2010–2019
Obult el mo er a Rubak
October 2017


Obult el mo er a Rubak

Ng diak el sebeched el omeksebech aikel omeruul el merkid, engdi kid a sebeched el mesebech el kmo mekerang a donger el mo er aikal omengodech el mera klengar er kid.

Sera Spring er a 1998, ea Carol me a ngak a mlo sebechemam el di uldekiar a business trip ma kuk di omililel a telungalek er kemam el mlo er a Hawaii lobengterir a reteua el ngelkam, me a delal a bechik el dirk mlad a bechil.

Sel kesus er a uchei er a ki morael el mo er a Hawaii, ea eual buil el ngelekam el sechal, el Jonathon, a mlo meringel aikal teblo el dingal, mete ulechais er kemam el kmo ngdiak el sebechel mo er a omerael el mo melai a kldei el mo eua el klebesei. Meng miltib el Carol a di mo kiei lobengkel a Jonathon, engak ma tirkal bebil chad er a telungalek er ngak a mo merael.

A mle kot el luldasu el kmo tiang a diak locha bolungil omerael a dilubech er sera kim kot el kmerd. Ak merael er cheungel a dichel a buil, ea lius a delalm er a bitang ma bitang, e omes er a daob el ngara medemam, eak kulbult el mo melkoi el kirel tial klebekelel tial beluu, meng kora kmal romantic, engdi dimlak kisang a Carol, ak bai mle ngellomel lomes er a delal a bechik—el ngii, a soak louchais el kmo, ng kmal betik a renguk er ngii. Ng kmal dimlak el ngara uldesuek. Me a Carol a dimlak lodengei el kmo ng di mo ngara blai lomes er ngikal smerch el tolechoi el ngelekam.

Ngar ngii a taem er a klengar er kid el debetik er kid el ngara rael el dimlak dodengelii, e chemau a teletael el ngii kmal meringel rabai dimlak el lungil vacation. Kede mekerang e onger el mo er aikal teletael, el diak dotekau, el ngodechii a moktel a klengar el dulureng el kirel?

siasing/Llecheklel
Hyrum Smith Shumway

Sera June 6, 1944, ea Hyrum Shumway, el mle ngeasek el ongeru el liutenant er a United States Army, a mlo er sel kederang er a Omaha, el kirel sel luchelel a D-day. Ng di mle ungil tial omerolel, engdi sera July 27, el blel chedal sel Allied advance, eng kmal miltemall er aikel tank el lulebuu. Meng di mle mereched, el klengar er ngii me a ngar medal taem el kirel a urelel er a keltoktang a mlo mengodech. Nguriur er a betok el betok el blo er ngii, ea Odam Shumway a mlo mikou. Ng mekerang a bo longer?

Uriur er a edei el rak el ngara osbitar er a rehabilitation, eng mlo remei el blil a ngara Lovell, Wyoming. Ng mlo medengei el kmo sel soal lureor el mo toktang a dikea bol sebechel mo tekoi, engdi ngii a mle blak a rengul meruul er a klengar er ngii, el mo bechiil, e oungerachel er a telungalek er ngii.

Ng miltik er a ureor el ngara Baltimore, Maryland el rehab counselor e employment specialist el mo er tirkel mikou. Mesel omerolel a rehabilitation er ngii, ngii a milsuub el kmo a remikou a kmal betok al ngar ngii a sebecherir remuul el ngii a dimlak lodengei, mesel eai el rak el bla er tial lurrerel, ngii a tal counselor el milsterir a rebetok el mikou a urelir.

siasing/Llecheklel
Telungalek er a Shumway

Meng mlo klou a klaumerang er ngii er a ngerchelel el mo mesiou er a telungalek. A Hyrum a dilu er ngkel betik er a rengul el uase, “Alsekum ke chemuiu a tengami, e mii a kususta, e omekall er a mlai, Engak a sebechek el remuul aikal medechel.” Me te mlo uak el bechiil er a Templo er a Salt Lake e mlo ngeltengat el mlo er ngii a re teai el ngelkir.

Sera 1954, ea re Shumways a liluut el mo era Wyoming, el Odam Shumway a ulureor el okedei ma erul rak el Director of Education el mo er tirkel Mechad me a Miku. Chelsel tial taem, eng mle euid el rak el bishop er sel Cheyenne First Ward, ea uriur, eng mle teruich ma euid el rak el stake patriarch. Okiuellel seral bol merek loureor, ea Odam ma Odos Shumway a mlo mesiou el missionari er sel London England South Mission.

A Hyrum Shumway a mlad er sera March 2011, el milcherei a teletelel a klaumerang me a oumerang era Rubak, el dirrek el chelsel a meringel taem, el mo er a rengelkel, rengelkel a rengelkel, me a rengelkel a rengelkel a rengelkel.1

Alta a klengar er a Hyrum Shumway a milngodech sera mekemad, engdi dimlak loumedednger er a chedaol teletelel me a diak a ulebengelel klisichel. El di uai ngii, kid a chedaol ngelekel a Dios el sechal me a redil, e kid a “kilengei er sel Moktel el kid a ngmo ngmai a bedenged er a tech e mo mengai a klubeled er tial beluulechad el mo olngeseu er kid el mo cherrungel e mo omtab aikel chedaol omeroled el mo ngmai a diak ulebengelel klengar.”2 Ng diak a ngidil telkelel a olasm, kerior, malechub engbringel el sebechel ngodechii tial diak a ulebengelel rael—ngdi tal sel dolilt, sel dousbech er sel mimokl el melilt.

Aikel mlongodech, me a kekka er a olasm, el kid a mo chemau er tial klengar a mei el bek bedengel ngar ngii a rulii el mo er a ta me a ta er kid el ngodech a omerolel. Di uai kau, Ak mla mesterir a resechelik ma telungalek el chemau olasm el luchul a:

  • Kodellel a betik er a rengud.

  • Mekngit el dertel a chelebechiil.

  • Dimlak a techall el mo bechiil.

  • Meringel el rakt malechub eng telemall.

  • Ma kerior, el kid a mla mes.

Ma lemuut el betok el okesiu. Malta a bek el “mengedoch” a kakerous el mo er a teltael el tal chad a chemau, eng ngar ngii a osisiu el omeruul el luchul tial kerior malechub eng olasm—ea omelatk me a budech a blechoel ngar ngii lokiu sel tngakireng tenget er a Jesus Kristo. Sel Tngakireng er a Jesus Kristo a milskid sel klou e merang e omekungil el mora rokui el telemall el bedenged, telemall el reng, me a klengit el reng.

Ngii a medengei, el diak a ngodech el chad el medengei, el kmo ngera dousbech er ngii, el kid el tang, mebo sebeched el melemolm el merael er a delongelel aikal olasm. Ngdiak el uai a resechelid me a rebetik er a rengud, a Osobel diak el dil lechubkid engdi Ngii a kmal lungil medengei, eleng Ngii a mla chemau aikal de ngar ngii. Nguldimukl er sel tenget me a ringel el kirel a kengtid, a Jesus Kristo milrael ra bek el rael, e mlo chemau a rokui el olasm, e mlo chemau a rokui el ringel—er a tech, reng, malechub ngchedaol—el kid a mo chemau er tial klengar.

A President Boyd K. Packer a ulisechakl el kmo: “Sel klechubechub me a krasia er a Jesus Kristo a mo er a rokui el chad … , engdi kirir melbolb er sel yaksok er a diak ulebengelel budech el mo er tirkel rokui el kongei el mo oltirakl er Ngii. … Sel klechubechub er Ngii a mesisiich lomekungil, el dirrek el mortirkel telemall el lungil chad.”3

Chelsel tial klengar, eng diak el sebeched el omeksebech omeksebech aikel omeruul el merkid, engdi kid a sebeched el mesebech el kmo mekerang a donger el mo er aikal omengodech el mera klengar er kid. Tiang a diak louchais el kmo aikel olasm ma kerior el bodechau a diak lak ututelel e beot a dongedmokl. Ng diak louchais el kmo kid a mo mimokl er a ringel malechub eng klengit el reng. Ng bai belkul a kmo ngar ngii a klemeriar el mo oureng e leng sel Tngakireng er a Jesus Kristo, e kid a sebeched merael moruchei e osiik a ungil sils—el sils el mui er a deureng, llomes, me a ungil reng.

Chelsel sel babier er a Mosiah e kid a choiuii sel cheldechedechal a Alma, el mle priest er a King Noah, me a rechedal, el ngii, a Rubak a milellach er ngii… [,] melchiis el mo er a choreomel er a uchei er tirkel soldau er a King Noah. Uriur er a eai el klebesei, e tir a mlor sei … el klebokel e ungil basio me te milkdechor a tento er tir, e mocha meruul a sers, e omekedechor a blai.”4

Me tial teletael el ngar ngii a kora ungil. Te mla kongei er a ebangkelio er a Jesus Kristo. Te mla metecholb loba yaksok el kmo te mo mesiou er a Rubak e oltirakl a Llechul. Me “te mlo omdois e ungil beserir er tial basio.”5

Engdi, aikel teletael a mlo ngodech. “Tirkel soldau er a re Lamanites a mlara olitechel tial basio.”6 A Alma me a rechedal a milngai el mo kelbus, meng kmal mlo klou el ringel a lengar ngii mete mocha lemangel e omekedong er a Dios. Uldimukl er tiang, tirkel soldau a milekoi er tir mel stob el meluluuch, e le lak, “el betik er tir el lomekedong er a Dios e to mora kodall.”7 A Alma me a rechedal a dimlak a ngeral tomelii mel chau tial teletael. Te mekerang a le bo longer?

Ngdi mlak loltelechakl er a Dios, tebai lulebult el mo er Ngii e uluchais aikel ngara rengrir el mo er Ngii. Mesel nger el mosel klaumerang ma nglunguchi, ea Rubak a ulunger: “Bo lungil a rengmiu. … Ngak a mo…omekbeot a beraod el ngara ongelcheliu, mengmo diak molechesuar el ngara ulekiu. Ng kmal di mle mereched, ea Rubak a milisiich er tir mel longol a beot el beraod, me te mlo ungil a rengrir e ulba kllou el reng el kirel a moktel a Rubak.”8 Malta ng dirrekak el tuobed er a kelbus, sera lobult el mo er a Rubask, e ddiak bai ikrii a Rubak, ea Rubak a ulmekngeltengat er tir raikel lousbech me aikel ngara Llmesel.

A Elder Dallin H. Oaks a ulisechakl el kmo “omekungil el klengeltengat a mei lokiu a betok el rael, el ngii a kirel aikel dousbech, el Rubak a medengeii ele Ngii a betik a rengul er kid. Al bebil er a taem sel ‘omekungil’a melbeak a sechered malechub eng kiuoku a beraod el ngar kid. Engdi al bebil er a taem e kid a mo ‘omekungil’ lokiu a klisiich malechub eng klaumodengei malechub eng kllou el reng meng sebech el chemol aikel beraod el mler kid.”9

Meng uaisei, “meng kmal mle klou a klaumerang er tir me a kllou el reng, ea Rubak ngilsukii a Alma me a rechedal, me te ulureng a saul,” “ele te mle kelbus, e di mlak a ngidil chad el ngusuterir ng bai di mle chimol Rubak el Dios.”10

Klengit el reng a uasei, blechoel taem, e tirkel lousbech a ngeseu a mo ikrii ngkel di chimol cherungel el uchul a ngeseu—el Osobeled, el Jesus Kristo. Ngar sel chedaol llechukl a cheldechedechal ngkel bekeu el bersoech a olisechakl er kid el kmo kid a sebeched el melilt sel bo dechau a olasm. Uriru er a betok el rengelekel a Israel a lobangch er a “suebek el bersoech,”11 e sel olangch a mlo er bab… me tirkel mo omes er ngii…a mo kiei. [Tia a lulilt el kirel.] E mle betok a ulmes e mlo kiei.

“… Engdi mlar er ngii a betok el kmal mle medecherecher a rengrir meng dimlak lomes, mete mlad.”12

Ngiduai tirkel chad er a Israelites ra ngara mong, kid a kired loutkeu el lomes el mo er a Osobel e mo kiei—sel ongelungel er Ngii a beot, ea Chelngelel a kebekakl, mal ngar ngii a oberaod el chelngeled.

Ngkel kekerei el Alma a ulisechakl er tial chedaol klemerang sera ledung, “Ak medengei el kmo ngkel nguu a klaumerang er ngii mesang a Dios a mo ngmai a ngeseu el kirel a kerior, me a telmelir, me a ringelir, e mo mekider er aikel uriur el klebesei.”13

Chelsel aikal uriur klebesei, e a Rubak a mla meskid a betok el teletael, ngkel “bekeu el berseoch” er kid, a milruul el mo olngeseu er kid el lomes er a Kristo e mo nguu a klaumerang er kid el Mesang. Sel dechau a olams er a klengar a diak el belkul a kmo kedi oumechad er kid ngbai aikel dolilt el mo omtab me a uchetemel el kid a melilt el mo omekedechor.

Aikel teletael a uldimukl, eng diak el telekael:

  • Omesubel a chedaol llechukl me a osischeklir a rengar el profet.

  • Blechoel, ngarngii a rengum el meluluuch e omeksengerenger.

  • Klikiid el melai er a chedaol belsoil.

  • Mo er a templo.

  • Klengeltengat er a Priesthood.

  • Ungil omellach loiku a brobesong.

  • Me a dirrek el kar, el ngii a mla nguu a turk ma kengei er a toktang.

Ngidil mengodech el teletael er a klengar el bo dechau, me a ngidil rael el bo doiak er ngii, sel mekerang e do nger a kirel a omelilt. Omult el mo er a Osobel e oreked er sel Chimal loldars er ngii a blechoel el ungil el luldasu.

A Elder Richard G. Scott a ulisechakl er tial diak a ulebengelel klemerang: “Klemerang, e diak a ulengelel deureng loba klisiich, blak el reng, me a ultikellel el mo mesisiich aikel kot el meringel el olasm a mo er ngii el mlara klengar el chemau a Jesus Kristo. … Tiang a diak el tal kesus el meruul, engdi menglou a reng el kmo, ngsel temel a Rubak, ea nger a mo er ngii, budech a mo mesisiich, e aikel bechachau a mo mui.”14

Mo er aikal klemerang e kuchais e sioning. Loba ngklel a Jesus Kristo, amen.