Klou el Ongdibel
Templo me a Dodai er a Chedaol Klengar er Kau
October 2021 el klou el ongdibel


Templo me a Dodai er a Chedaol Klengar er Kau

Sel le ngarngii a ngiidi el ngara el kerior el dubech er a klengar er kau, e sel kot el selbechakl el basio er a chedaol klengara kiei er a chelsel a telbilem er a templo!

Rodam me a rodos, ng meral dmeu a renguk el me obengkemiu er chelecha el tutau el mo meskemiu a ikel kumelchesiu el ngara renguk.

Ko medengei, ng klou el ureor a doruul er ngii el omekbeches er tial ngara reksi el Salt Lake Templo. Tial chetituokel el ureor a uldimukl a klou el urreor el mo melisiich er sel dimla dodai, el mle oltekau lungil el mla mo betok er a dart el rak. Engdi tial templo a kirel dechor el lemuut el meketeket. Sera mocha ulebongel er a Ongeim el buil, e ak mlo omes er a tial klou el urreor el kmo ng kirel ker. Ak ulumdasu el kmo kom somii el mes aikel ngak me a Wendy a miles. A kumdasu e komo mesa el kmo ngera uchul e sel chelitakl el “How Firm a Foundation” 1 a mla morngii a beches el belkul me er kemam.

Video er a basio er a Salt Lake Temple lomekbeches er ngii “Kid a omes er sel dimla dodai er tial Salt Lake Temple. Ngak a dechor er sel basio el ngii a mle Garden Room. Sera kungil lomes aikal daiksang er tial rokil el templo, e ng mlo mechas a rengud er a ikel le kildmokl a rucheled. Ng meral mechas a renguk sel kudengei el kmo te milekedecherur tial klebokel el templo el diolab a dongu me a teletael el mle ngarngii er seikid el taem er a dart el rak ra mla memong.

“A ikal betok el rak ruriul, e, alsekum ke domes er sel dodai el kmal moungil, eng sebeched el mes a mla momechut, meteu el delongelel a bad, me a kakerous el klisichel a orkedel a sment.

“Chelecha el kumes a ikel sebecherir el remuul er chelechal taem a reselmong er a omengituuk, omelchesel, me a okedecherul el mo melisiich er sel dimla kot el dodai, e ak meral mechas a renguk. A urrerir a meral mengasireng!

“A dodai er a ngii di el okedecheraol, tokuni a ikel meklou el uai tiang, a kirel mesisiich el dechor el sebechel lotekau a desiu, eluodel, eolt, me a rokui el sebechel tomall a rua okedecheraol. Sel chetituokel el ureor el melisiich el loureor er ngii el chelechang a mo smisichii tial chedaol templo loba dodai el ngii a sebechel dechor el mo meketeket.”

Kid a diak debechere me lak a ureor er tial mechitecheto el templo, el ngii a di merael mong a chelitechetul, ng dodai el ngii a mesisiich el dechor er a chelsel a meringel eolt ma desui el templo el merael mora chelsel sel Tal Telael Rak. Ng kmal di uai tiang, el mla mo taem el derta er kid a kudmok a mesisiich lomeruul—altang omeruul el ngii a dirkak a tang me doruul—el mo melisiich a dodai er a chedaol klengar er kid. Ngodech el taem a kired el meruul a ngodech el tekoi.

Rodam me a rodos, tiaikid sel uriul el klebesei. A lsekum kau me a ngak a mo oldngakl a merael mei el telemall me a ongarm, eng kmal kirel a derta er kid el oba mesisiich el dodai er a chdaol klengar er ngii el teleketek el ngar bebul a bedul a Osobeled, el Jesus Kristo. 2

Me a kuker er derta er kemiu, Ng uangera a klisichel a dodai er kau? E uangera lomelisiich er a klaumerang me a klemedengei er kau er a ebangkelio a omousbech?

A templo a blengkangk er a belngel a omelisiich el klaumerang me a chedaol klengar er kid e le a Osobel me a Osisecheklel a rengul a templo. A rokui el mosisechakl er a templo, lokiu osisechakl me a Reng, a dochel a klemedengei er kid er a Jesus Kristo. A ikel klou a ultutelel chedaol ruoll er Ngii a lochetid el mo er ngii lokiu a chedaol telbiil er a priesthood. Me sel, doltirakl a telbiled, e Ngii a ousengk el merkid a omekungil me a omelisiich el mla er Ngii. 3 E, kid a mo ousbech a Klisichel er a ikal merael mei el klebesei.

Ke de mla nguu a yaksok el kmo “alsekum [kid] a kldmokl e [kid] a diak bo demedakt.” 4 Tial melisiich a reng a dmolech a belkul er chelechang. A Rubak a mla melekoi el kmo a ringel er chelecha el taem a dirkak a mla uai ngii, me tirkel mla toketek a dodai er tir el ngara Jesus Kristo, e mla mo meduch el melai a klisiich el ngar Ngii, a diak bol siseb er a ikal ngodech el bedengel a dakt er chelechal beluulechad.

A chedaol ruoll er a templo me a telbiil a mlara rechuodel. A Rubak a ulsisecheklii a Adam me a Eva el mo meluluuch, meruul a telbiil, e odars a tenget. 5 Uaisei sel, “bek el taem el Rubak a lolia chad er a beluulechad el mo oltirakl a tekingel, eng modurch el mo omekedechor a templo.” 6 Aikal chedaol llechukl a de betik a osisechakl er a templo, bail, omelekoi, ma lmuut el betok. 7 A rokui el doumerang me a bek el yaksok el Dios a mla kudmokl el mora rengelekel er a telbiil a rokui el dmak el ngara templo. Ngar a bek el telecheroll, ea templo a mla meketeklii a mekreos el klemerang el kmo tirkel mla remuul e otirakl a telbiil lobengkel a Dios a rengalek er a telbiil.

Uaisei, el chelsel a blil a Rubak, eng sebeched el kudmokl a osisiu el telbiil lobengkel a Dios el Abraham, Isaac, me a Jacob a riruul. Me kid a sebeched el ngmai a osisiu el klengeltengat!

siasing/Llecheklel
Kirtland me a Nauvoo Temple

A templo a di mla tebedechel tial renged er chelechang el mlara uchelel a beluulechad. 8 A Elijah a ulterekokl a kiis er a klisichel omerenged el mora Joseph Smith er a chelsel a Kirtland Templo. Sel cherrengelel a priesthood a mlo luut er a chelsel a Nauvoo Templo. 9

Ng mlo lmuut er sera lemad, ea Joseph Smith a millemolem el melai a ocholt el ngii a mlo chotii a olutel a chedaol klisiich me a chedaol ruoll er a omerenged. 10 Meng miltebengii, el kmo, ngousbech a ungil omengedmokl. A uriul er a longedmokl er a chedaol klisiich el mora Brigham Young sera May 1842, ea Joseph a millekoi el mora Brigham, “Tia a diak el chelderodel el melemalt, engdi ke de mla mora ikel tkul rebab el sebeched er a chouai tial taem el kid a ngara chelsel meng soak kau omnguu tial tekoi el loia er a chimam e bo mongederodel er ngii el mo ngarngii a blechebechel a ikal ureor.” 11

Uriul er a kodellel a Profet, ea President Young a milsa el momerek a okedecherul a Nauvoo Templo 12 ea uriul eng mo omekedechor a templo er a Utah Territory. Sera oterkeklel sel kot el delmerab er a St. George Templo, e a Brigham Young a mle mesisiich el melekoi el kirel a oleached er a uroer er a templo er sera le du el kmo, “Sel kumdasu er tial tekoi,eng soak a ngerel a euid el deruumk el mo olekiis er a rechad.” 13

Seikid el taem el merael mong, ea chedaol ruoll er a templo a milrael el mo ungil kldmokl. A President Harold B. Lee a silodii a uchul ea teletelel, llechul, ma chedaol ruoll er a templo a melemolem el mo mengodech er a chelsel tial mla moluut el Ikelesia er a Osobel. A President Lee a dilu el kmo: “A llechul a ebangkelio er a Jesus Kristo a chedaol. Ng diak a sebechel ngmodech a llechul me a [osisechakl] er a Ikelesia ng di ta el Rubak lokiu a ocholt. Engdi a teletael a mengodech lokiu a ulekrael el ngii a mor ngikel menguteling er seikid el taem.” 14

Ka momes a ikal el omengedmeklel a chedaol belsoil el mla mengodech er aikal merko el betok el rak. Sera uchelel, ea ralm er a chedaol belsoil a lomesterir a rechad el ngara chelsel a imol klou el ollumel. A rokui el chad a millim er ngii. E chelechang e ke de ousbech a kob el di bo de merek e chemoit. A teletael a mla mengodech, engdi a telbiil a di melemolem el di osisiu.

Momdasu aikal kldei el klemerang:

  1. A Oluut a di merael, ng diak el dil tal omeruul, e melemolem dilmerko luut el mei a Rubak.

  2. Sel kot el moktek er a mengedibel er a Israel 15 a mo ngmai a ikal klengeltengat er a templo el mora re blak a rengrir el ngelekel a Dios.

  3. Sel dosiik el mo mengedmokl er tial moktek me ngungil merael, e a Rubak a mo ocholt a lmuut el bebil er a ues. A di ngarngii el Oluut a ousbech a di ngarngii el ocholt.

A Kot el Presidency me a Chelechad er a Teruich me a terung el Apostol a blechoel el oker er a Rubak a ungil rael el mo olab aikal klengeltengat er a templo el mora reblak a rengrir el ngelekel. Aki di blechol el osiik a ulekrael el kmo ngmekera e a belulechad el rokir a bol melemalt el tang a teletelel a osisechaklel a templo, telbiil, me a chedaol ruoll el diak el iior er a klekerous er a omelekoi me a siukang.

Ngara cheungel a ulekrael er a Rubak me a nger er a nglungucham, e a dirk ke mlo er ngii el ngedechel a teletael a milkedmokl. Ngii a soal kau a bo mungil medengei el bleketakl aikel kemiu a soiseb er ngii el telbiil el mo meruul. Ngii a soal kau a bom nguu aikel chedaol ruoll er Ngii. Ngii a soal a bo mungil medengei a techellem, yaksok, me a ngerchelem. Ngii a soal kau a bo mobang a chedaol ues e klekar el ngii a dirkak a tang mel dubech el merkau. Tiang a Ngii a soal a le bora rokui el chad el mo er a templo, el diak el iior er a basio el lekiei er ngii.

A dirk mlengodech el teletael er a templo, me a bebil el dirke merael mei, a melemolem el sioning el kmo a Rubak a oureor el lomekrael er a Ikelesia er Ngii. Ngii a omsa techall a derta er kid el mo melisiich a chedaol dodai er kid el moungil sel de nguu el mo kot er a klengar er kid me a ikel chedaol ruoll me a telbiil er a templo er Ngii. Sel omnguu a kengei el mora templo, delmedemek el reng, me a uldesuem el bedul omesuub el mora blil a omesuub er a Rubak, e Ngii a mo osisecheklau.

Alsekum a cherroid, secher, malechub a bebil er a tekoi a torbengau er a omerolem el mora templo el telkib el taem, e ak kulengit er kau me dilekau el molekoi el ngara uldesuem aikel telbiil el kau a riruul.

Alsekum eng dirkak bol soam el mora templo, e bo blechoel el mong —e lak dil mekesai omerolem el mong. Bo bechere Rubak, me lokiu sel Reng er Ngii, bolisechakl e lomekellomes er kau. Ak yaksok er kau el sel lorael a taem el mong, ea templo a merael mo basio er a selbechakl, omengellakl, me a ocholt.

Omko meng sebechek el mengedecheduch er a rokui el mekekerei el chad el ouderta er kemiu, e ak mo olengit er kau el mo osiik er a chombim el ngii a sebechel mo merenged lobengkem er a templo. Ke locha mo omdasu el kmo tia ngerang mo rulii er a klengar er kau. Ak yaksok el kmo tiang a mo ngmodech a rokui! Sel bo bechiil er a templo e bo blechoel lomais el mong, e kau a mo nguu olisiich e mo mukrael er a ikel bo molib el tekoi.

A lsekum me ak mengedecheduch el mora re kaubuch el dirkak el bol merenged er a templo, e ak mengeluch er kemiu el mo nguu a bakes el mo melai er sel mengebkall, e melodech a klengar el chedaol ruoll. 16 Tiang ngarngii a bol relli? Ngarngii a lsekum kau a soam el ngoriakl el mo cherechar e dmak el mo cherechar. A di oureng el mo dmak el mo cherechar a diak bol relii el mo meral tekoi. E diak a ngodech el omeruul malechub eng beldukl el tekoi el bomoruul el rulii el mo meral tekoi. 17

Omko eng sebechek el mengedecheduch er a derta el klou el chad me a kou el redil el sorir el mo bechiil eng di dirkak el betik er a mo kldemir el mo cherechar, e ak orrimel er kau me lak mongiil el mo bechiil e bochu molai kung er a chedaol klisiich er a blil a Rubak. Momuchel er chelechang el mo mesuub e bom chermii sel belkul a selbechakl er a klisichel a priesthood.

Me kemiu el mla nguu a telbill er a templo ak mengeluch er kemiu el mo osiik—loba nglunguuch e di molemolem—el mo ungil medengei a telbiil er a templo me a chedaol ruoll. 18 A chesimer er a Chedaol Klengar a mo obok. Kau a mo meduch el mekengii sel melenget er a babeluades me a beluulechad, e meduch el kmo ke mekera omolengit er a re anghel el me olngeseu er kau, e mekera bomungil el melai a omekrael el ngara babeluades. Sel blak el reng er kau el mo meruul el uaisei a mo toketekii e smisichii a chedaol dodai er kau.

Rodam me a rodos, sel bol merek lomekbeches er a Salt Lake Templo, eng mo diak a dital selbechakl el basio sel borngii a desiu er a Salt Lake Valley ng dita el chelsel taikid el templo.

Meng uaisei, sel ngarngii a ngiidi el ngara el kerior el dubech er a klengar er kau, e sel kot el selbechakl el basio er a chedaol klengar a kiei er a chelsel a telbilem er a templo!

A kulengit me bo moumerang er ngak sel kdu el kmo a dodai er a chedaol klengar er kau a mesisiich el teleketek er a Jesus Kristo, e kau a diak a belkul bo medakt. Sel bo mera loltirakl a telbilem el mriruul er a templo, e sel Klisichel a mo melisiich er kau. O kor, sel borngii a desiu er a reng, e kau a mo sebechem el dechor e le a chedaol dodai er kau a mesisiich e diak el mesim.

Ak betik a renguk er kemiu e rodam me a rodos. A ika el klemerang a kudengei: a Demad er a Babeluades, a soal kau obo molilt el mo remei el mo er Ngii. A Uldesuel er sel mo cherechar el omerael a diak el meringel, e ngii a mengull er a llemeltem el melilt. Kau a ngarngii a llemeltem el melilt er sel ngii a mo kau er a ta er a klebesei—e lobengkel a kmong techang—er sel beluulechad el merael mei.

A Dios a ngar! A Jesus a Kristo! Tiang a Ikelesia er Ngii, el mla moluut el mo olngeseu er kau el kudmeklii sel ngii a chedaol basio el kau a mo er ngii. Ak dirrek el olecholt er a klaumerang er ngak loba ngklel a Jesus Kristo, boluaisei.

Uleklatk

  1. Mesa “How Firm a Foundation,” Chelitakl, no. 85.

  2. Me sel “mei a diablong [lodurokl] a mesisiich el [eolt], … e ng mo diak a klisichel er [kid] … ele sel bad el [kid] a teleketek er a bebul, el ngii a ulterekokl el dodai, el dodai el sekum a rechad a teleketek er bebul eng diak el rebet” (Helaman 5:12; smisichii a belkul).

  3. Mesa Doctrine and Covenants 109:15, 22.

  4. Doctrine and Covenants 38:30; dirrek el mesa Doctrine and Covenants 10:55.

  5. Mesa Moses 5:5–6.

  6. Bible Dictionary, “Temple.”

  7. A okesiul, e mesa Exodus 28; 29; Leviticus 8. Sel tabernacle er a Moses a lodengelii el “tento er a klaumerang” (Numbers 9:15) me a “tabernacle er a klaumerang” (Exodus 38:21). A templo er a Solomon e miltemall er sera 587 B.C., sesel rak ruriul er a telungalek er a Lehi er a le tobed er a Jerusalem. A urerel olutel tial templo el mlara Zerubbabel a mlo er ngii er a kmeed el 70 el rak ruriul. Seikid eng milseseb er sera 37 BC. A Herod a killungii tial templo er a kmeel el 16 BC. E tiaikid el templo lodengelii a Jesus, a miltemall er a chelsel a AD 70. A Nephi a mla rengii a le siliseb er ngii el diua templo “el blechoel el mlora rois” el mo meluluuch (1 Nephi 18:3) ea uriul er a lengara Merikel, eng milkedecherur a templo el “diuai a templo er a Solomon,” engdi dimlak el betok a besichel (mesa 2 Nephi 5:16).

  8. Mesa Doctrine and Covenants 88:119; 124:31.

  9. Mesa Doctrine and Covenants 110:13–16; 124:28. Sel melitech bad el mora Nauvoo Temple a bloliang er sera April 6, 1841, e di mle kesai el buil ea Joseph Smith a nguu a ocholt el kirel a okedecherul. A Nauboo Temple a mle betok a usbechellel. Tia kid a okesiul, a Rubak a silodii el kmo sel blil a techolbechelid a ulsbechall el kirir a re Santo el mo metecholb el kirir a re mla mad (mesa Doctrine and Covenants 124:29–30).

  10. Mesa Doctrine and Covenants 131; 132. Doctrine and Covenants 128 ngarngii a babilengel a Joseph Smith el melluches el mora re Santo el kirel a techolbechelid el kirir a remla mad. Mla risei eng uluuchais el kmo a osobelir a re mla mad “a ulsbechall e klou a ultutelel el kirel a osobeled, … [e le] tir el diak kid a diak el sebecherir el mo mecherrungel—mekid el diak dobetiterir a remla mad er kid a diak el sebeched el mecherrungel” (verse 15).

  11. Joseph Smith, el ngara Saints: The Story of the Church of Jesus Christ in the Latter Days , vol. 1, The Standard of Truth, 1815–1846 (2018), 454.

  12. “Church Historian George A. Smith a mlo rokir el kmo a 5,634 el rodam me a rodos a ngilai a chedaol klisiich er sel dirke teleu el Nauvoo Temple sera December 1845 me a January 1846. A merenged er a robekel a millemolem el molmuut er sera Feb. 7, [1846,] tiaikid el taem e te betok er a 2,000 lobekel a mla moak lokiu a priesthood er a belsechel el mo cherechar” (Bruce A. Van Orden, “Temple Finished before Exodus,” Deseret News, Dec. 9, 1995, deseret.com; dirrek el mesa Richard O. Cowan, “Endowments Bless the Living and Dead,” Church News, Aug. 27, 1988, thechurchnews.com).

  13. “Omomdasu e te mo kmu ngera a re chedam alsekum eng sebechir el mengedecheduch er chelecha el lulekoad. Tir ngdiak el bo le du, ‘Aki mla mechiuai er tiang el betok er a tal telael el rak, er tial blil a kelebus, el mengiil er tial sils el mei’? … Ngera uchul, alsekum e tolab a klisiich e a derumk er a babeluades a mo merrumk ra dingad, ulekum eng sebeched el mo metebengar a ultutelel tial ureor el dongedmokl er ngii. A rokui el anghel er a beluulechad a omes er tial kekerei el sekedir a rechad, e orrael er tir el mo olsobel er a telungalek er a beluulechad. … Sel kumdasu er tial tekoi, eng soak a ngerel a euid el derumk el mo okisterir a rechad” (Tekingel a Brigham Young, sel. John A. Widtsoe [1954], 403–4).

  14. Harold B. Lee, “God’s Kingdom—a Kingdom of Order,” Ensign, Jan. 1971, 10. Dirrek el mesa a tekingel a President Wilford Woodruff sera 1896; ng uluchais: “Ng soak el melekoi, el menguteling er a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo, el kmo ngkired el melemolem e ngoriakl. Ng dirkak bo de {merek] el melai a ocholt. … A President [Brigham] Young, el ultirakl er a President Joseph Smith, a ulmekrael er kid el mer tiang. Ngii a mle oderodel a ikal templo e kildmokl a moktek er a ngerachel el lobang me a obis el blar ngii. … Ng dimlak el ngai a rokui el ocholt el kirel tial ureor; dirrek ma President Taylor, malechub a Wilford Woodruff. Tia diak el bol merek el ureror dil merko bol mecherrungel” (Tekingel a Wilford Woodruff, sel. G. Homer Durham [1946], 153–54).

  15. Mesa 3 Nephi 29:8–9.

  16. Mesa Doctrine and Covenants 131:2, 4.

  17. Mesa Doctrine and Covenants 132:7.

  18. A Elder John A. Widtsoe a milluches: “Mora klou el sechal malechub a redil el mora templo, el blok a mederir, e omtab a olangch me a telbiil, e blechoel mong, el blak a rengul mo medengei a mui el belkul, a Dios a melekoi a tekingel, ea ocholt a mei. A chedaol klisiich a mui el olangch meng di kebelung el chad a mo melasem el mesaod er ngii; ngii a blekeek er a mui el ocholt el mo er tirkel ouedikel a klisichir e losiik e omes, leng diak a tekingel a chad el sebechel smodii malechub eng meketeklii a betok el techall el ngii a ngara chelsel a omesiou er a templo. A chedaol klisiich el ngii a mlodars lokiu a ocholt a di sebechel bo dodengelii lokiu a ocholt” (mlara Archibald F. Bennett, Saviors on Mount Zion [Sunday School manual, 1950], 168).