Klou el Ongdibel
Oltel a Bek el Sils
October 2021 el klou el ongdibel


Oltel a Bek el Sils

Ke de ousbech a melemolem, e ngarngii er a bek el sils el llomes er a babeluades. Kede ousbech a “taem el mo obult.” Taem el mo moluut el mo er a smechel.

Ke de keldibel er tial klebokel el tutau er a Sandei el mengedecheduch el kirel a Kristo, e outkeu er a ebangkelio er Ngii, el olngeseu e oldubech er a ta me a tang se el dorael er “a rolel” a Osobeled. 1

Sel de rechedal a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo, e tia a uchul e kede me keldibel er a bek el Sandei el mo lmuut er a ulebengelel a rak. A lsekum kemiu a diak kom chedal a Ikelesia, e a ki mengemedaol er kemiu e oureng a suliu el me obengkemam el mengull er a Osobel e mesuub el Kirel. Di uai kemiu, aki melasem—e leng diak kim cherrungel—el mo ungil sechelei, re tonari, e mo ungil chad, 2 el meruul a ikang lokiu a Okesiul, a Jesus Kristo.

siasing/Llecheklel
Osobel el Jesus Kristo

Aki oureng me bo momelchesiu a mera el olechotel a klaumerang er kemam. A Jesus Kristo a ngar! Ngii a Ngelekel a ngar el Dios, e Ngii a mengetikaik er a re profet el ngara beluulechad er a chelchal taem. Aki olengit er a rokui el mei, el orrenges a tekingel a Dios, e mo nguu sel Klungiolel! Ak sioning el kmo a Dios a ngara delongeled e Ngii a mo kmeed el mo er tirkel tir a olekeed el mo er Ngii. 3

Ng chetengakl el kimdak el obengkemiu el merael er a melemalt e chelibutek el rolel a Mastang el olitrakl er ngii.

Kldachelbai el Merael el di Melemalt

Ngarngii a uldasu el kmo a rechad el mla remiid a di merael meliuekl. Ng diak el sal meketeket, e tirkel re scientist el ngara Max Planck Institute er a Biological Cybernetics a mle melasem er tial uldasu. Te ngeltiterir a rechad el ngar tial omsuub el mo er a klou el oreomel e mesterir a tekoi el bo loruul er ngii: “Morael el di melemalt.” Ngdi mlak a olangch el chemolt. Tirkal chad a kirir el ultuil er a uldesuir el kirel a omerollir.

Omomdasu e te mlo uangera?

A re scientist a miltik el kmo, “A rechad a [meral] di merael el meliuekl se lak a ungil ngerang el olecholt er a omerollir.” 4 A uriul a loker er tir, ea rebebil a kmal oumerang el dimlak a ta me bo el chebirukl a omerollir. Ng klou klaumera er tir, engdi a GPS a ulecholt er tir el di merael meliuekl el 20 meters a delongelel.

Ngera uchul meng kmal meringel sel di dorael el melemalt? A rebebil er a rechad ra omesuub a omdasu el kmo sel kekerei, el teletelel a chutem a uai a le ngarngii a rellii. Ea rebebil a kuk kmo a bita el ochid a telkib el kuk mesisiich er sel bitang. “Ng uai tiang,” eng di, ng meringel er kid el di merael melemalt “[e leng uchul] sel diak el ultebengall el kmo ngarker sel melemalt el rael.” 5

Me ngidil ngera uchul, e tia a teletelel a chad: a lak a olangch el chemolt, e kede mo cheroid er a meral rael.

Mo Cheroid er a Rael

Tiang diak el kora mechas a rengud er ngii el kmo ngmekerang e sel kekerei, e diak a belkul tekoi a kmal klou a rellii er a chelsel a klengar er kid?

Ngak a medengelii tia el okiu a okesiu sera kumekall a skoki. Bek el taem sel kulkedang el mo er a skozio, e ak mle medengei el kmo ng kirek el meruul a betok el mekekerei el teletael el mesmechokl er tial skoki me bo el sebechel mo kmerd.

Kemiu meng locha ngarngii a osisiu el teletael el omchau sel momekall a mlai. Eolt, mekngit a rael, diak el ungil a chochil a mlai, ngdiak mungil omes—me a teletelir a rebebil el lomekall—a sebechel rullau me ke tuobed er a rael. Me sel lak kom kerekikl er a ikal teletael eng sebechel rulii a sils er kau el mo mekngit. 6

siasing/Llecheklel
Mlai el ngara chelsel a ralm

Tiang a sebechel meruul el merkid.

Ng dirrek el meruul merkid er a chedaol teletael.

Ng betok el ngeldengodech el ngara chelsel a chedaol teleteled—a lungil me a le mekngit—a mekekokil duubech, el omuchel el mekekerei. Di uai tirkel chad el mla er sel omesuub ra Max Planck, eng locha diak domtab sel detobed er a rael. Ke de locha kmal loumerang el kmo kid a merael el di melemalt. Engdi sel klemerang a kmo a lak a olangch el olngeseu mengetikaik er kid, eng sebeched el mo tuobed er a rael e bai mo er a basio el kid a ulmedasu el diak el sebeched el mo er ngii.

Tiang a klemerang el mo er a re dersta el chad. Ng dirrek el klemerang el mo er a bouai me a beluu. A chedaol llechukl a mui er a ikal olchotel.

A hong er a Mengeteklel a Israel a milluches el kmo a uriul er a lemad a Joshua “e sel mlo ongingil el telecheroll … a ulebes er a Rubak, ma ikel bek el tekoi el le riruul el kirel a Israel.” 7

Meng ongasireng a urerel a babeluades, odingel, selbechakl, me a meang el klisiich el rengelekel a Israel a mle sioning er sel temel a Moses me a Joshua, e di chelsel a telecheroll ea rechad a mla obes el Oltirakl er a Osobel e di tir el melobech a omrolir el ngara ikel sorir. Me a, leuaisei, eng di mle mereched el blo lechau a ringel el kirel a blekerdelir.

A bebil er a taem e tial obes a osisecheklel a ebangkelio a mo melai a telecheroll. A le bebil eng mo melai a rak malechub eng telal buil. 8 E sebechel dubech el merkid rokui. Meng diak el iior a ble lemesisiich a chedaol teletael el mla er kid ra mla memong el taem, e le sel dechad a ke de mo omedednger. Tiang a mle sel omeruul el mla ra temel a Adam el me er chelechang.

Tiakid a Ungil Chais

Ng ding diak lak a rolel. Meng diak el uai tirkel mla er a omesuub, kid a olab a, olangch el chemolt el sebechel ngosukid er tial omerolled.

Me ngera a ikang el olangch?

Ng kmal uldimukl a nglunguuch er a bek el sils e omdasu a chedaol llechukl e ousbech a ikel dongu ra llomes el uai a Mei, Moltirakl er Ngak. Bek el sils, eng sebeched el mengedecheduch er a Rubak lokiu a nglunguuch el oba ngariou el reng me a klemerang. Ng dirrek el sebeched lomedasu a omerolled e omdasu a ikel duruul er sel sils—el melbedebek a mokted me a Moktel. A lsekum e kede cheridang er a osisecheklel a ebangkelio, e dolengit er a Rubak mel luut el ngosukid, e bol blak a rengud el lemuut el mo ungil.

siasing/Llecheklel
A Osobel a mengetikaik er a sib er Ngii

Tial taem el domes er kid a techall el mo mesmechokl a teleteled el mo ngara llemalt. Ng taem el bo dungil omdasu el kirel a klengar er kid me bo el sebeched el oltirakl er a Rubak me bo dosuub, bo de mellomes, e nguu omengikiid lokiu a llechukl me a mocholt el tekingel a Demad er a Babeluades. Ng okedeldaol el taem sel dolatk a ikel chedaol telbiled el mo oltirakl er a medemedemek el Kristo, el omes a omerolled e rullid el mo osisiu el olab a chedaol teletael el Dios a mla odars el mo er a Rengelekel.

Momdasu er ngii el, oltel a bek el sils er kau. Tial omeroled el chedal omerael el ngar rael er a klebkall, e kede medengei el kmo ng kmal di beot er kid a mo er cheroid. El di uai a mekekerei el techukill el sebechel choridid er a Rolel a Osobel, ng dirrek el mekerei e beot el teletael el lomeklemalt a mekrolid el lmuut el mo a Rolel a Osobel. Sel desiseb er a ilkolk er a klengar kid, el blechoel el merkid, ea oltel a bek el sils er kid a mekengii a rengud el ngmai a llomes er a babeluades, el mekllomes a rengud, e lochiis a iikolk, sebekreng, me a raureng.

Kekerei el Ongeu, Klou el Diall

Omko dosiik er ngii, meng uaisei a Dios a mo meskid a klemedengei lokiu a Chedaol Reng er Ngii, el diak a mekesiur el sengk er a Chedaol Reng. 9 E sel de blechoel olengit, e Ngii a mo osisecheklid el mo Oltirakl er a Osobel e mo ngosukid el okiuellel.

Tiang, a uaisei, el mekekokid loba blak el reng el meruul er ngii. Ng diak el sebeched el di ungil besud er a ikel chedaol teletael el mla mo merek. Ng kired el mekekokid el meruul er ngii.

Ng diak el sebeched el ultuil a klaumerang er a rebebil el mo cherechar. Ng kired el dikid el meleketek a klaumera er kid.

Ke de ousbech a melemolem, e ngarngii er a bek el sils el llomes er a babeluades.

Kede ousbech a “taem el mo obult.” 10 Taem el mo moluut el mo er a smechel.

A ralm a di melemolem el lomaoch. 11 Ea uldesued me a teleteled a bo el klikiid, eng kired el blak a rengud el mo mengodech e mo ungil.

Al uaisei, a Oltel a ebangkelio er a Ikelesia a diak el dil dilubech er a di ta el taem e lemerekong. Ng di melemolem a urerel—e mekekokil melai a temel, el oureor el kirel a chimol chad me lobult el mo er a mla moluut el ebangkelio .

A teletael el doruul er a bek el sils a mo olechotel a teletael el de kiei er tial klengar er kid. A tara chad ra omeluches a ulechais el uasei: “A tal sils a uai tial rokir el klengar. Ke omuchel el meruul er a chimol tekoi, e bai mocha kuk meruul er a bebil er a tekoi, e omadsu el mo meruul a urerem, engdi mlo diak el sebechem. … Me sel ulebengelel a klengar er kau, meng di osisiu a teletelel, el dirrek. A klengar kau a meruul a osisiu el tekoi er a bek el sils.” 12

Ng somiu el mo omekngodech a tekoi er a klengar er kemiu?

Bo mngedechii a ikel moruul?

Ng somiu el ngodechii a sils er kemiu?

Mngedechii er a chelchal sikang.

Mngedechii a ikel momdasu, molchesuar, me a moruul er a chelechal taem.

A kekerei el ongeu a sebechel mesiulii a klou el diall. 13

A mekerei el rengnga a sebechel el mo meringelchad el meklou el blai.

A mekerei el tane a sebechel el mo mekemanget el sequoia.

A ungil ulsbechelel a taem a sebechel mo ungil teketekel a ungil klengar el omkiei er ngii. Ng sebechel uchul a ungil, sumechokl a ikel ngelsngesed, e mekrolid el mo er sel rael ra mo suobel el klausubes me a omengikiid.

Dios er a Beches el Uchelel

Obengkemiu, e ak kureng a saul el kirel a meringelchad el sengk ra beches el techall, beches el klengar, me a beches el urunguled.

Ke de odars a chetengakl el kirel a bekerurau e chubchubchad el Dios. Ng kmal merang e Ngii a Dios er a beches el uchelel. A klebekelel a moktek er a rokui el Urerel a mo olngeseu er kid, el Rengelekel, me bo de tuab er sel omeroled el kirel a di ngar el mo cherechar me a diak a ulebengelel klengar. 14

Ng sebeched el nguu a beches el klengar lokiu a Kristo, el Dios a mla yaksok el kirel. A lsekum me a rechedal a blechoel ouchel a rengrir, e Ngii a mo ousubes a kngterir 16 e mo diak lolatk el kirel. 16

Betik er a renguk el rodam me a rodos er ngak, ma rsechelid, ke de mo cheroid a le bebil er a taem.

Eng di sebeched el lmuut el mo oltirakl a osisecheklel a ebangkelio. Ng sebeched el omesiull er a roled er a chelsel a ilkolk me a omelasm er tial klengar e mo metik er a roled el lmuut el mo er a betik er a rengud el Demad er a Babeluades a lsekum me ke de osiik e kongei a ikel chedaol el olangch el Ngii a mla ocholt, locha er a rengum aike el chedaol ocholt el kuk di kirem, e melasem el mo er ngii a oltel er a bek el sils. Tiakid a teletelel se de bo de meral chedal a betik er a rengud el Osobeled, el Jesus Kristo.

E sel doruul a ikang, ea Dios a mo chemat er kid. “A Rubak a mo … omekngeltengat er kemiu er sel beluu el lomeskemiu. A Rubak a mo rullemiu el mo chedaol el chedal.”{ 17

Kede osiik a oltel a bek el sils e melemolem el blak a rengud el merael er tia el rolel a Osobel a nglunguchek. El ngara a ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Jesus a ulisechakl, “Ngii a rael, e klemerang, e klengar” (Johanes 14:6). The NIV First-Century Study Bible a obang tial omsodel: “A llechklel a rael malechub eng rael er a chelsel a Biblia er a Hebru a kirel otireklel a llechul me a osisecheklel a Dios [mesa Psalm 1:1; 16:11; 86:11]. Tiang a sel blechoel lousbech er ngii el omsodel a blakereng er a klaumerang, olisechakl, me a omeruul. Tirkel chedal sel The Dead Sea Scrolls omekedong er tir el oltirakl er ‘a rael,’ el belkul er tir a kmo te oltirakl a di uldesiur er a rael el ngii a ungil el mo er a Dios. Paulus me a tirkel mle kot el Kristiano a dirrek el ulmekedong er tir el ‘chad el oltirakl[rechad] er a Rael’ [mesa Rellir 24:14]” (chelsel “What the Bible Says about the Way, the Truth, and the Life,” Bible Gateway, biblegateway.com/topics/the-way-the-truth-and-the-life).

    Sera 1873, ea hong er a ngaramong el ngklel a Didache a lebiltik er ngii sel library er a patriarch er a Jerusalem el ngara Constantinople. Betok el scholars a oumerang el kmo tia miluches e ulesbech er ngii ser a ongingil a kot el dart el rak (AD 80–100). A Didache a omuchel loba ikakid el tekoi: “Ngarngii a teblo el rael, chimong a klengar ea chimong a kodall, eng di ngarngii a kmal klou klekakerous er a delongelel aikal teblong el rael. Rael er a klengar, er sel taem, a tiakid: Kot, ng kirem el mo oubeltik el reng el mo er a Dios el rirellau; ongeru,mo er a rekmeed er kau” (Teaching of the Twelve Apostles, trans. Roswell D. Hitchcock and Francis Brown [1884], 3).

    Bebil er a sources, el ua The Expositor’s Bible Commentary, a tutkii el kmo “sera uchelel a ikelesia, e tirke el kilengei er a Jesus’ messiahship e dilu kmo ngii a mo Rubak el kirir a ulmekedong er tir ‘el Rael’ [mesa Rellir 19:9, 23; 22:4; 24:14, 22]” (ed. Frank E. Gaebelein me a rebebil [1981], 9:370).

  2. Mesa Mosiah 2:17.

  3. Mesa Doctrine and Covenants 88:63

  4. “Walking in Circles,” Aug. 20, 2009, Max-Planck-Gesellschaft, mpg.de.

  5. “Walking in Circles,” mpg.de. A llechukl a ochotii sel GPS el lolecholt er tirkel teua el chad el ngar tial omesuub. Tedei er tir a milrael sera le mechubech a eanged. A ta er tir (SM) a ulemuchel el merael sera sils a blart er a iabed, engdi a uriul er a teruich me a eim el bung eng cheroid aikal iabed, me tirkal rechad a mocha mesa dichel a sils. Ka momtab, ser a sils a le belcholt, e tirkal merael a mlo sebechir el merael el melemalt.

  6. Tara kerrior el okesiu sera di mlo kesai el erul degrees a uchul e a skoki a tilchelii sel Mount Erebus el ngara Antartica, el milkodeterir a 257 el rechad, mesa Dieter F. Uchtdorf, “A Matter of a Few Degrees,” Liahona, May 2008, 57–60.

  7. Mengeteklel a Israel 2:10.

  8. Uriul er a Kristo lodlingel er a beluu er a Merikel, a rechad a meral mlo ouchel a rengrir ra kngterir, e mlo metecholb, e ngiluu a Chedaol Reng. Meng locha ta el blel kautok e medecherecher a rengrir el chad, ea chelecha ng “dimlak a klautok me a klautitekangel er a delongelir, me a rokui el chad a mirruul a llemalt el mo er a tang me a tang” (4 Nephi 1:2). Tial taem er a llemalt a mlo melai a eru el dart el rak er a uchei el delcherecher el reng a bo luchul e tirkal rechad a mo cheroid er a Rael. Engdi, a chedaol omengeroid a sebechel di mereched el mo er ngii. Uai tia el okesiu, teruich el rak ruchei, er sel okeim el rak er a temel a rechad er a kerkeriil el ngara chelsel a Babier er a Mormon, eng mle melemolem el ngarngii a budech me a klou el deurreng er a delongelir a rechad. Engdi uchul a delcherecher el reng el siliseb er a rengrir a rechad er a Ikelesia, ea uriul er a di mle kedeb el taem el chelsel a eua el rak eng mlo betok a klautitekangel er a chelsel a ikelesia e dirrek mla er ngii a klautok er a delongelir a rechad, meng mlo uchul a klaukeuad (mesa Helaman 3:32–4:1).

  9. Doctrine and Covenants 121:26

  10. Rellir 3:19

  11. Doctrine and Covenants 121:33

  12. Michael Crichton, Jurassic Park2015), 190.

  13. “Mnguu a diall mel okesiu. Meng locha kmal meklou e merael lousbech er a mesisiich el cheltel a iolt, e tia lomesiull er ngii loba kekerei el ongeu el sel soal a omekall a skoki a le bo er ngii” (Jakobus 3:4, New International Version).

  14. Mesa Moses 1:39

  15. Mosiah 26:30

  16. Mesa Doctrine and Covenants 58:42

  17. Duteronomi 28:8–9dirrek mesa bades 1–7