu Kristi evangelium … Når vi lader vore hjerter blive opslugte af denne verdens gods og ikke er fuldstændig ærlige over for Herren, vokser vi ikke i lyset, kraften og styrken i evangeliet, således som vi ellers ville have gjort.

Jeg takker Gud for det privilegium, som det er at betale tiende. Jeg glæder mig over muligheden for at vise min himmelske Fader min taknemmelighed for hans barmhjertighed over for mig.16

Vi bør gavmildt bruge det, vi er velsignet med økonomisk, til at hjælpe med at opbygge Gud rige på jorden.

En anden ting, som vi bør lære som sidste dages hellige - og jeg har arbejdet hårdt for at lære det - er at … nøjes med livets fornødenheder og ikke blive forfalden til dyre vaner. Hvis vi har overskud, bør vi bruge det, sådan som Gud ønsker, vi skal bruge det - til hans riges videre fremgang og evangeliets udbredelse …

Hvad angår vores ejendom, så har den ingen egentlig værdi for os, kun i det omfang vi er villige til at bruge den til at fremme Guds rige. Vi har pligt til at forsørge vores familie, men vi har ikke pligt til at leve ødselt. Vi har ikke pligt til at arbejde for at samle os rigdom for at smykke os med dyrt tøj …

Når sidste dages hellige lærer at være rede til at bruge de midler, som Gud giver os, til hans riges fremgang, vil de ikke få nogen videre økonomiske vanskeligheder; Herren vil velsigne dem i overflod. Det, som vi bør gøre, er at søge hans Ånds lys og inspiration til at vejlede os til enhver tid, og i tilgift vil han give os alt andet, som er nødvendigt.17

Gud elsker en glad giver. Ingen i denne verden kan give bidrag til de fattige, betale til nye kirkebygninger og templer … tage af sin formue og sende sine drenge og piger ud for at forkynde evangeliet uden at aflægge sig sin egenkærlighed, uanset hvor egenkærlig han har været, da han begyndte at donere penge. Det er en af de største ting i verden, når folk når til det punkt, hvor de er kureret for egenkærlighed. Når den er udryddet fra deres system, er de glade, ivrige og villige og opsøger muligheder for at gøre godt med de midler, Herren lægger i deres hænder frem for at forsøge at få mere deraf.18

Kroner og ører er ikke velsignelser fra Gud; kun i det omfang at vi velsignes med intelligens, visdom og Guds Ånd til at anvende dem på en fornuftig og passende måde til fremme af Guds rige på jorden. Hvis vi velsignes med en overflod af denne verdens goder, vil det forblænde vore øjne … i stedet for en velsignelse fra Gud, [kommer] det fra den modsatte side.19

Som jeg ofte har nævnt, ligger det naturligt for mennesker at være egenkærlige, gerrige og griske og at tænke på sig selv og kun sig selv og arbejde for personlig vinding. Men alle evangeliets lærdomme er stik modsatte. Vi oplever, at kravene om at betale tiende og fasteofre … og om at bidrage af vore midler for at bringe evangeliet ud til jordens nationer - disse krav bortjager ethvert egenkærligt, gerrigt anlæg i menneskenes hjerter. I stedet for egoisme er de trofaste sidste dages hellige fyldt med evangeliets kærlighed og fyldt med et ønske om at give af deres tid og midler til Guds riges fremgang. Hvis vi lever op til det, der kræves af os økonomisk, tager evangeliet den egoistiske, gerrige mand og gør ham til et gavmildt, ædelt og åbenhjertigt menneske … Evangeliet fylder os med et ønske om at lægge de verdslige ting bag os, hvis det er nødvendigt, og tage til verdens ende uden at få én eneste krone for det for at gavne vore medmennesker og bringe dem frelse.20

Forslag til studium og samtale

  • På hvilke måder er gæld det samme som trældom? Hvilke velsignelser kan vi opnå ved at sætte tæring efter næring? Hvilke metoder kan hjælpe os med at komme ud af vores gæld eller undgå at stifte gæld?

  • Hvordan velsignes vi både økonomisk og åndeligt, når vi holder tiendeloven? Hvordan kan forældre lære deres børn principperne bag tiende og offerydelser?

  • Hvorfor er det vigtigt at være ærlig over for Herren og vore medmennesker? I hvilke henseender er det en velsignelse for børn at have forældre, som er fuldstændig ærlige over for Herren?

  • Hvorfor kan verdslig succes medføre, at vi mister Herrens Ånd? Hvad kan vi gøre for at holde økonomisk fremgang i det rette perspektiv?

  • Hvilke ansvar har vi, når Gud giver os materielle velsignelser? Hvilke holdninger kan hindre os i at leve op til vores ansvar?

  • Hvad sætter penge os i stand til at gøre, hvis vi sætter dem i rette perspektiv?

Noter

  1. I Brian H. Stuy, saml., Collected Discourses Delivered by President Wilford Woodruff, His Two Counselors, the Twelve Apostles, and Others, 5 bind, 1987-1992, 3:374.

  2. Relief Society Magazine, maj 1932, s. 299, 302.

  3. I »Symposium of Best Thought,« Improvement Era, feb. 1898, s. 283.

  4. Gospel Standards, saml. G. Homer Durham, 1941, s. 111.

  5. Gospel Standards, s. 111.

  6. Gospel Standards, s. 112.

  7. Gospel Standards, s. 112.

  8. Gospel Standards, s. 113.

  9. I Conference Report, okt. 1921, s. 6-7; afsnitsinddeling ændret.

  10. Gospel Standards, s. 58.

  11. Relief Society Magazine, maj 1932, s. 303.

  12. Gospel Standards, s. 64.

  13. Gospel Standards, s. 61.

  14. Gospel Standards, s. 181; afsnitsinddeling ændret.

  15. Gospel Standards, s. 60-61.

  16. I Conference Report, okt. 1912, s. 50.

  17. I Collected Discourses, 3:374-375; afsnitsinddeling ændret.

  18. Gospel Standards, s. 62.

  19. Gospel Standards, s. 108-109.

  20. I Collected Discourses, 4:356.