Klou el Ongdibel
A Jesus Kristo a Mekreos el Chad
October 2023 el klou el ongdibel


A Jesus Kristo a Mekreos el Chad

Momes el bedul a Jesus Kristo. Ngii a Osobeled e mo Olsobel er kid, el “olangch” el kired lomes kirel, e kot el mekreos el chad er kid.

Sera 1907 a merau el chad ra England el ngklel a George Herbert, el Ongeim el Earl er a Carnarvon,1 a millukl el mo er a Egypt e mlo semeriar er a uerel a archaeology. Ng mlo mesang a merael a chisel el Egyptologist, el Howard Carter, e olengit mel bol dak loureor. A ngerchelel a Carter a mo omes a urelel a ikel omengiis losiik reksi ra irechar, ea Carnarvon a mo oltobed a udoud el kirel.

Me sera ledak loureor e te kmal mlo ungil lomes a kakerous el basio. Ma le uaisei, e te ngiluu a kengei el mo mengiis er sel Valley er a re Kings, el kmeed er sel basio el ngii a Luxor er a chelechal taem, el debellir a rebetok el pharaoh a bla le betik er sei. Te tilbir el mo osiik er sel debellel a King Tutankhamun. Tutankhamun a ngilasech el mo er sel kingellel a Egypt er a chelsel a betok er a edei el telael el rak ruchei e milerredel el teruich el rak ruchei er a meang el kodellel.2 Ng klemedengei el kmo Ngii a mlo delekull er sel Valley er a re Kings,3 eng di ngdiak lungil medengelii el kmo ngarker a debellel.

Carter me a Carnarvon a chiloit a eim el rak e dimlak a tal betik er a debellel a Tutankhamun. Meseikid a Carnarvon a melekoi er a Carter el kmo ng mo merek el meruul er tial lureor. A Carter a ulengit mel di luut el tal taem el mo mengiis, a Carnarvon a dimlak el sal soal engdi ng kilengei el mo otobed a udoud el kirel.

A Carter a mlo medengei el kmo sel chetemel a Valley er a re Kings a kmal blo lungil kisii—engdi sel basio el blel camp er ngii a dimlak. A uriul er a sesei el klebesei er a lekisii, e te miltik a terebel el merael el moriou el mora debull.4

Mesera Carter a lomes er a chelsel tial basio er a chelsel a debellel a Tutankhamun, eng miles a betok el kolt. Ng mlo kmeed er a chelsel a edei el buil el lolusech el kirel a ikel klalou el mla er a chelsel tial delmerab, e milkengii sel chesmerel a delmerab er a debull er a Ongeru el buil er a 1923—el mla mo dart er rak ra memong. Tiang sel mlo kot el merael a chisel el tekoi er a archeology er a cheslel a 20th century.

Chelsel a ikel rak el blel meringel losiik, ea Carter me a Carnarvon a dimlak el lodesuii sel basio el blel dechor er ngii. Locha eim el centuries uchera cherellel a Osobel, ea profet Jacob er a Babier er a Mormon a milekoi el kmo sel diak doureng a saul malechub ngdiak dungil mes a kmeed er kid a diua ulemes “lengelakl er a olangch.” A Jacob a milsa el kmo a rechad er a Jerusalem a mo diak el dengchii a Messiah sera Lemei. A Jacob a ulemlaoch el kmo tirka tirkel [chad] el diak el sorir a beot el tekoi … e bai [mo osiik] a ikel ngii a diak el sebecherir el mo medengei. Meng milkolk losengir a uchul, e ngii el ilkolk a mlo er ngii e le te ulemes lengelakl er a olangch, me te mo reuebet.5 El belkul a kmo, te mo mesibas.

A ulochel a Jacob a mlo klemerang. Sel temel a urerel a Jesus er tial beluulechad, eng mle betok a ulemes lengelakl er a olangch, e lengelakl er Ngii. Te ulemes el lengelakl er a Osobel er a beluulechad. Meng bai dimlak el lomtab a ikel Urerel el meruul a ikel uldesuel a Chedam er a Babeluades, e te bai kilebsengii e Milkodir. Te ulsiik e mengiil er a tara chad el mo olsobel er tir.

Di ua rechad er a Jerusalem, me a Carter me a Carnarvon, kid meng dirrek el sebeched el lomes el lengelakl er a olangch. Ng kired el mo kerekikl el kirel tial omeruul me lak dobes er a Jesus Kristo er a chelsel a klengar er kid e diak bo domtab a ikel betok el klengeltengat el Ngii a odars el merkid. Kede ousbech er Ngii. Kede mla mellach el mo ultuir “re ngii el ngarngii a klisichel lolsobel.”6

Ngii a olengcheled. A lsekum meng mekngit a uldesued el kmo ngarngii a usbechall el kirel a kmong ngerang el engelakl er a ikel Ngii a odars, e kid a bai tomer malechub e kede mengesadel a klisiich el Ngii a sebechel loia er a chelsel a klengar er kid. Ngii a obang a klisichel a klechubechub e odersii ngii el klechubechub el merkid.7 Ngii a meral uchul “eng [kired el mo er ngii ] el mo ouchel a rengud.”8 Ngii a meluluuch er a Chedam el kired e oldubech a ikel kekedel al soal a Chedam: me kid a lmuut el mo er Ngii e mo nguu a Rengedel. Meng kired, el uai sel tekingl a profet Alma, berekii osengiu e bo momuchel loumerang er a Ngelekel a Dios, el Ngii a mei el mo olsobel er a rechedal, e ngii a mo chuarm e mad el mo melngakireng a kengtid; e ngii a mo lmuut el mekiis er a kodall, meng morngii a okisel a kodall.9 A Jesus Kristo a mekreos el chad el merkid.

A Osobel a mla meskid a betok el teletael el mo ngarngii a rengud el omes el bedul Ngii, luldimukl er a techall el mo ouchel a rengud er a bek el sils. A le bebil er a taem eng diak domekerreu er a ututelel tial mla modars el klengeltengat. Sera le eai a rekik, ea demak a mlo tochelbak. A uriul, e ak kulereked er a chimal ra ki bo miull el mo er a bitang er tial meseked el rael. Ng dimlak kungil lomes me a kulemakes el tuobed ea klou el torak a meremang. A demak kilersak, mak mlora bkul a rael. A lsekum meng dimlak el kursak, e ak miltulech er tial torak. Leng di ngak el medengelii a telkengelek, e a kulmedasu, “Nglocha bai mle ungil tial torak a lokodak e leng diak el sebechek el mo beches el ua chelechang er a uriul er ak metecholb.”

Me sel eai a rekik, eng mle chebirukel a uldesuek el kmo a ralm er a techolbechlid a uchul eng mo diak a klengit. Ng di ngdiak el uaisei. A ikel rak ruriul er ak metecholb, e ak mla mesuub el kmo a klengit a mo diak lokiu a klisichel a Jesus Kristo loba melngakireng er Ngii sel doruul e doltirakl a telbilel a techolbechelid.10 Ma leuaisei, ngokiu a sengk er a ouchel el reng, eng sebeched el melemolem el beches. Ak dirrek el milsuub el kmo a sakrament a meskid a mesisiich el kldung el mera chelsel a klengar er kid, me bol sebeched louchel a rengud el kirel a kengtid .11

El di uai ikel mekreos el klalou el mlara cheungel a ochil a Carter me a Carnarvon, ea ikel mekreos el klengeltengat er a sakrament a ngarngii el merkid sel bek el taem el de bora sakrament miting. Kede mla yaksok el kmo a Chedaol Reng a mo blechoel el keldemed a lsekum ke de mo chemau a sakrament el diua teletael sel ngkel beches e obult el chad a mo chemau a techolbechelid ma omengedaol, loba chelam el reng ma ngariou el reng, me a duch el reng el mo oltirakl a telbilel a techolbechelid. A Chedaol Reng a omekngeltengat er kid loba klikiid el Klisichel me bol sebeched el ouchel a rengud, er a bek el taem.12

A chedaol dodai er kid a mo mesisiich lokiu a ouchel el reng e keldmokl e klikiid el mo melai er a sakrament. Ng di okiu a mesisiich el chedaol dodai eng sebeched el mo chemau a ikel domekesiu el teletael el chull, eolt, me a ieleb er a chelsel a klengar er kid.13 E sel kuk bitang, ea chedaol dodai er kid a mo mechitechut sel lak de bora sakrament miting malechub ea uldesued a diak el bedul a Osobel sel temel a sakrament. Kede locha diak el ngarngii a rengud eng di kede mo “mengeroid er [kid] er a Reng er a Rubak, meng mo diak el ngar [kid] lomekrael er [kid] er a rolel a mellomes luldasu, me [kid] bo dengeltengat, el ungil besud, e keldmokl.”14

Sel dobang a Chedaol Reng el lobengked, e kede mo oba ulekrael llomes e mukrael el mo meruul e oltirakl a bebil er a telbiil, el uai a ikel doruul er a templo. Me sel doruul a ikang ea deleuill er kid lobengkel a Dios a mo dmolech.15 Kom locha mla omtab el kmo ng betok el beches el templo a bla louchais er a ikal dirk mlo merek el rak, me a templo bo lekeed el mo er a rechedal a ikelesia.16 E sel kuk bitang, ea templo sel bo dil beot a debo er ngii, eng locha mo beot er kid a debong ma lak. Se le cheroid a templo, e kede sikii a taem ma ikel dousbech el kirel a omeroled el mo er a templo el mong e ngara omengull. A ikal omerael a mo kot el ngaruchei el doruul.

Sel keed a templo, eng sebechel beot a debechei a mekerei el tekoi me bo longesang er kid meng diak debong, meng di kid el melekoi er kid el kmo, “Ng, sebechek el kuk di mong ra tara taem.” A dekiei el kmeed el mo er a templo a rulii meng sebechel beot er kid a sikii a taem el mong, eng di tiang a dirrek el sebechel rulii meng diak doureng a saul el kirel a templo. Me sel deuaisei, e kede “imiit er a olangch,” e diak el blak a rengud er a techall el mo melisiich er a deleuill er kid el mo ra Osobel el ngara chelsel a chedaol el Blil. A dechal a rengud el mora templo a kirel mesisiich sel le keed a templo el di uai sel cheroid.

A uriul sera Carter me a Carnarvon a longiis er sel Vally er a re Kings losiik er a debellel a Tutankhamun, e te mlo metebengii a ikel dimlak el ues. Ng diak el kired el terrekakl a urered, el uai tir el mlo melai a taem, el mo osiik a mekreos el klokled. A lechub e dosiik a ngeseu ra ikel diak dodengei el basio, el ngii a domdasu el kmo ngii el ngeseu a kot el ungil ra ikel ngii a sebeched el ngmai er a ngariou a rengul profet er a Dios.

Uai sel llechukl er a chelsel a Chuodel el Renged, sera Naaman losiik a kerul a chebedes el mla er ngii, engdi ngii a mle kesib a rengul sera ledu er ngii me bo el euid el taem le bo lolduleb er a omoachel. Engdi ng mlo oltirakl er a omelkingel a Elisha e bai dimlak el ultuil er a di uldesuel el kirel a odbechel tial ongasireng. Ma le uaisei, ea Naaman a mlo mechubs a bedengel.17 Sel doumerang er a profet er a Dios el ngar tial beluulechad er a chelechal taem, e kede mo metik a deurreng, ekid meng dirrek el sebched el mo mechubs. Ng diak domes el bedul a ngidil ngerang.

Rodam me a rodos, ak mengemedaol er kemiu el mo blechoel melatk e omes el bedul a Jesus Kristo. Ngii a Osobeled e mo Olsobel er kid, el “olangch” el kired lomes kirel, e kot el mekreos el chad er kid. Sel bo er Ngii, e ko mo nguu a klisiich el mo chemau a ikel olibesongel er a klengar, e mo ngarngii a blakerreng el mo meruul a llemalt, me a klisiich el mo meruul a ureriu er a chelsel tial klengar. Bol mekreos a rengmiu el kirel a techall er a ouchel reng, omolai er a sakrament, sel klengeltengat el meruul e oltirakl a telbiil er a templo, e oldeu el mengull er a chelsel a templo, e ngara deurreng el ngarngii a ngar el profet.

A kuuchais e kmal sioning el kmo a Dios, el Diak a Ulebengelel Chedam, a Demad er a Babeluades e Ngii a ngar; Jesus a Kristo; Ng di uai kid, el mellomes a rengul Sechelid er a babeluades,18 e tia mla moluut el Ikelesia er Ngii. Ko mesulang er a klaumerang me a keldung er kemiu. Ak meluluuch me kemiu bom ngeltengat, e ungil besemiu, e keldmokl, el ngara ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. A kemanget el ngklel ngkel Ongeim el Earl er a Carnarvon a George Edward Stanhope Molyneux Herbert.

  2. Sel computed tomography (CT) scan el milruul er a 2005 a melutk el kmo a King Tutankhamu a locha mle chelam a chiuesel a ochil, el uchul eng ngilasech a baiking er ngii e milkodir.

  3. A Betok er tirkel New Kingdom pharaohs er a Egypt a delkull er sel Valley er a re Kings. A betok er a ikel debull a lebiltik e blal rechorech a ikel klalou el mla er a chelsel.

  4. Tial cheldechedechal a olechotel a debellel a Tutankhamun a mengai er sel Eric H. Cline, “King Tut’s Tomb,” er a chelsel a Archaeology: An Introduction to the World’s Greatest Sites (2016), 60–66.

    Mle ngarngiii a betok el uchul ea Carter me a Carnarvon mle betok a ikel basio bo longiis—me a basio diak el kirir mo mengiis—er sel Valley er a re Kings. Sel basio el meliuekl er a blel camp er ngii a dimlak el ungil basio bo longiis er ngii. Sel delbeiars el basio a loiak er ngii a remecholdingel me bol sebechir el mo er sel debellel a Ramses VI, ma lsekum e te mo mengiis er ngii eng mo mengesang er tial rael. Tial basio a mle ngarngii a ngarbebul, a Carter a melekoi, “el blirir a rechad el oureor, el uluusbech a locha tirkel lureor er a debellel a Rameses, [,] … [me a] ngarngii a edei el feet er a chutem el mla ra cheungel.” Ng dimlak el sebechel aikal blirir a rechad loureor el mo dechor er a bebul a medal a tuangel er tial debull (mesa Howard Carter and A. C. Mace, The Tomb of Tut-ankh-Amen: Discovered by the Late Earl of Carnarvon and Howard Carter, vol. 1 [1923], 124–28, 132).

    Aikel bebil er a cheldechedechal a olchotel a debellel a Tutankhamun, e mesa Zahi Hawass, Tutankhamun and the Golden Age of the Pharaohs (2005); Nicholas Reeves, The Complete Tutankhamun: The King, the Tomb, the Royal Treasure (1990), 80–83; me a Nicholas Reeves and Richard H. Wilkinson, The Complete Valley of the Kings: Tombs and Treasures of Egypt’s Greatest Pharaohs (1996), 81–82.

  5. mesa Jacob 4:14.

  6. 2 Nephi 31:19

  7. Moroni 7:27–28

  8. 2 Nephi 25:26

  9. mesaAlma 33:22

  10. Mesa Doctrine and Covenants 76:52.

  11. Mesa David A. Bednar, “Teach to Build Faith in Jesus Christ” (cheldecheduch el mla er ngii er sel semiar er a rebeches el merredel er a mision, June 23, 2023); Rachel Sterzer Gibson, “Teach to Build Faith in Jesus Christ, Elder Bednar Instructs,” Church News, June 23, 2023, thechurchnews.com.

  12. A sakrament, a , diak el di ngii a uchul ea ouchel el reng a mo er ngii (mesa James E. Talmage, The Articles of Faith, 12th ed. [1924], 175). A chad a diak kirel meruul a klengit sel kebesengei er a Sabadong e mengerchir el kmo a rokui el ngii a kirel meruul a mo kolii sel blauang e ngilmiu sel ralm er a Sandei e mo beches e klikiid. Engdi sel omengikiid el klisichel a Chedaol Reng a sebechel mo omekbeches er tirkel rokui el mo ouchel a rengrir el meral ngarngii a rengrir.

  13. Mesa 3 Nephi 18:12–13.

  14. Mosiah 2:36.

  15. A President Russell M. Nelson a dilu: “A Dios a ngarngii a tokubets el beltkil a rengul el mora dersta el chad el meruul a telbiil Lobengkel sel bo lemetecholb. E sel mekreos el beltikerreng a mo tmolch sel dolemolm el meruul e oltirakl a telbiil” (“Choices for Eternityworldwide devotional for young adults, May 15, 2022], Gospel Library). A ikel betok el telbiil el ngara rael er a telbiil a diak el dil ngara blechebechel ng dirrek el uldimukl e dmak loureor. Ng oureor lolekeed e melisiich a deluill lobengkel a Dios. Tial deluill a rullid el mo mengodech el mo er sel Teletelel meng teleteled ea rengud a mla mo melcheusar er tial klou lomengodech. (mesa Alma 5:14).

  16. A President Nelson a mesaod el kmo a Rubak “a meruul a templo er Ngii el mo kmeed meng mo beot a debo er ngii. Ng orreched er a omekdecherul a templo. Ng meruul er a techeled el mo klou el mo olngeseu el mengideb er a Israel. Ng dirrek el rulii meng mo beot er kid el mo chedaol” (“Focus on the Temple,” Liahona, Nov. 2022, 121).

  17. Mesa 2 Kings 5:9–14

  18. Mesa “I Know That My Redeemer Lives,” Hymns, no. 136.