Klou el Ongdibel
Ririid el Ngalek me a Sel Rael el Mormei
October 2023 el klou el ongdibel


Ririid el Ngalek me a Sel Rael el Mormei

Meng locha ikel soam el tekoi a ngilikau el choridau elmo cheroid ra Osobel ma Ikelesia er Ngii, ngdi ngkel Mastang Lomekungil a dechor er sel rael mo remei, e loutkeu er kau.

A Tal Chad a Mla er Ngii a Reteru el Ngelekel Sechal

Tia bla lolekoi er ngii a rebebil el kmo ngkot el ungil el kekedeb el cheldecheduch el mla medung.1 Ng mla moiuid elmo betok er a taltelael el taem el kakerous el tekoi er tial beluulechad, tia sebechel ra ikal merkol erul telael rrak, el dirkak a tara sils e lak tial cheldecheduch el medung er a ngii dil ker er a beluulechad.

Tiang a ble louchais er ngii a Jesus Kristo, el Osobeled e Mengikiid, el mlera beluulechad el “mo olsobel er sel ngii a ririid.”2 Ng ulemuchel el melekoi a ika el kmal beot el tekoi: “A tal chad a mlar ngii a re terul nglekel el sechal.”3

Ng diomuchel, e ke de momedengelii sel klengit el reng er ngii el klautok. A tara ngelekel4 a dilu er a demal el kmo ng merko klengar er ngii er tial delengchokl. Ng soal mo mimokl. Ng soal mo imikl a ikal siukang me a osisecheklir a roungalek er ngii. Ng ullengit er a sel kirel blingelel—er chelechang.5

Ka momdasu el kmo ngkal chedam ng kol uangera lomelchesiu er sera le rengesii a choua tial tekoi? Sera bolodengei el kmo a sel kot el soal ngkal ngelekel sechal er a rokui el tekoi a mo cheroid er tial telungalek e locha diak el luut el mong?

Sel Klou el Omerael

A ngkal ngalek el sechal a locha ulmelchesiu el smiich a rengul e semeriar er tial omerael. Ng kmal meketeketang, e kol mocha di ngii. El mimokl er a osichechakl me a llach er a siukang el kirir a rengeasek, ng kol mocha sebechel dingii el melilt el diak a rechad ra blil el meleko ngerang. Ng dikea lo melchesiu el ngerang mla tomelii. Ng sebechel kiei er a basio lobengterir a losisiu a uldesuir e kiei el ngara ikel soal.

Ng merma er a cheroid el beluu, e di mle mereched el morngii a rebeches el sechelil meng mocha omuchel el kiei er sel klengar el ngii a mle blechoel lomdasu er ngii. Ng ka locha kmal mle sorir a rebetok, e leng milengoit a udoud el di mle beot. Tirkal beches el sechelil—el meridm a lorous ngkal ririid—a dimlak el lorritel er ngii. Te ulutkeu, omrotech, e oldubech aikel lolilt ngkal buik.6

Omko eng mlar ngii a social media er sel taem, eng di bital mekeek a betok el siasing er a rocherechur el sechelil: #Kieiraungilklengar! #Meralungilarenguk! #Mlekireklruliitiangrameketeketang!

Bosech

Engdi tial mur a dimlak el meketeket—tia blechoel uaisei. Ng erul tekoi a dilubech: a kot, eng mlo kngemed a ududel, ea ongerung, a bosech a mlorngii ra beluu.7

Sera le bochal klou tial bosech, eng mlo medakt. Ngkal diak a sebechel tomer er ngii, el dmeu a rengul betok a ududel er chelechang a dikeal sebechel mecherar a di chimol kall, ma kal delmerab le bol kiei er ngii. Ng mekerang e sebechel di ngar?

Ng kmal mle bekururau el mora rsechelil—tirka te locha sebechir el ngosouir er chelechang? Ak kora di omes er ngii e lolengit a telkib el ngesou—er a kuk di chelechang—dil merkmo bol sebechel di ngii.

A chedaol llechukl a ouchais er kid el kmo, “Ng di mlak a tal chad el msa ngerang.”8

Meng mocha ouedikel mel dil chad, ng miltik er a chad ra sers el ngiluu meng oureor el lomeka babii.9

Ng meral mle imis el songerenger, cheloit e di ngii el tang, ngkal ngeasek el buik a locha ulemdasu el kmong mekerang e uaisei el di mle mereched ea rokui a di ulebult, el kmal mo mengkit.

Ng dimlak el dil bechachau a delel ra kall a blel meringel a uldesuel kirel. Ng sel rengul el bechachau. Ng kmal mle medengei el kmo sel bo loruul aikel soal er tial beluulechad eng mo ungil a rengul, ea llechul a klechad a mo olibesongel elmo ra a ikal lodeuil a rengul. Chelechang eng mla mo medengei. Meng, meral klou a le chiloit el kirel tial bocha lolchesuar er ngii el llomes!10

A klengerngerel a bedengel me a reng a lorael mo klou, ea uldesuel a mocha bedul a demal. Ng locha sebechel ngosouir, er a ruriul er a ikel dilubech? Ng kel kot el ngariou el chad el mesiungel a demal a ngarngii a kelel me a omderngel er a sesel yolt.

Engdi, ngelmuut el mora demal?

Kmal diak.

Ngouchais el mora rebeluu el kmong ulekngemed a daisang er ngii?

Kmal diak el sebechel.

Mo obengelterir a rentonari er ngii el millekoi er ngii el kmo tial loruul er ngii a melemall er a telungalek me a rengrir a delal ma demal? Ngelmuut el mora rsechelil ruriul er a lousimang el kmo ngmocha di ngii?

Kmal meringel.

Ngdi a klengerenger, sabisi, me a klengitelreng er a klengit a diak el beot e bol lak—a lak “el bo lodengelii a rengul.”11

Ng mle medengei el kmo ngera kirel meruul.

Kaeri

Chelecha me de luut el mo ra demal, ngkel ngara klengit el reng el mastang er a blai. Ng kol locha telal dart, malechub eng telael, el sikang a le chiloit el simbai el kirel a ngelekel?

Ng telal taem lomerek ra osengel re tia luleak ngii el rael a ngelekel e bochal luut e lomelchesiu er sel rengul el kirel a ngelekel ra lorolang el mo cheroid? Ng telal nglunguuch a le dilung er a osoi, lolengit er a Dios ma ngelekel lak el mekesakl, e bol betik er a klemerang, e luut el mei?

Ea, tara klebesei ea lomes a demal bedul tial bechachau el rael—tial rael el mera blai—eng milsa chad el ngar cheroid el meral bedul ngii.

Tiang sebechel uaisei?

Ng kal chad a ual direke cheroid, ea demal a di mle mereched elmo medengei el kmong ngelekel.

Ng rirurt el mo er ngii, e mechulii, e turengur a medal.12

“Edam,” a ngelekel a longelang, el melekoi e ra cheldechedechal el locha mla melekl er ngii el betok el taem, “Ak mla mora klengit el lomtok er kau ma Dios. Ng dikea le kirek el okedongall el ngelekem. Mak di olengit me dim rellak elmo tara rechad e ra ureor.”13

Ea demal a dimlak el bsa techall el rokir a tekingel. Merael a chiuosech er a medal, ng melekoi er a remesiou: “Mnguu sel lungil bail er a chelsel a blai el mei e mleiang er a onglengchelel a ngelekek. Mlia kebkab ra chimal, e motuu a oeacher er a ochil. Doldeu a rengud e doruul ra blengur. Ngkal ngelekek a mla lmuut el mei!”14

Sel Mur

A chelsel a obis er ngak a telcherakl a sunga ra chad e ra Dois el lou sunga el Richard Burde. A Harriet me ngak a kmal somam tial sunga. Tia olecholt ra imo lungil siasing ra osisecheklel Osobel el kmal dmolech a belkul.

siasing/Llecheklel
A Luut e ra Ririid el Ngalek, mla er a Richard Burde.

Mete re bekl chad el luleldeu a rengrir ra lluut elmo remei a ngelekel, ngdi imong a dimlak—ngkel lobekul.15

Ngulureked e ra chelsel a rengul a bebil e ra metacherbesul tekoi.

Ng mla risei sera ochelel ra lolai e ra blingelel. Ng mle kot el mesa sel loberaod el kengtil a rengul a demal.

Sera bol dibus a ochellel, eng millasem lolengeseu er a berraod longol er ngii a demal. Ng mle bek el sils, louedikel el melisiich ra rengul a demal.

E chelechang, eng luetang el mermang ngkal meterkakl el ngalek, ea rechad a diak lolengull eldi chemat er ngikal dengerengel lochellel.

“A ikal betok el rrak,” meng melekoi ra demal, “Direkak a tal taem el kultngakl a ngidil longtim. Meng uaisei, ra ikal betok el taem, eng direkak a tal mur el mrelii el kirek.”16

Me ngikal lou beltikelreng el demal a ulenger, “Rungalek, a rokui el kulab a di kloklem! Tia diak el kirel a domekesiu a ngkeded ma mur. Tiang a kirel a domekungil. Tiakid sel taem el kid a ulureng er ngii ra ikal mlamo merek el betok el rrak. A ochelem a mlad, e luetang el me ngar! Ng ririid, e kede mla metik er ngii!”17

Cheldecheduch er Chelechal Temed

Betik ra renguk el rodam ma rodos er ngak, ma rsechelik, meng di uai ea bek el cheldechedechal a Osobel, tiang a diak el dil kirel a rechad el mle chad ra ngaramong. Ng kirel kau me ngak, er chelechal taem.

Ng techa er kid a dirkak a tal mecheuid er sel chedaol rael, e lomdasu el kmong sebeched el metik a obdois el deurreng a dil bol kid ma uldesued?

Ng techa er kid a direkak a tal mekngit a rengul, telmall a rengul, e meringel losiik a klausubes ma klechubechub?

Meng locha te ngarngii a re mla melebedebek, “Ng locha sebechel ngarngii a techall e kluut el mong? Ngak temo melechedech, chetirir, e mengeroid er tir re ngak a re mle sechelik? Ngungil a di kulemolem el meleuaoch? Ngkol mo mekerang a Dios ulekum mak lemuut el lobult?”

Tial cheldecheduch a meskid a nger.

A Demad ra Babeluads a semeriar meng me loutkeu er kid, ng rengul lomaoch ra beltik el reng ma klechubechub. Ngii a moutkeu er kid, milid ra bail, loiang a kebkebid, ma oeacher ra ochid, e mouchais, “Chelechal sils, e ke doldeu a rengud! Le ngelekek, el mlad, a mla lmuut el me ngar!”

A Babeluades a moutkeu ra luut er kid.

Deurreng el Diak Kede Betebengar e Mui ra Klebkall

A lsebechel e bok knguu tial techall e kungudecheduch ra derta er kemiu?

Meng diak el bo luchul eng tekoi el dilubech ra memong, e ak mo melekl e ouchais a ikel tekingel a betik ra renguk el sechelik e kldemek el Apostol Elder Jeffrey R. Holland: “Ngdiak el sebechem el ngobeit el mo riou er sel diak a ulebengelel llomes el tngakireng ra Kristo el melidiich.”18

Altang a ikel soam el tekoi a ngilikau el choridau elmo cheroid ra Osobel ma Ikelesia er Ngii, ngdi ngkel Mastang Lomekungil a dechor er sel rael mo remei, e loutkeu er kau. E kemam el chedal a Ikelesia ra Jesus Kristo a semeriar loltirakl er Ngii ra okesiul e outkeu er kau el odam e odos er kemam, e sechelimam. Aki outkeu e oldeu a rengmam lobengkem.

A luut er kau a diak bo loriid a ikel klengeltengat ra re bebil. Le klungiolel a rengul a Demad a diak a ulebengelel, ea ngkedel a tang a diak a telkib er ngii elmo ridii a llemeltir a re bebil.19

Ngdiak kuruul a tekoi el kmo a luut er kid a beot el meketmokl. Ak kmal lungil medengelii tial tekoi. Ng kirel, e ultebechel, el kot el meringel el tekoi el kau a mo mengetmokl er ngii.

Ngdi ak mouchais el kmo sel taem el kau a tibir ra rengum lobult e merael ersel Rolel a Osebelem e Okisem ra kodall, ea klisichel a soiseb ra klengar er kau me kobult.{20

A re anghel ra babeluades a moldeu a rengrir.

Me kemam el dirrek, el telungalk er kau el ngara Kristo. Leng uaisei, leki medengei el kmong ua ngera a sel de ririid. Kede rokui el lultuil ra bek el sils er sel losisiu el klisichel a tngakireng ra Kristo. Aki medengelii tial rael, e mo merael er ngii lobengkemiu.

Ngdiak, a roled a diak el mochib ra ongarem, klengit el reng, ma lechub eng lengeled. Ngdi kid a merma er tiang “lokiu a tekingel a Kristo el diak kede mesim loumerang er ngii, e mui lultuil ra ikel lomerellel el ngii a mosebelid.” Me kede tmak e mo “outekangel di merael mo ruchei el mla tibir a rengum el kirel a Kristo, e bleketakl el lungil lourreng, me a beltikerreng ra Dios elmo ra rokui el [chad].”21Kede tmak, e kede “outkeu lobang a deurreng el diak kede betebengar el mui ra klebkall.”22 le Jesus Kristo a klisiched!23

Ngara nglunguchek el kmo le derta er kid el sebechir rongesii, ra elsel tial tmolech el cheldecheduch, el ngerel a Demad el lomekedong er kid elmo soiiseb ersel rael el ngoikid elmo remei—me bol sebeched el ngarngii ra rengud el louchel, nguu a klausubes, e mo merael ersel rael el ngoikid el lmuut el mora chubechub e chousubes el Dios. Me tiang a kumerang er ngii el tekoi e meskemiu a klengeltengat loba ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. A de betik er ngii raLukas 15a cheldecheduch ra tara ra ikel ledei (a ririid el sib, ririid el ludoud, ma ririid el ngalek) el lolecholt e ra ututelel a ririid el klaleu ma deurreng sel le borngii el kirel a ririid e le betik er ngii.

  2. Lukas 19:10.

  3. Lukas 15:11.

  4. Ngkal ngelekel a locha kekerei chad. Ng dimlak el bechiil, me tial cholechotel el kmong direke ngeasek, eng di ngdiak el sal kuk mal kekerei me lak el sebechel lorrimel el melai a blingelel el chitii a blil sel lengai.

  5. Ngokiu a llach me a siukang er a re Jew, e ngkel klou er tirkal terul ngalek el sechal e blingelel a edei el tiud er a daisang er a demal. Ngkal kekerei el sechal, a uaisei, el blingelel a mle tetiud. Mesa Deuteronomy 21:17.

  6. Mesa Lukas 15:13.

  7. Mesa Lukas 15:14.

  8. Lukas 15:16.

  9. Sel de nguu er a re Jews, a babii a lomes el “diak el klikiid” (mesa Deuteronomy 14:8) a mle menkngit. A re Jews a dimlak el lomekeroul a babii, me tia ouchais el kmo ngkel chad loucharm a mle chad ra tara beluu. Ng dirrek el lochotii el kmo ng ua ngera cherridel ng kal buik ra bisel el mo cheroid er tirkel loltirakl a teletelir a re Jews.

  10. A Elder Neal A. Maxwell a olisechakl: “Uaisei, ng bai ungil a le beriou a rengud ‘le ngil el tekingel a Dios’ er a kuk le bai le beriou a rengud er a teletael el desiseb er ngii, eng di sebechel tial ngaruriul el motirakl! (mesa Alma 32:13–14). A bosech a sebechel meskid a klengerenger er a chedaol tekoi” (“The Tugs and Pulls of the World,” Liahona, Jan. 2001, 45).

  11. Lukas 15:17.

  12. Mesa Lukas15:20.

  13. Mesa Lukas 15:18–19, 21.

  14. Mesa Lukas 15:22–24.

  15. Lak mobes, ng kel kekerel sechal a di mla kot eng mai a blingelel. Mora ngkel klou a belkul a kmo a rokui a kloklel. A lsekum meng msa ngii dil ngerang ngkel kekerel sechal a belkul a kmo ngmelas ra kloklel ngkel klou el di kiliei.

  16. Mesa Lukas15:29.

  17. Mesa Lukas 15:31-32.

  18. Jeffrey R. Holland, “The Laborers in the Vineyard,” Liahona, May 2012, 33.

  19. Aikel ungil el mo er a tara chad a diak el longesang er a dikesel a imong. A Osobel a ulisechakl er tial suobel sera louchais er sel cheldechedechal a rechad er a ureor el ngara Mateus 20:1–16.

  20. Mesa Alma 34:31.

  21. 2 Nephi 31:19–20.

  22. 1 Petrus 1:8.

  23. Mesa Psalm 28:7.